DFI: Filmværkstedets skæbne ligger i politikernes hænder

Af Claus Ladegaard
Direktør, Det Danske Filminstitut

Listen med succesfulde danske filmskabere, der har taget deres første skridt ind i filmens verden på Filmværkstedet i København, er alenlang.

Blandt aktuelle navne kan nævnes instruktører som May el-Toukhy ("Dronningen"), Fenar Ahmad ("Underverden"), Christina Rosendahl ("Idealisten"), Janus Metz ("Armadillo") og manusforfatter Jeppe Gjervig Gram ("Borgen" og "Bedrag").

For de mange talenter har Filmværkstedet fungeret som rugekasse og springbræt for en karriere i dansk film, hvad enten de har kæmpet sig frem og udfoldet sig som selvlærte eller senere har fået en formel uddannelse på Den Danske Filmskole.

En usikker fremtid
At Filmværkstedet i København gennem årene – og vi taler om snart 50 år – har medvirket afgørende til dansk films succes, er der ingen tvivl om.

Men værkstedets fremtid er usikker og skal afgøres inden for de kommende måneder. Hvad er på færde?

At vi har en så stærk og velfungerende fødekæde i dansk film, skyldes en mangeårig politisk forståelse for, at udviklingen af nye talenter skal ske inden for forskellige rammer for at sikre mangfoldighed af stemmer og udtryk.

Claus Ladegaard
Direktør, Det Danske Filminstitut

Filmaftalen 2019-23 fremhæver, som tidligere aftaler, tilgangen af nye talenter som afgørende for udviklingen af dansk film.

Indsatsen begynder allerede i skolealderen og fortsætter med en ambition om, at unge i hele landet skal have mulighed for at prøve kræfter med filmproduktion med professionel vejledning og adgang til produktionsudstyr.

Det sker på værksteder i Odense, Aarhus, Viborg og København, som Filminstituttet støtter gennem paraplyorganisationen Filmtalent.

Det nye i den aktuelle filmaftale er, at der fra 2020 stilles krav om kommunal medfinansiering på minimum 1,2 millioner kroner årligt for hvert filmværksted.

Odense, Aarhus og Viborg modtager allerede kommunal støtte, mens Filmværkstedet i København ikke tidligere har modtaget støtte fra kommunen. 

Filmværkstedets fremtidige skæbne ligger altså nu i hænderne på politikerne i Københavns Kommune.

Et system baseret på learning by doing
At vi har en så stærk og velfungerende fødekæde i dansk film, tror jeg, skyldes en mangeårig politisk forståelse for og opbakning til, at udviklingen af nye talenter skal ske inden for forskellige rammer og i flere spor for at sikre en bred rekruttering og mangfoldighed af stemmer og udtryk.

Vi har den formelle uddannelse på Den Danske Filmskole, som har uddannet en lang række dygtige kunstnere og kreative, der høster priser og anerkendelse både i Danmark og internationalt.

Ved siden af har vi et system, som baserer sig mere på 'learning by doing' og først og fremmest trives i de selvorganiserede foreningsuddannelser – Super16, Super8 og 18frames – og på værkstederne i Odense, Aarhus, Viborg og København.

Værkstederne yder støtte i form af udstyr, råd og vejledning og tilbyder dermed en anden måde at tilegne sig viden og kompetencer på. Derudover kan værkstederne tiltrække talenter med meget forskellige baggrunde.