Ulrik Høy blev i 1977 cand.mag. i nordisk litteratur og musik, men gjorde sig tidligt gældende som skribent med sans for velskrevne, aktuelle, borgerlige kommentarer.
Han virkede som kulturredaktør på Weekendavisen i årene 1984-90 og var derefter journalist på avisen frem til 2012.
I en nekrolog i Weekendavisen skriver Ulrik Høys mangeårige kollega og ven, Poul Pilgaard Johnsen blandt andet:
"Han var på sin vis også et jordskælv på højrefløjen, for der var få borgerlige meningsdannere i medierne i de årtier, som turde råbe så højt som han – og som samtidig kunne skrive, så englene sang."
Bo Bjørnvig skriver samme sted i sin nekrolog, at særlig en af Ulrik Høys bagsideklummer, kaldet "Platuglen", blev chefredaktionen for meget:
"Høy blev avisen en helt uvurderlig skribent, alt mens han blev en plage for den ansvarshavende chefredaktør. For samtidig med at hans klummer tiltrak flere og flere læsere, var nogle af dem også skyld i store tab af abonnenter. Som da han han under aids-epidemien skrev, at bøsserne godt kunne udvise en smule tilbageholdenhed i stedet for fortsat at løbe rundt med tomahawken ude af bukserne. Den Platugle medførte den største opsigelsesbølge, der nogensinde har ramt Weekendavisen, men til avisens ros holdt man fast ved, hvad man kunne kalde avisens alternative lederskribent.
I juli 2018 kom det dog til et brud mellem Ulrik Høy og Weekendavisens nye chefredaktør, Martin Krasnik. Høy var begyndt på sin gamle avis igen efter en kort tid på Berlingske som 'Groft sagt'-skribent. Nu var temaerne især Trump, muslimer og faren ved indvandring.
Krasnik begrundede fyringen:
"Vi sagde ikke farvel igen, fordi dine holdninger var for meget eller forargelige, men fordi du begyndte at skrive som en arrig frihedskæmper, længe efter at krigen var vundet, løb åbne døre ind med høje brøl. Synes jeg. Måske er det mig, der har forandret mig, muligvis, men jeg synes ikke, at formuleringen "skærpet selvforsvar til værn mod griske flygtninge" vidner om det ulrikhøytflyvende overskud, jeg håbede på."
Ulrik Høy sov stille ind torsdag morgen omgivet af sin nærmeste familie, oplyser Berlingske. Han efterlader sin hustru, Jette Høy, og hendes to børn, som han betragtede som sine egne, samt datteren Synne Garff, der er international chef i Bibelselskabet, og svigersønnen Joakim Garff og deres fire børn.
I 1999 blev Ulrik Høy tildelt Berlingske Journalisters Hæderspris. Blandt hans tillidshverv kan nævnes formand for Studenterkredsen, Vartov 1976-78, redaktør for 'Værn om Danmark' 1984-85 samt formand for Den Danske Afghanistan Komité 1985-90. I 2004 var Ulrik Høy desuden medstifter af tænketanken Cepos.
Ulrik Høy bisættes på sin 75-års fødselsdag, lørdag 11. januar, fra Egebæksvang Kirke i Espergærde kl. 12.30.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026


















