DJ: Her er mediernes reelle udfordringer

Det bør slet ikke være en kamp mellem forskellige danske medier, for der ikke er tale om et nulsumsspil, hvor de privatejede medier vinder, hvis DR taber.

Af Mogens Blicher Bjerregård
Formand for Dansk Journalistforbund

Af Mogens Blicher Bjerregård

Debatten forud for forhandlingerne om en ny medieaftale for public service-radio og -tv er begyndt det helt forkerte sted med private mediers åbenlyse kamp mod DR og public service.

Det bør slet ikke være en kamp mellem forskellige danske medier, for der ikke er tale om et nulsumsspil, hvor de privatejede medier vinder, hvis DR taber.

Løft blikket og se, hvor de reelle udfordringer ligger.

Ingen privatejede medier vil få flere resurser, fordi der bliver mindre licens til DR, TV 2-regionerne og Radio 24syv, eller hvis for eksempel den omdiskuterede DR3 bliver lukket, begrænset, eller hvis indholdet på dr.dk indsnævres.

Konkurrencen ligger et andet sted
Dansk public service-radio og -tv er kastet ud i en benhård konkurrence om borgernes tid med streamingtjenester som Netflix, ligesom Facebook og andre sociale medier tager både opmærksomhed og annoncekroner fra de private medier.

Konkurrencen mellem dr.dk og dagbladenes netaviser er marginal ved siden af den konkurrence, som DR og TV 2 oplever fra netbaserede tjenester og søgemaskiner, hvor nye medier opstår og udvikles med en helt uset hastighed.

Det er her samtlige danske mediers udfordring for alvor ligger.

Også derfor bør de nuværende medieaftale-positioneringer ikke være en kamp mellem DR og dagbladene, som begge i givet fald ville tabe.

Til gengæld bør det være en fælles opgave at tage udfordringen op, så vi vedholder kvalitet i de publicistiske danske medier.

Her skal en ny medieaftale også være med til at booste public service-stationerne, så kvalitetsindhold er til stede hos alle danskere og giver den bredde i aktualitet, debat, kultur og underholdning, som kan bidrage til sammenhængskraften i samfundet.

Livtag med de internationale spillere
På samme måde er den nye platformsneutrale mediestøtte en væsentlig og afgørende kursjustering af de private aktørers handlemuligheder, hvor støtten følger journalistikken på de vigtige private medier.

Med en evalueringshorisont på mindre end tre år er der potentiale for endnu en styrkelse af det skrevne ords og fotografiets medier på tryk og online.

Derfor vil det også give meget mere mening, hvis alle danske medieaktører i et konstruktivt fællesskab begyndte at tage livtag med de helt store internationale spillere.

Medierne har nu en enestående mulighed for at lade udfordringerne med den internationale konkurrence om mediebrugerne fremstå knivskarpt for politikerne, som med langt stærkere argumenter kan sikre, at søgemaskiner, sociale medier og andre aktører i det digitale univers også kommer til at finansiere produktion af dansk journalistisk indhold.

Det ville der være perspektiver i.