DM: Når Trump vil styre museerne, truer han kulturens frihed og demokratiet

Det er en isnende trussel mod kulturens frihed og demokratiet på begge sider af Atlanterhavet. Lykkes Trump med ensretningen, kan flere europæiske politikere fristes til at forsøge det samme. 

War on Woke

I brevet til Smithsonian-leder Lonnie Bunch fremgår det tydeligt, hvad Trump vil fjerne: Tekster om slaveriets og racismens betydning, omtaler af seksuelle minoriteter og andet, der kan stemples som woke. 

Accepterer Smithsonian kravene, ændres institutionen fra uafhængig formidler af mange amerikaneres historier til et politisk redskab tilpasset magthaverens verdenssyn. Helt som i autoritære stater. 

Bliver de og lignende institutioner ensrettet af magthaverne, vil folk få mindre adgang til sikker viden,

Anders Dalsager
Formand, DM

Alligevel er Trump-regeringens krav ikke blevet mødt med tydelig modstand fra Smithsonian. 

Da Trump i maj erklærede, at han havde "fyret" det nationale portrætgalleris leder, Kim Sajet, trak hun sig kort efter fra jobbet. Selvom Trump ikke havde beføjelser til at afskedige hende. 

Senere trak kunstneren Amy Sherald sig fra et arrangement, fordi Smithsonian-ledelsen af frygt for Trump overvejede at fjerne hendes maleri af en sort, transkønnet frihedsgudinde fra udstillingerne. 

I juli fjernede Smithsonian dele af sin omtale af rigsretssager, der har været rejst mod Trump.  

Senest har Smithsonian-ledelsen tilbudt at samarbejde med regeringen om en gennemgang af museets udstillinger. 

Hvis Smithsonian-ledelsen fjerner indhold, Trump-lejren ikke kan lide, kan det få fatale følger.  

Generelt har nationale museer stor betydning for, hvilke informationer befolkningen har tillid til.  

Bliver de og lignende institutioner ensrettet af magthaverne, vil folk få mindre adgang til sikker viden og mere mistillid over for flere kilder til information: Det, museerne og andre fortæller, er jo bare regeringens version af virkeligheden.

Samtidig skaber ensretning og regeringstrusler selvcensur blandt kulturansatte, der ikke længere tør formidle perspektiver, magtfulde politikere er imod. En tendens, der allerede vokser i USA.   

Dermed fører ideologisk ensretning og eftergivenhed fra kulturledere til håbløshed og mindre vidende, mere mistroiske borgere.  

Noget, der historisk har nedbrudt demokrati til fordel for autoritært styre.  

Løsningen er flere grænser

En mulig forklaring på Smithsonian-ledelsens eftergivenhed er, at den vil købe tid, indtil Trump er væk.  

Problemet er bare, at Trumps krav er udviklet i hans højreekstreme bagland, der ikke forsvinder. Og at indrømmelser bekræfter Trump og baglandet i, at deres krav er legitime, og at de får deres vilje, hvis de presser hårdt på.  

Lykkes det at sætte grænser, kan Trump og hans bagland forhindres i at gøre kulturinstitutionerne til redskaber for deres autoritære projekt

Anders Dalsager
Formand, DM

Dermed øger Smithsonian-ledelsen det fremtidige pres for ensretning på dem selv og andre, hver gang de giver efter på enkeltspørgsmål.  

En anden forklaring er, at Smithsonian-ledelsen ønsker dialog med hele det politiske spektrum. Imidlertid agerer Trump og hans bagland ikke dialogsøgende, men som aktører i en kulturkrig. 

I den højreorienterede Heritage Foundation hyldes Trumps ulovlige forsøg på at fyre portrætgalleriets leder. Her argumenterer man for, at museer bør styres politisk, fordi museumsmedarbejdere privat kan tænkes at have andre holdninger end præsidenten. 

Giver kulturlederne gradvist efter for Trump og hans bagland, mister de derfor deres uafhængighed. Uden, at de slipper for konflikterne, medmindre de underlægger sig MAGA-bevægelsen. 

Skal kulturlederne stoppe udviklingen, må de derfor sætte klare grænser. Og afvise politiske indgreb i forskningen eller i, hvilke kunstnere eller emner, der formidles. 

Samtidig må de stå sammen med andre, der forsvarer demokratiet og kulturens frihed. Hvis enkelt-aktører prøver at redde sig ved at give indrømmelser til autoritære kræfter, bliver det sværere for de næste at sige fra. 

Smithsonians bestyrelse har heldigvis antydet en mere fast kurs og erklæret, at museet ikke opgiver sin faglige uafhængighed. Den har også modtaget international støtte.  

Lykkes det at sætte grænser, kan Trump og hans bagland forhindres i at gøre kulturinstitutionerne til redskaber for deres autoritære projekt.