Fra 1. november skal Henrik Moltke arbejde med teknologisk formidling på DR. Han tiltræder nemlig stillingen som ny viden- og tech-korrespondent.
Det skriver DR.
Henrik Moltke kommer fra en stilling som redaktør for Altinget Digital og Altinget Forskning. Tidligere var han undersøgende journalist ved The Intercept i New York.
"Henrik er enormt ambitiøs på sit stofområde og har en ret imponerende viden og et stort udsyn og netværk. Og så brænder han for at gøre den teknologiske udvikling tilgængelig for alle. Jeg er sikker på, at han bliver en kæmpe gevinst for DR," siger ledende redaktionschef i DR nyheder, Aktualitet og Distrikter, Kirsten Marie Svendsen.
Henrik Moltke ser også selv frem til sin nye stilling.
"Teknologi og videnskab har været en rød tråd gennem alt, hvad jeg har lavet som journalist. Det er noget, der berører os alle, og det glæder jeg mig til at tage helt ned på jorden og aflevere til seerne," siger Henrik Moltke.
Henrik Moltke har en bachelor i litteratur og retorik ved Københavns Universitet.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- København finder penge til gratis teater for børn



















