Debat

DFHO: Skoleidrætten skal inkludere alle

IDRÆTSDEBAT: Skolerne skal huske mangfoldigheden i idrætsundervisningen og ikke glemme de børn, som har svært ved at gribe en bold. Det mener Morten Brustad, Branchedirektør i DFHO.
Jesper Birch
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Motion er ikke one size fits all. Børnene skal kunne udfolde sig på den måde, der passer lige netop dem.

Morten Brustad
Branchedirektør for Dansk Fitness & Helseorganisation
Fakta

Kulturministeriet er i øjeblikket ved at gennemføre en udredning af idrættens økonomi og struktur i Danmark.

Formålet er at reformere idrætsområdet, så idrætten fremover bliver organiseret og finansieret på et bedre grundlag.

Altinget | Kultur har derfor inviteret en lang række idrætsorganisationer til en debat om, hvordan en reform af idrættens økonomi og struktur skal strikkes sammen.

Involvér dig!
Alle er velkomne til at deltage i idrætsdebatten – i så fald kan du sende et indlæg til [email protected]

Af Morten Brustad,
Branchedirektør i DFHO, fitnesscentrenes brancheforening

Den 28. januar lancerede Danmarks Idrætsforbunds deres imponerende kampagne til 50 millioner kroner, som skal sikre, at folkeskolerne i højere grad indrettes, så idræt og bevægelse bliver en del af hverdagen.

Dagen efter blev Sundhedsministerens nye sundhedsmål lanceret. Et af de prioriterede mål er selvfølgelig, at flere skal være fysisk aktive i hverdagen.

Begge dele er beundringsværdige idrætsinitiativer, som vil sikre, at endnu flere danskere har fysisk aktivitet og motion som en del af deres hverdag. Det er en kæmpe gevinst for den enkelte og for samfundet som helhed.

Ulighed i fysisk aktivitet
Men hvis vi virkelig skal nå i mål med de flotte politiske ambitioner om fysisk aktivitet, er det vigtigt, at vi rummer forskelligheden hos de børn og unge, som vi så gerne vil hjælpe til et aktivt liv.

Den åbne skole kan blive en stor gave for både skolen og lokalsamfundet, og der er et særligt stort potentiale i forhold til motion og fysisk aktivitet.

Men det er vigtigt, at skolerne også peger børnene i retning af andre muligheder end den lokale fodboldklubs græsplæner.

Hvis man besøger en idrætsskole i Danmark lige nu, oplever man som regel, at eleverne kan vælge mellem træning i badminton, basketball, fodbold eller håndbold.

Men i det udvalg af motionsformer overser man de børn, som har svært ved at gribe en bold eller passe ind på et hold.

Ikke one size fits all
Vi ved, at der blandt danske børn er udfordringer med ulighed i fysisk aktivitet. Rapporten ’Status på idrætsfaget 2011’ viste en polarisering, hvor gruppen af fysisk inaktive bliver større, og gruppen af aktive børn bliver mere og mere aktive. Det skyldes i høj grad idrætstimernes indhold.

Klassiske boldspil karakteriseres ved, at det er de børn, der i forvejen er dygtige, der lærer mest.

I rapporten vurderes det, at en styrkelse af målsætningerne for undervisningen er en af nøglerne til at hjælpe de svage elever.

Allerede i 2004 fremlagde Danmarks Evalueringsinstitut en rapport, der fremhævede individuel målsætning som et svagt punkt i idrætsundervisningen og anbefalede lærerne at lave målsætninger for eleverne.

Derfor håber jeg meget, at det gode arbejde for mere aktive børn tager højde for deres individuelle behov – og møder dem i øjenhøjde. Motion er ikke one size fits all. Børnene skal kunne udfolde sig på den måde, der passer lige netop dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00