Simon Fendinge Olsen
Alex VanopslaghEndnu en LAU-formand vinder DM i debat

Politikens scene var fyldt til bristepunktet, da finalen i DM i debat løb af stablen på årets Folkemøde. Junisolen bragede ned over et svedende publikum.
Men det allervarmeste i Allinge var argumenterne og debatstilen hos Simon Fendinge Olsen, der i finalen løb med titlen som Danmarks dygtigste debattør 2022.
Den 24-årige vinder er formand for Liberal Alliances Ungdom (LAU). Han går således i moderpartiformandens fodspor, da Alex Vanopslagh (LA) vandt prisen i 2016, som dengang selv var LAU-formand.
Simon Fendige Olsen var i sidste runde af debatten oppe imod Jakob Bonde fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).
De skulle debat-dyste om maskeringsforbuddet, og afgørelsen fra dommerne var ikke til at tage fejl af: Simon Fendinge Olsen var den dygtigste debattør blandt årets kandidater.
Han er den 11. debattør, der kan løfte trofæet og kalde sig danmarksmester i debat. Blandt hans forgængere er flere store navne på den politiske scene.
Den første vinder nogensinde var nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der i 2011 stillede op som medlem af DSU, og de efterfølgende års vindere tæller Morten Dahlin (V), Nanna Bonde (SF) og Politikens arbejdsmarkedeskommentator Lawand Hiwa Namo.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret


















