Politikens Lokalaviser har stået uden administrerende direktør siden december, hvor Søren Riis stoppede, men det bliver der nu lavet om på. Morten Werge Kallmayer overtager med øjeblikkelig virkning stillingen som administrerende direktør, skriver JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.
Den nye administrerende direktør kommer fra en stilling som erhvervsdirektør ved Jyllands-Posten, hvor han har haft ansvaret for annoncesalg samt abonnementssalget på Finans. Han beskrives af administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov som en af den danske avisbranches stærkeste salgsledere.
"I den danske avisbranche er der næppe andre, der på samme vis som Morten har formået at professionalisere og uddanne deres salgsorganisationer. Det afspejler sig med tydelighed i Jyllands-Postens annonceomsætning, som målt per læser er i særklasse i dansk sammenhæng," siger Stig Kirk Ørskov i pressemeddelelsen.
Morten Werge Kallmayer har været en del af JP/Politikens Hus siden 2006, hvor han startede som administrerende direktør for Ejendomsavisen. Hans job hos Jyllands-Posten overtages af Rasmus Blegvad.
Ansættelsen af Morten Werge Kallmayer er dog ikke den eneste ændring i Politikens Lokalavisers administration. Lone Søndergaard, som har været en del af Politikens Lokalaviser siden 2005, er forfremmet til direktør. Hun har tidligere bestredet poster som salgsdirektør og analysechef.
Indsigt
Bolette Bramsen80 årI dag
Forfatter, fhv. forlagsredaktør
Erik A. Nielsen85 årI dag
Professor emeritus, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, forfatter
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret















