EU-kommissær: Nu skal vi styrke vilkårene for kunstnere og kulturarbejdere i Europa

Når mennesker er engageret i kultur, værdsætter de frihed og accepterer forskelle. Og hvor et mangfoldigt kulturlandskab blomstrer, har populisme og ekstremisme ingen gang på jorden. Europas kunstnere er nemlig demokratiets stærkeste stemme.
Desværre kommer der fortsat alarmerende rapporter fra hele Europa: Fra utilbørlig indblanding, der påvirker kulturinstitutioners uafhængighed, over brugen af såkaldte morallove, censur eller intimidering af kunstnere - endda selvcensur.
Disse hændelser skal klart fordømmes og er en klar opfordring til handling.
Derfor fremlagde vi i Europa-Kommissionen 12. november kulturkompasset for Europa for at bøje det i neon: Kulturen er Europas vigtigste forsvarslinje.
Europæisk kulturlandskab og Schumans vision
Kompasset er Kommissionens vision for et dynamisk og integreret europæisk kulturlandskab. Den er skabt til at forme EU's kulturpolitik for at sikre, at kulturen spiller en central rolle med hensyn til at fremme europæisk identitet, hylde mangfoldighed og fremme ekspertise.
Som en del af kompasset tager Europa-Kommissionen initiativ til at offentliggøre en periodisk rapport, som skal tage temperaturen på kultursituationen i Europa.
Rapporten skal give indsigt i det europæiske kulturlandskab og vurdere fremskridt i udviklingen af det kulturelle og kreative økosystem, med særlig vægt på kunstnerisk frihed.
Vi vil også etablere en struktureret EU-dialog med kulturelle og kreative interessenter for at drøfte rapporten om kultursituationen og fremskridt med at gennemføre de vigtigste retningslinjer i kulturkompasset.
Tiden er inde til at sætte kulturen i centrum for EU's politiske beslutningsproces.
Glenn Micallef
EU-kommissær for sport, kultur og ungdom
For at få en evidensbaseret rapport om kultursituationen vil vi oprette et "EU-center for kulturelle data," der skal indsamle og analysere kulturelle data, overvåge tendenser og samle bedste praksis. Fordi vi ved, at hvad der måles, forbedres.
Robert Schuman, en af EU's grundlæggere, skrev allerede for årtier siden i sit berømte værk Pour l'Europe: "Europa bør, før det bliver en militær alliance eller en økonomisk enhed, være et kulturelt fællesskab i udtrykkets fornemste betydning."
Her i 2025, 75 år efter Schumanerklæringen, er jeg overbevist om, at tiden er inde til at omsætte Schumans vision til handling og sætte kulturen i centrum for EU's politiske beslutningsproces.
Fire spor om Europas kulturelle fremtid
Kulturkompasset for Europa ligger i direkte forlængelse af Schumans vision og er selv baseret på en klar vision: "Europa for kulturen – kulturen for Europa."
Der peges heri på fire spor, som det er helt afgørende at følge, hvis kulturen skal knyttes til Europas fremtid.
Det første spor fokuserer på europæiske værdier og kulturelle rettigheder, så kulturen kan skabe og inspirere på tværs af grænser.
Det andet drejer sig om at styrke kunstnere og kulturarbejdere og støtte mennesker, så det også er praktisk muligt at arbejde med kultur i Europa.
Det tredje har fokus på kultur og kulturarv som middel til at fremme konkurrencedygtighed, modstandsdygtighed og sammenhængskraft og skal gøre kultursektorerne i stand til at udnytte deres potentiale som drivkraft for innovation.
Det fjerde spor handler om at fremme internationale kulturelle forbindelser og partnerskaber, fordi kultur forbinder lande, kontinenter og mennesker.
Kulturkompasset har fokus på det, som gør Europa menneskeligt. Fra skuespillere til arkitekter, fra musikere til kuratorer, fra bibliotekarer til bogforlæggere – kultur skabes af mennesker.
Ni ud af ti borgere i Europa mener, at kultur og kulturarv er afgørende for at føle sig mere europæisk.
Glenn Micallef
EU-kommissær for sport, kultur og ungdom
Der er ingen kunst og kultur uden dem. De er rygraden i Europas kultursektorer, og er dem, der skaber omkring 199 milliarder euro i merværdi til de europæiske økonomier.
Næsten 8 millioner mennesker bidrager til denne sektor – cirka fire procent af EU's samlede arbejdsstyrke. For at sætte dette i perspektiv er det næsten lige så mange som antallet af fuldtidsansatte i landbrugssektoren.
Når kulturen vinder, vinder Europa
Kultursektoren står imidlertid over for udfordringer, idet næsten halvdelen af alle kulturarbejdere beretter om dårlige arbejdsvilkår.
Mere end to tredjedele af de kunstnere og kulturarbejdere, der for nylig blev spurgt, sagde desuden, at de er nødt til at have mere end ét arbejde for at få enderne til at mødes. Det skal der laves om på.
Det er grunden til, at jeg i kulturkompasset også foreslår et charter for EU's kunstnere, som skal indeholde grundlæggende principper, vejledning og tilsagn om ret til rimelige arbejdsvilkår i sektorerne samt øge overholdelsen og ansvarligheden, navnlig i forbindelse med modtagelsen af EU-finansiering til kultur.
Kultur skal kunne betale sig, bifald alene gør det ikke. De, der bidrager til Europas kulturelle rigdom, fortjener værdighed.
Endelig er det kunstnerne og kulturarbejderne over hele Europa, der skaber en følelse af fælles europæisk tilhørsforhold og identitet: Hele ni ud af ti borgere i Europa mener, at kultur og kulturarv er afgørende for at føle sig mere europæisk.
For mig er det derfor klart: Når kulturen vinder, vinder Europa.
Artiklen var skrevet af
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham



















