Debat: Tag et opgør med den unfair konkurrence i mediebranchen

Af Thomas Torp
Administrerende direktør, Grakom (Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier)

Det danske mediemarked er præget af konkurrenceforvridning, som Folketinget med det nærtforestående medieforlig bør adressere.

Hvis vi fremover skal have konkurrencedygtige danske medier, er der behov for at rette op på skævvridningen gennem et nyt mere politisk styret moms- og støtteregime.

I 2018 skal Folketingets partier nå til enighed om et nyt medieforlig, og med et hastigt forandrende mediebillede står kulturminister Mette Bock over for en stor udfordring, hvis danske medier skal fremtidssikres i konkurrencen med globale aktører.

Samtidigt melder spørgsmålene om fremtiden for finansieringen af DR samt det potentielle salg af TV 2 sig, og banen er således kridtet op til større diskussioner om mængden af danskproduceret indhold og public service.

Og mens det er åbenlyst, at vi skal forholde os til udenlandske IT-virksomheder som Netflix, Google og Facebook, samt definitionen og mængden af public service i det danske mediebillede, er debatten omkring konkurrencesituationen blandt medierne – herunder mediestøtten og avisernes nulmoms – desværre lidt trængt.

Hvis vi fremover skal have konkurrencedygtige danske medier, er der behov for at rette op på skævvridningen gennem et nyt mere politisk styret moms- og støtteregime.

Thomas Torp
Administrerende direktør, Grakom

Hertil kommer også, at selve definitionen af medier er under hastig forandring, og at tiden har forandret sig uendeligt meget fra, at et medie var en fysisk avis eller en analog radio- eller tv-kanal.

Nyt medieforlig kan gøre Danmark klar til international konkurrence
For kulturministeren eksisterer der med det kommende medieforlig en unik mulighed for både at ruste de danske medier til den internationale konkurrence samt at gøre op med den konkurrenceforvridning, der desværre har været definerende for medierne i Danmark i årevis.

Med andre ord er det af afgørende betydning, at medieforliget bliver vidtrækkende og inkluderer alle aspekter af mediemarkedet, hvis vi vil sikre kvalitetsindhold og konkurrencedygtige danske medier. 

Grakoms medlemmer, der tæller blandt andet magasinudgiver, lokale aviser og andre virksomheder inden for medieproduktion, har i særlig grad oplevet, hvordan den nuværende medielovgivning og de danske regler for mediestøtte har været med til skabe konkurrenceforvridning i mediemarkedet.

Dette bekræfter, at der i fremtiden er behov for større politisk styring af måden, vi støtter de danske medier på, hvis vi ønsker fair konkurrence og adgang til medier i hele landet.

Skævvridningen består dels af et til tider ensidigt fokus på de gammeldags medier såsom aviser, samt at man trods en hensigt om at tilgodese platformsneutralitet fortsat tilgodeser klassiske, landsdækkende omnibusmedier mest.

Konkurrenceforvridning skal på dagsordenen 
En skarpere politisk styring af mediestøtten vil kunne inkluderes som led i medieforligsforhandlinger, og følgende tiltag bør medtages som led i et nyt medieregime uden konkurrenceforvridning:

• Afskaffelse af avisernes nulmoms og tilsvarende forhøjelse af mediestøtten.
• Lempelse af adgangen til mediestøtte, så man fremover kun skal udgive indhold om ét ud af de tre emner – politik, samfund eller kultur – i stedet for alle tre.
• Forbedring af vilkårene for distribution, så man understøtter medier i hele landet.

Det første punkt i ovenstående – avisernes nulmoms – repræsenterer det nok bedste eksempel på den konkurrenceforvridning, som en lang række medier lider under i dag.

I dag er de trykte aviser i Danmark fritaget for moms og betaler en lønsumsafgift på 3,54 procent, mens digitale medier og alle former for tidsskrifter og magasiner pålægges standardmomsen på 25 procent. 

Det er i særlig grad konkurrenceforvridende og hæmmende for mediernes innovation, at der er forskellige regler for forskellige typer af medier. 

Magasiner er udsat med nuværende nulmoms
Særligt for de mange danske magasiner er nulmomsen i Danmark skadelig. Det skyldes, at aviser og magasiner er tætte substitutter og indholdsmæssigt nærmer sig hinanden mere og mere.

Eksempelvis udgiver de fleste aviser magasinindstik, som nyder godt af nulmoms, mens selvstændige magasiner ikke nyder godt af samme momsfordel.

Men det gælder også på indholdet i aviserne, der ofte i højere grad ligner traditionelt magasinstof såsom livsstil, mode, mad, biler, bolig, sport, kultur med mere.

Momsforskellen giver altså konkurrenceforvridende fordele til aviser i forhold til magasiner, men også i forhold til rent digitale medier, der konkurrerer med dagbladene og dagbladenes websites, der udgiver stof, der er produceret til momsfritagede aviser. 

EU-Kommissionen har fremsat et direktivforslag med sigte på at give medlemslande mulighed for at ensarte momssatser mellem digitale aviser og de printbaserede, og Danmark skal dermed med stor sandsynlighed inden længe ændre sin praksis for differentierede momssatser og behandle medier momsmæssigt ens.

Der skal samme moms på alle medier
Kulturministeren og det resterende folketing bør tage denne udvikling med i processen om det kommende medieforlig ved at ændre momsregimet i Danmark og ensarte momssatsen på tværs af medierne.

Dette bør ske ved at pålægge 25 procent moms på trykte aviser (samt fritage dem for lønsumsafgift) og udnytte det varige merprovenu på cirka 260 millioner kroner til at øge puljen til den direkte mediestøtte, så pengene fra momsindtægten bliver på medieområdet.

De største dagblade vil sikkert varsle dommedag, hvis de mister momsprivilegierne, men det er af afgørende betydning, at nulmomsen afskaffes og ikke i stedet udvides til at omfatte alene de digitale aviser, da dette blot vil føre til yderligere konkurrenceforvridning til fordel for de store aviser.

Et sådant tiltag vil samtidigt blot betyde, at den særlige momsfordel til aviserne vil lægge beslag på en endnu større del af de samlede midler til mediestøtte. 

I stedet bør man i medieforliget afskaffe den indirekte mediestøtte uden politisk styring – nulmomsen – og omlægge midlerne til direkte mediestøtte, hvor man i langt højere grad vil kunne målrette mediestøtten ud fra politiske prioriteringer.

Så kan man gennem den direkte støtte målrette midler til for eksempel distribution af trykte medier, hvis man vil holde hånden under de store papiraviser. Men så er det med åbne øjne og objektive kriterier.

Nichemedier skal have samme forhold som omnibusmedier
Mediestøttereglerne i sig selv udgør dog også et konkurrenceforvridende problem, og som angivet i ovenstående er det nødvendigt at sikre en bedre og lettere adgang til puljen af mediestøtte – optimalt hvor man fremover blot skal udgive indhold om ét ud af de tre emner – politik, samfund eller kultur – i stedet for alle tre.

Mediestøtteordningen, som den er i dag, giver særlige fordele til omnibusmedier, hvorimod det er vanskeligt for blandt andet nichemedier at få støtte.

Dette strider mod udviklingen i mediemarkedet og hæmmer samtidigt udbredelsen af dybdeborende, specialiseret journalistik, som i høj grad må anses som værende en styrkelse af den demokratiske debat.

Samtidigt konkurrerer nichemedier med omnibusmedier, der modtager støtte til produktion af stof på nichemediernes områder.

Mediestøtten bør derfor fremadrettet indrettes, så der tages hensyn til en balance mellem niche- og omnibusmedier.

Således bør man i det kommende medieforlig lempe kravet om, at det redaktionelle stof primært skal både behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer, og i stedet give mulighed for, at medier, der ”kun” opfylder et af de tre indholdskrav, kan tildeles produktionsstøtte.

På denne måde understøttes specialmedier, hvis de producerer stof, der er enten politisk, samfundsrelateret eller kulturelt. 

Baggrundsartikler skal også kunne få støtte
Desuden bør politikerne lempe på kravet om dækning af aktuelt nyhedsstof, så medier med baggrundsartikler også kan få støtte, da det i praksis har vist sig særdeles vanskeligt for magasiner at opnå mediestøtte. 

Disse omlægninger vil ikke mindske den økonomiske ramme for mediestøtten, som tværtimod vil blive tilført ekstra midler fra afskaffelsen af nulmomsen. Dermed er der også økonomiske midler til dækning af støtte til de mere nicheorienterede medier.

Hvis man tager udgangspunkt i det nuværende niveau for mediestøtte samt de ekstra midler fra afskaffelsen af avisernes nulmoms, vil danske medier opnå en årlig støtte på cirka 650 millioner kroner.

Et væsentligt beløb, der foruden at gøre op med konkurrenceforvridningen i mediemarkedet også vil styrke de danske medier i den internationale konkurrence. 

Hele Danmark skal have adgang til medier
Slutteligt bør medieforliget bidrage med en fremtidig sikring af økonomisk bæredygtig distribution, hvor man understøtter adgang til medier i hele landet.

De seneste års ændringer på distributionsmarkedet har vist sig at presse ugeaviser og blade i en sådan grad, at disse kan blive udfordret på deres eksistens i fremtiden, hvis ikke der tages politisk initiativ til at adressere denne udfordring. 

Det anbefales derfor, at der oprettes en særskilt pulje i mediestøtten afsat til distribution, og gerne med fokus på, at denne sikrer, at danskere i hele landet har adgang til medierne. 

Samlet set er det hævet over enhver tvivl, at medieforliget bliver af helt afgørende betydning for en lang række aktører i branchen. Det er derfor nødvendigt, at vi en gang for alle gør op med den konkurrenceforvridning, der desværre præger det danske mediemarked.

Politikerne må således anse medieforliget som en unik mulighed for at gøre op med skævvridninger og den ulige konkurrence, og gennem en højere grad af politisk styring af mediestøtte – med øget hensyn til distribution i hele landet – vil medieforliget være med til at sikre, at danske medier vil være i stand klare sig – ikke bare i konkurrencen med globale aktører, men også i konkurrencen med hinanden på fair og lige vilkår.