Karen Thisted er gået bort.
Det bekræfter hendes datter Marlene Thisted over for Ekstra Bladet.
Til Ekstra Bladet fortæller datteren, at Karen Thisted for ti dage siden holdt et foredrag for Hjerteforeningen, hvor hun havde svært ved at trække vejret. Efterfølgende blev hun opfordret til at blive undersøgt.
“Det blev hun onsdag, hvor lægen sagde til hende, at hun skulle lægge sit liv og sin kost om, hvis hun stadig ville leve om tre-fire år,” fortæller datteren til Ekstra Bladet.
Mandag morgen kunne Karen Thisted ikke trække vejret og ringede 112.
“Da ambulancen kom frem, var hun død,” siger Marlene Thisted.
Karen Thisted blev født i 1946 i København. Faren, Poul Thisted Knudsen, var en markant og bramfri Venstre-borgmester i Ringsted fra 1965 til sin død i 1974 og sad som folketingsmand solidt på Ruds Vedby-kredsen i en menneskealder. Moren var hjemmegående.
Fra 1967 til 1977 var Karen Thisted gift med journalistkollegaen Ole Thisted.
Hun blev uddannet ved Journalisthøjskolen i Aarhus i 1967 og arbejdede siden som journalist og redaktionschef på TV 2, Danmarks Radio og Ekstra Bladet. I 2006 nåede hun kortvarigt at være særlig rådgiver for familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K), inden han blev væltet.
I tiden på TV 2 var hun med til at skabe ’Go’morgen Danmark’ sammen med Michael Meyerheim og var desuden redaktionschef for Danmarks længst producerede underholdningsprogram, ’Eleva2eren’.
Senere optrådte hun i TV 2-serien ’Mormors bordel’ sammen med veninden Suzanne Bjerrehuus, og i radioen var hun vært på P3-programmerne ‘Den Løse Kanon’ og ‘Økonomi for dummies’ sammen med Huxi Bach.
Hun har skrevet en lang række samtalebøger med blandt andre Benny Andersen, Johannes Møllehave, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, Gösta Pettersson, Mette Fugl, Peter Lund Madsen, Herbert Pundik og Hella Joof.
Hendes erindringer, der blev udgivet i 2015, bar titlen: ‘Hvis jeg døde nu, døde jeg lykkelig’.
Min livs ven Karen er død. Hun havde en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg vil aldrig glemme hendes vanvittige, festlige, begavede og skarpe meninger, udtryk og indfald. Vi er mange der kommer til at savne Karen https://t.co/M0bfjGAhKE
— Poul Madsen (@pomaEB) March 16, 2020
Indsigt
Bolette Bramsen80 årI dag
Forfatter, fhv. forlagsredaktør
Erik A. Nielsen85 årI dag
Professor emeritus, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, forfatter
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Nu skyder ambassadør igen
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Mindeord om Allis Helleland: "En ukuelig ildsjæl og en modig fornyer"















