EU-Parlamentet kræver ny uddannelses- og kulturkommissær

Sådan foregår høringerne 
Skabelonen for kommissærkandidaternes EU-eksamen er, at høringerne varer i tre timer. De påbegyndes af formanden for det relevante udvalg i Parlamentet, som byder velkommen. Derefter får kandidaten ordet med lov til at tale i op til et kvarter. Herefter følger 45 spørgsmål fordelt blandt de politiske grupper i Parlamentet efter deres størrelse. Det vil sige, at de kristendemokratiske i EPP får 15 spørgsmål, socialdemokraterne i S&D får 10, de konservative i ECR får fem, det samme gør den Grønne gruppe, mens EU-skeptikerne i EFDD og den venstreorienterede GUE-gruppe får fire. Der er to spørgsmål til løsgængerne. Derefter får kandidaten fem minutter til afsluttende kommentarer, før formanden takker af. Efter høringerne skal de relevante udvalg komme med en skriftlig vurdering af kommissæren, som tilgår den såkaldte formandskonference, der består af lederne af de politiske grupper. Hvis det er nødvendigt, kan kommissærer kaldes tilbage til yderligere udspørgning, eller der kan foretages udskiftninger, hvis det tegner til, at enkelte kommissærer er så tilstrækkeligt i fedtefadet, at det sætter godkendelsen af den samlede Kommission over styr. Det er dog ikke muligt for Parlamentet direkte at kræve enkelte kommissærer fjernet. Parlamentet stemmer samlet om hele Kommissionen.

Tidslinje 
29.09-07.10 Høringer i Parlamentet. Se tidstabel.
08.-09.10 Formændene for udvalgene i Parlamentet og formændene for de politiske grupper mødes for at diskutere evalueringerne af høringerne.
22.10 Foreløbig dato for afstemning om den samlede Kommission. 
01.11 Foreløbig dato for den nye Kommissions indtrædelse.  

Kommissærerne i farezonen

Miguel Arias Cañete
Den tidligere spanske landbrugsminister, der er kandidat til posten som klima- og energikommissær, havde svært ved at overbevise EU’s folkevalgte om, at han har skåret alle bånd til olieindustrien, da han onsdag i sidste uge stod over for Parlamentets miljø- og industriudvalg. De folkevalgte blev ved med at bore i både han og hans familiemedlemmers økonomiske interesser i industrien. Desuden var de så oprørte over, at han flere gange inden høringen havde ændret på en erklæring om sine økonomiske forhold, at sagen blev lagt i hænderne på Parlamentets retsudvalg, som sent mandag kom med deres vurdering. De finder ikke urent trav. Sagen går nu tilbage til udvalgene, som mødes tirsdag.
Selv om de fleste var enige om, at Cañete generelt havde styr på sin kommende portefølje, så stod tvivlen om hans grønne engagement så stærkt tilbage, at det stadig ikke er til at sige, hvad der bliver hans politiske skæbne. Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne har peget på, at de vil kræve, at han enten får et nyt ansvarsområde eller helt bliver skrottet. Til gengæld ser det ud til, at han har klaret frisag i et andet forhold, nemlig at han er kommet med nogle mindre heldige kommentarer om hans egen ”intellektuelle overlegenhed” over for kvinder, som ellers har fået Parlamentets ligestillingsudvalg til at sende et vredt brev til kommissionsformand Juncker.

Jonathan Hill
Den britiske lord Jonathan Hill er den eneste af de 17 kommissærkandidater, der har oprørt de folkevalgte i en grad, så han bliver kaldt tilbage til en ekstra høring. Den finder sted tirsdag kl. 13. Derudover har den kommende kommissær for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder over weekenden skullet besvare 23 spørgsmål om alt fra hans forhold til den finansielle sektor i London til hans syn på den elektroniske møntenhed bitcoin. Det var klart fra starten, at den kommende britiske kommissær ville komme på en stor opgave, når han skulle forklare, hvordan han vil holde britiske interesser i Londons finanscentrum ude af sit virke som ny kommissær. Kritikere taler om at sætte ræven til at vogte får.
Hill stammer fra premierminister David Camerons Konservative parti, der står uden for Parlamentets storkoalition af kristendemokrater, socialister og liberale. Derfor kan han i princippet ofres, uden at det koster koalitionen noget. Mange advarer dog om, at en afvisning af Hill vil være en rød klud i hovedet på en britisk regering, der allerede nu har et ekstremt anstrengt forhold til Bruxelles og alt, hvad byen står for.

Alenka Bratusek
Den nys afgåede slovenske statsminister er udpeget til at blive næstformand i Kommissionen med ansvar for at skabe EU’s energiunion. Hun er den af kommissærkandidaterne, der har oplevet den største offentlige nedsmeltning under sin høring, da hun mandag eftermiddag viste sig ude af stand til at svare på en stor del af de 45 spørgsmål, som parlamentarikerne havde i vente til hende.
Den liberale politiker udnævnte som siddende statsminister sig selv til at være en af tre slovenske kandidater, som Juncker kunne vælge mellem, da han satte sit hold af kommissærer. Det har gjort hende voldsomt upopulær i sit hjemland. Ikke mindst i lyset af, at hun lige havde lidt et svidende valgnederlag og stod til at skulle overgive regeringsmagten, da beslutningen blev truffet. Dertil kommer, at hun har forsinket en rapport fra det slovenske anti-korruptionsudvalg, der skulle kaste lys over, om udnævnelsesprocessen var gået til, som den skulle. Det er sket ved hjælp af en meget enkel metode: Hun har ikke hentet rapporten på posthuset, selv om den allerede blev færdiggjort d. 9. september. Brevet blev i sidste uge leveret til hende personligt. Men rent lovmæssigt kan rapporten ikke offentliggøres, før den tidligere statsminister modtager rapporten og skriver sit svar til den, og det har hun op til to uger til. Repræsentanter for åbenhedsorganisationen Transparency International kalder forløbet ”en farce”.

Tibor Navracsics
Ungarns kandidat til posten som EU’s næste kultur- og uddannelseskommissær med ansvar for borgerrettigheder og unge blev mandag aften af Parlamentets kulturudvalg godkendt som kommissær, men forkastet til det job, han var udset til. Det sker, efter de folkevalgte under hans høring i sidste uge viste sig stærkt kritiske over for den måde, han i den hjemlige kontekst har håndteret implementeringen af kontroversielle medielove, der har fået international kritik for at true pressefriheden. Den konservative politiker er kendt som landets uglesete statsminister Viktor Orbans højre hånd, hvilket på forhånd gør ham upopulær i EU-kredse. Det skinnede også klart igennem, da Tibor Navracsics mødte Parlamentets kulturudvalg i sidste uge, der brugte store mængder tid på at spørge ind til hans fortid i en regering, som har sat mediefriheden i hjemlandet under pres, og som ikke mindst har gjort livet svært for organisationer, der arbejder for åbenhed og demokrati. Parlamentet viste sig allerede i sidste uge utilfreds med hans indsats og sendte ham seks opfølgende spørgsmål, hvor han blandt andet bliver bedt om ”offentligt at fordømme” de ungarske medielove. Det er nu stadig et åbent spørgsmål, hvad hans rolle i den næste EU-Kommission vil blive. Spekulationerne går på, at han enten kan få beskåret sit hverv, så det ikke tæller borgerrettigheder, eller han kan få et helt andet job. Hans portefølje regnes dog allerede som den mindst tunge i hele Kommissionen. Der vil derfor være en del modvilje mod at flytte ham til en anden post, som i virkeligheden vil være en forfremmelse.

Pierre Moscovici
Vil den kommende franske kommissær for økonomi være i stand til at sætte tommelskruerne på sit lands regering, når de ikke lever op til EU’s krav til de offentlige budgetter? Det mener Parlamentets økonomiudvalg ikke, at den tidligere franske finansminister, Pierre Moscovici, kunne svare fyldestgørende på, da han torsdag morgen fik én af de hårdeste høringer af alle kommissærkandidaterne. De vil have en række garantier fra ham, før han kan få overladt ansvaret for at styre Unionens økonomiske politik. Derfor har han fået til opgave at svare skriftligt på 22 spørgsmål fra de folkevalgte senest tirsdag, hvorefter de tager hans fremtidige politiske skæbne op til genovervejelse.
Parlamentarikere fra den Grønne gruppe og socialdemokraterne (S&D) beskriver Moscovicis skæbne som et klart udtryk for den politiske fløjkrig, der er brudt ud i Parlamentet under høringerne. De fleste siger, at den rutinerede socialdemokrat svarede dygtigt for sig under høringerne og leverede en overbevisende præstation. Det var dog ikke nok for særligt kristendemokraterne i EPP, der er Parlamentets største politiske gruppe, der har brug for Moscovicis skalp for at kunne redde deres egne kandidater i farezonen.

Vera Jourova
Den tjekkiske kommissærkandidat er ikke så meget havnet i skærsilden for sin præstation, men fordi hun har fået et nærmest overmenneskeligt stort sagsområde, som parlamentarikerne ikke er sikre på, at hun kan magte. Derfor har kommissærkandidaten med ansvar for EU’s retspolitik samt forbrugerspørgsmål og ligestilling fået 32 ekstra spørgsmål om alt fra kollektive søgsmål over databeskyttelse og homoseksuelles rettigheder til velfærdsturisme. I sit 20 sider lange svarbrev forsøger hun at give de folkevalgte de svar, de udbeder sig. Nu skal de fire udvalg, der sidder på hendes områder, beslutte sig til, om det er nok, eller om der er blevet slået for stort et brød op for den liberale politiker.