Handicaporganisation: Vi skal sikre, at alle kan gå på museum

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Kulturminister Mette Bock (LA) forsøger at give fortællingen om museernes rolle i samfundet nyt liv.

Hun har iværksat en visionsproces, der skal bidrage til udviklingen af fremtidens museer, og debatten går på kriterierne for tildeling af museumsstøtte. Fra min stol lyder der både ros og opfordringer til den fremadrettede politiske diskussion.

Det dynamiske museum bidrager til samfundets bestræbelser på at skabe social lighed. Og det møder brugerne på deres betingelser. Sådan lyder en del af forslaget til danske museers mission.

Jeg er rørende enig.

Forpligtelse at sikre lige adgang
Fokus på gæsternes mangfoldighed er nemlig i mine øjne en grundlæggende forpligtelse for et nutidigt museum.

Hvis man også kan få lov at mærke kunsten og røre ved udvalgte skulpturer og museumsgenstande, kan det være med til at åbne museumsverden for en bred gruppe af mennesker med et handicap.  

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Når et museum for eksempel sikrer lige adgang for alle, betyder det, at flere mennesker kan være selvhjulpne, have et arbejde inden for kulturlivet og følges med familie og venner, når en ny spændende udstilling åbner på favoritmuseet.

På Faaborg Museum har man gode ambitioner:

”I dag skal besøgende i kørestol ind ad museets bagindgang. Vores ambition er at få dem – om ikke ind ad samme dør – så i hvert fald ind ad samme facade. Rejsen igennem museets lange bygning fra start til slut er en del af pointen med hele oplevelsen,” har arkitektrådgiveren på ombygning af Faaborg Museum tidligere udtalt.

God adgang på et museum handler dog om mere end den besøgende i kørestol.

Få hele sanseapparatet i spil
For eksempel er optimale lydforhold nødvendige for mennesker med et synshandicap, der får mulighed for at lydlokalisere, det vil sige afstands- og retningsbedømme.

Teleslynger for hørehæmmede kan gøre, at en rundvisning pludselig bliver mulig at deltage i.

Og tydelighed og overskuelighed i skiltning og opbygning af udstillinger kan hjælpe mennesker med et kognitivt eller psykisk handicap med at navigere rundt på museet på en tryg måde. 

Grundlæggende tror jeg, at vi kan blive bedre til at få hele sanseapparatet i spil. Hvis man også kan få lov at mærke kunsten og røre ved udvalgte skulpturer og museumsgenstande, kan det være med til at åbne museumsverden for en bred gruppe af mennesker med et handicap.

Det ligeværdige museumsbesøg
I 1997 nedsatte den daværende kulturminister en arbejdsgruppe om adgang til kulturen for personer med handicap. Det blev til en såkaldt betænkning om handicappedes adgang til kulturen.

Der er nu over 20 år siden. Og Danmark har i mellemtiden tilsluttet sig FN’s handicapkonvention, der også anerkender retten for personer med handicap til at være med i kulturlivet på lige fod med alle andre.

Så tiden er moden.

Moden til at drøfte og opdatere overblikket over adgangen til de danske museer og det generelle kulturliv for mennesker med handicap. Samtidig bør vi se på, om museumsloven i endnu højere grad kan sikre fremtidige forbedringer, så endnu flere borgere og turister får adgang til kulturlivets berigende oplevelser.  

Museumsloven indeholder i dag krav til ligeværdig adgang. For at opretholde det årlige tilskud fra Kulturministeriet til driften af statsanerkendte museer skal museerne ifølge paragraf 14, stk. 12 ”sikre størst mulig tilgængelighed for personer med handicap”. Der er dermed et lovkrav om at sikre adgang for alle, men det specificeres ikke, hvordan eller angiver en standard eller et minimumskrav.

Dansk kulturliv for alle
Kronborg, Roskilde Domkirke og Stevns Klint er blot nogle af de bevaringsværdige kulturmindesmærker og naturforekomster, som har fundet vej til UNESCO's verdensarvsliste. Og på den internationale kulturdagsorden er det noget, vi i Danmark kan bryste os af.

Men der er behov for at drøfte, hvordan vi i Danmark sikrer, at kulturarven bliver for alle, der ønsker at opleve den. 

Erhvervsministeriet kortlagde sidste år, at der er et kommercielt vækstpotentiale i at styrke de danske ferietilbud og -oplevelser for personer med fysiske funktionsnedsættelser. Så vi kan rent faktisk brande Danmark som en tilgængelig turistdestination med de store vækstmuligheder, det også afføder for kulturlivets institutioner.

Så hermed en opfordring til, at vi skaber overblik og sætter mål for arbejdet.