DIF: Foreningsidræt hører til i Danmarkskanon

DEBAT: Foreningsidrætten er en grundpille under det Danmark, vi kender og holder af. Derfor kan det undre, at det endnu ikke er nævnt som en naturlig del af Bertel Haarders (V) Danmarkskanon, skriver Morten Mølholm Hansen, direktør for Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Af Morten Mølholm Hansen
Direktør for Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Fra idrættens side har vi med lige dele interesse og undren fulgt debatten om Danmarkkanonen.

Interesse fordi det er et spændende projekt, og undren fordi idrætten og især foreningsidrætten ikke er blevet nævnt som et naturligt indhold i den kommende kanon.

Ikke et ondt ord om folkestyre, højskolekultur, andels-, kvinde- eller arbejdsbevægelsen, som kulturminister Bertel Haarder (V) bruger som eksempler på, hvad der kan indgå i den nye Danmarkskanon. De er alle grundpiller under det Danmark, som vi kender og holder af. Men det er foreningsidrætten i lige så høj grad.

Kulturelt DNA
Siden Danmarks Idrætsforbund blev dannet i 1896, er vi vokset til at blive en organisation, som i dag har 1,9 millioner medlemmer fordelt i 9.000 foreninger – drevet af hele 345.000 frivillige. Dertil kommer markante bidrag fra vores gode venner i DGI og Firmaidrætsforbundet. Næsten 90 procent af alle børn i alderen 7-15 år er medlem af en idrætsforening, og det betyder, at stort set alle danskere på et tidspunkt i deres liv har haft berøring med foreningsidrætten.

Det var den kvantitative argumentation. Nu vil jeg komme med den kvalitative.

Foreningerne indeholder det, som er Danmarks kulturelle DNA. Her indgår man i et forpligtende fællesskab. Vores idrætsudøvere er ikke kunder i en virksomhed, men medlemmer af et fællesskab – ligesom man i Danmark ikke bør opfatte sig selv som kunder i virksomheden Danmark, men som medlemmer, der hjælper til og passer på hinanden.

Vores 345.000 frivillige yder en kæmpe indsats for, at der bliver skabt idrætstilbud til alle aldersgrupper. De afvikler træninger, sørger for, at tøjet bliver vasket, arrangerer stævner, istandsætter klublokaler og meget mere.

Idrætsaktiv befolkning
Men er de mange foreninger baseret på frivillig, ulønnet arbejdskraft noget, som kendetegner Danmark? Er det typisk dansk? Ja, det er det i allerhøjeste grad, og modellen er årsagen til, at vi har en af verdens mest idrætsaktive befolkninger.

Den høje idrætsdeltagelse er med til at bremse de stigende sundhedsudgifter, da fysisk aktivitet er et effektivt værn mod livsstilssygdomme som diabetes 2, hjertekar-sygdomme. Fra udlandet bliver der kigget misundeligt på den danske idrætsmodel, og vores ekspertise på området bliver efterspurgt i lande som eksempelvis Indien og Kina, hvor man slet ikke har den samme tradition for foreningsidræt.

Altinget har etableret et panel, som blandt andet specifikt skal tage stilling til, om Bertel Haarders Danmarkskanon bidrager til integrationen, og hvad der skal med på listen. Lad mig advokere for, at foreningsidrætten skal med på listen, for den bidrager allerede i stort omfang til integrationen.

Den største hindring for integrationen er, hvis tilflyttere til Danmark ikke får kontakt til resten af vores samfund og derfor ikke får kendskab til de værdier, som kendetegner Danmark. Forudsætningerne for mødet mellem ’nye’ og ’gamle’ danskere har trange kår, men på dette område kan idrætsforeningerne noget specielt.

Idrætten nedbryder skel
I idrætsforeningerne mødes danskerne på lige vilkår på tværs af sociale og kulturelle skel. Det er i foreningerne, hvor direktøren, mureren og den arbejdsløse mødes og finder et fællesskab. Her får de gennem samtale, fysisk udfoldelse og kammeratskab forståelse for hinandens situationer og hverdage.

Eksemplet er fortsat yderst relevant, men man kan bygge ovenpå med endnu et eksempel, for det er også i idrætsforeningerne, hvor Mohamed og Ali møder Morten og Allan. I en hverdag, hvor skellet mellem nydanskere og gammeldanskere virker til at blive større og større, er det vigtigt, at der skabes en arena, hvor de kan mødes. Det møde foregår ikke altid i skolerne og på arbejdspladserne, og derfor er idrætsforeningernes rolle på dette område uhyre vigtig.

Vi har i samarbejde med vores foreninger og deres frivillige kræfter lavet en række tiltag for at give flygtninge tilbud om at komme ind i idrætsforeninger, og det har været fantastisk at opleve den taknemmelighed og glæde, som de giver udtryk for, når de kommer ud i foreninger og dyrker idræt.

Mini-kursus i demokrati
I foreningerne får de tilmed et komprimeret mini-kursus i, hvad det indebærer at være indbygger i et demokratisk samfund – for på mange måder er en idrætsforening en refleksion af det danske folkestyre. Idrætsforeningerne er demokratisk opbyggede med en bestyrelse, der med jævne mellemrum er på valg. Bestyrelsesmedlemmerne træffer beslutninger på vegne af medlemmerne – det repræsentative demokrati. Hvis medlemmer er utilfredse eller ønsker noget bedre, kan de give udtryk for det med deres stemmer på generalforsamlingen, hvor de også selv har mulighed for at stille op til tillidsposter. Med andre ord foregår der i foreninger en demokratidannelse, som man kan tage med sig i det ’rigtige’ samfund.

Også her yder foreningsidrætten sit bidrag til det danske samfund, og det er endnu en årsag til, at foreningsidrætten bør være en del af en kommende Danmarkskanon.

Forrige artikel Professor: Danmarkskanon skal give plads til mangfoldighed Professor: Danmarkskanon skal give plads til mangfoldighed Næste artikel S: Danmarkskanon skal ikke samle støv S: Danmarkskanon skal ikke samle støv
Loud-partnere kalder politisk kritik for urimelig

Loud-partnere kalder politisk kritik for urimelig

PUBLIC SERVICE: Kritikken haglede ned over Radio Loud under sidste uges samråd i Folketingets Kulturudvalg. Men kritikken er urimelig, lyder det fra blandt andre spillestedet Vega og Nationalmuseet, der udgør radiokanalens partnerkreds.