DJ: Drop Slå først, Frede-taktikken

Af Lars Werge
Formand, Dansk Journalistforbund

2015 blev året, hvor medievanerne for alvor vendte: Flere danskere får nu dækket deres nyhedsbrug af online-medierne end af de tv-nyheder, der indtil sidste år var så dominerende i så mange år. Det stiller krav til både private medier og til public service medierne.

Vi står i en situation, hvor medieudviklingen synes at eksplodere. I hobetal opsiger borgerne deres abonnement på tv-kanaler og dropper flow-tv for at gå over til on demand. Stream- og play-tjenester forsyner næsten i realtid via smartphone eller computer borgerne med lyd, film, billeder eller andre formidlingsprodukter.

Set i det lys virker det næsten barokt, at Venstre-regeringen, der kom til i juni 2015, igen og igen har hamret på DR som den store synder i en medieåbenbaring, der synes kun at have ét formål: at beskære eller helt fjerne licensen og begrænse DR online.

Til det brug slår kulturminister Bertel Haarder, finansminister Claus Hjort Frederiksen, justitsminister Søren Pind og andre håndgangne Venstre-mænd og -kvinder løs på DR. Det mønster har udviklet sig successivt i 2015, og hvis man i dag synes, at DR virker lidt punch-drunk, kan det sagtens hænge sammen med de borgerlige politikeres ”Slå først, Frede”-taktik over for medie-mastodonten.

Regeringen – og for øvrigt dens parlamentariske bagland i den borgerlige fløj – har været ivrigt sekunderet af de private mediers brancheorganisation Danske Medier.

For mig er det indlysende, at løsningen på de private mediers udfordringer ikke er at beskære DR’s virke.

Lars Werge
Formand, Dansk Journalistforbund

Mediestøtten skal understøtte kvalitet
I hovedkvarteret i Skindergade synes den ny medievirkelighed ikke helt at være trængt gennem de tykke mure; vejen til de private mediers slaraffenland går angiveligt alene gennem en minimering af DR, hedder det igen og igen, selvom DR kun sidder på en ganske lille del af den tid, danskerne bruger på nettet.

I Danske Medier advokerer man unuanceret for, at der straks implementeres et login på dr.dk. Noget som i den grad vil være mærkværdigt, når borgerne betaler for DR gennem licensen, og som Kulturministeriet i øvrigt kun mener, kan gennemføres i en medieaftale.

I Dansk Journalistforbund ser vi mere nuanceret på tingene. Både de private medier og DR modtager mange millioner kroner årligt i støtte fra det offentlige – enten i form af medielicens, i form af mediestøtte i forskellige afskygninger eller i form af nul-moms. Det er min opfattelse, at det danske mediemarked ville risikere at knække, hvis der ikke blev givet støtte.

I en tid, hvor medieudviklingen accelererer, vinder udenlandske medievirksomheder som YouTube, Netflix, Facebook osv. frem, og i den konkurrence må man nødvendigvis bakke økonomisk og politisk op om relativt svage nationale aktører, der agerer på et langt mindre dansk sprogområde.

Det er DJ’s helt grundlæggende oplevelse, at mediestøtten skal understøtte kvalitet. Kravet om kvalitet stiller også – og måske ikke mindst – krav til public service medierne om at gå forrest og fokusere på egenproduceret indhold.

Nedskæringer er ikke løsningen
For mig er det indlysende, at løsningen på de private mediers udfordringer ikke er at beskære DR’s virke. Ud over at ganske mange af de danske mediehuse har det økonomisk set rigtig fint, så er der intet belæg for, at de lokale nyhedsmedier vil få flere brugere og købere, fordi dr.dk eksempelvis bliver beskåret i at udkomme lokalt.

Det danske mediebillede er heldigvis et varieret udbud af selvstændige udgivere og udgivelser. Rigtig mange får offentlig støtte, men der er også en stærk sammenhæng mellem de forskellige medier – nyheds-fødekæden er en organisk størrelse, der tilgodeser både private og offentligt ejede medier, til gavn og glæde for borgerne og det danske demokrati, for hvilket de danske medier spiller en helt grundlæggende og uundværlig rolle.