Mange – ikke mindst i det frivillige Civilsamfundsdanmark – må skænke indtjeningen hos Danske Spil en venlig tanke ved den triste nyhed om, at den mangeårige direktør H.C. Madsen er død, kun 67 år gammel.
Det er ikke engang halvandet år siden, han forlod direktørposten i Danske Spil, hvor han var adm. direktør fra 2005, i starten under navnet Dansk Tipstjeneste.
H.C. Madsen gjorde ikke bare flot, men usædvanlig karriere. Han blev bankuddannet fra hjembyen Tarm og fik så en række lederstillinger i detailhandlen, hvor han i årene 1986-98 var adm. direktør for Ikea. I årene 2001-04 var han adm. direktør for Coop Danmark, før han gik til Tipstjenesten.
I et mindeord skriver formanden for Danske Spil Peter Gæmelke blandt andet:
"En af grundene til, at H.C. blev valgt som direktør for Danske Spil, var, at man ønskede ham ved roret, når liberaliseringen af spillemarkedet kom. Da dette skete i 2012, sad Danske Spil ikke og ventede på, at konkurrenterne kom og tog markedsandele. Nej, der skulle være kamp til stregen om hver enkelt kunde. Ingen troede, det kunne lade sig gøre for det gamle statsmonopol at konkurrere på det frie marked, men det kunne det - og det kan det stadigvæk, hvilket i høj grad skyldes H.C.s fremsynede lederskab."
Gæmelke karakteriserer H.C. Madsen som "en alvorlig direktør og en vennesæl mand".
H.C., som han altså gerne ville kaldes, begraves fra sin stedlige Rungsted Kirke tirsdag 2. oktober klokken 11, oplyser den efterladte familie, der består af hustruen siden 1982, Kirsten, samt to sønner og en datter. "Han fandt fred i trygge hænder hos sine allernærmeste," hedder det fra familien.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Egander Skov er mere åndemaner end historiker i sin nye bog
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pernille Vermund har fået nok af tonen: ”Vi skylder at række ud til dem, som tager vores værdier til sig”
- Elsebeth Gerner: Kultur skal spille en central rolle i fremtidens velfærdspolitik



















