Signe Skarequist
Anders HeeringDirektør i JP/Politikens Hus stopper efter 18 år i huset

Signe Skarequist har arbejdet 18 år i JP/Politikens Hus, men nu er tiden kommet til nye udfordringer, oplyser huset i en pressemeddelelse.
Siden 2024 har Signe Skarequist været direktør for forretningsudvikling, men hendes karriere i mediehuset begyndte tilbage i 2007, og hun har blandt andet også fungeret som kommerciel direktør for Ekstra Bladet fra 2021 til 2024.
“Det har været et kæmpe privilegium at arbejde for JP/Politikens Hus, og jeg føler, at de mange år er fløjet afsted. Det har aldrig været kedeligt at være en del af Danmarks største mediehus,” siger Signe Skarequist i pressemeddelelsen.
Koncerndirektør Anders Heering roser desuden den erfarne, snart forhenværende direktør:
“Signe har ydet et uvurderligt bidrag til både Ekstra Bladet og JP/Politikens Hus. Hun har været en helt central figur i Ekstra Bladets digitale udvikling og udbygningen af positionen som Danmarks flittigst brugte nyhedssite,” udtaler han og afrunder:
“Vi er taknemmelige for Signes store indsats og ønsker hende alt mulig held og lykke på hendes videre færd.”
Signe Skarequist har ifølge pressemeddelelsen fået en stilling uden for mediebranchen. Hun er at finde på Rådhuspladsen frem til slutningen af maj.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt



















