Filosof: Facebook har ikke til opgave at stimulere demokratiet

Af Vincent Hendricks
Filosof og forfatter, Professor ved KU

Facebooks redaktionelle linje og måden, hvorpå den forvaltes, er et anliggende for virksomheden frem for staten eller offentligheden.

Vincent Hendricks
Filosof og forfatter

Facebook er hverken reelt eller principielt den fuldstændig frie markedsplads for meninger. Der er grænser, som blandt andet er givet ved de ”Community Standards”, som kun de færreste sikkert har læst i forbindelse med oprettelsen af deres Facebook-profil.

Disse forskrifter tilsiger blandt andet, at hadefulde ytringer, som direkte angriber mennesker på baggrund af race, etnicitet, nationalitet, religion, seksualitet, køn eller alvorlige handicap eller sygdomme, vil blive fjernet, selvom der samtidig står, at Facebook ”tillader humor, satire eller social kommentar relateret til disse emner”.

1,5 miilliarder journalister
Det vil være en redaktionel vurdering fra Facebook’s side, hvilket fra tid til anden også har betydet, at Facebook ligeledes har modtaget skarp kritik for deres redaktionelle praksis.

Facebook kan vitterligt betragtes som en privat medievirksomhed med over 1,5 milliarder gratis skrivende journalister og hertil hørende offentligheder.

Nej til statslig indblanding
Eftersom den er privat, betyder det samtidig, at den redaktionelle linje og måden, hvorpå den forvaltes, er et anliggende for virksomheden frem for staten eller offentligheden.

Man kan være ganske uenig i denne linje og den til tider tilsyneladende lemfældige omgang med egne standarder, sandheder og kendsgerninger.

Men statslig sindelagskontrol i det liberale demokrati og blandt dets aktører er en cocktail, der blandes lige så dårligt, som olie blandes med vand.

Krænket ytringsfrihed?
Når Facebook vælger at censurere et opslag eller en gruppe, hævdes det rutinemæssigt, at ens ytringsfrihed er blevet krænket.

For det første er der ikke fuldstændig uindskrænket ytringsfrihed på Facebook, hvilket præcis er, hvad de føromtalte ”community standards” henleder opmærksomheden på.

For det andet bliver ens ytringsfrihed først krænket, hvis det forholder således, at kan man ikke udkomme på Facebook, så kan man ikke udkomme nogetsteds.

Men der er næppe noget, der tilsiger, at får man fjernet et opslag på verdens største sociale medieplatform, så kan man ikke udkomme med budskabet overhovedet.

Man kan jo oprette sin egen server eller forsøge at skrive opslaget på en af de andre platforme i buketten. Kan man ikke få optaget et læserbrev i en bestemt avis – så har man friheden til at sende det til en anden avis, og hvis det heller ikke giver pote på grund af deres redaktionelle standard eller habitus, så er der stadig brevduer eller privatomdeling tilbage. Det har blot ikke noget med ytringsfrihed at gøre.

Forretning baseret på online-trafik
Det kan meget vel være, at Facebook som et biprodukt kan stimulere den demokratiske samtale, den offentlige sfæres evne til at udvikle, forfine og forædle relationerne mellem mennesker, hvad enten der her tænkes politisk, kulturelt, socio-økonomisk eller på anden måde.

Men Facebooks forretningsmodel er baseret på online-trafik og på at være en af de centrale aktører blandt de få store i potensfordelingen, der løber med stort set al trafik og opmærksomhed på internettet.

Alle andre må kæmpe om, hvad der ligger ude i halen af denne potensfordeling – og det gælder også brugerne, for opmærksomhed på nettet, også blandt brugerne, følger ikke en normalfordeling, men en lov, hvor de få store bare bliver større, også selvom alle har en megafon til offentligheden.

At have en megafon er ikke det samme som at blive hørt, og dem, der råber højst, får typisk størstedelen af opmærksomheden, retmæssigt som uretmæssigt – sådan er det med potensfordelinger. Retten til at ytre sig er ikke det samme som retten til at blive hørt.

Skal ikke stimulere demokratiet
Facebook har potens – sammen med Google, Instagram, YouTube og et par andre, hvilket har en del at gøre med deres forretningsmodel og også en god del at gøre med titlen som verdens største sociale medieplatform.

Men forretningsmodellen har ikke i og for sig noget at gøre med at stimulere demokrati, ytringsfrihed, fri udveksling af meninger i det offentlige rum: Det kan være en af de afledte effekter af verdens største medievirksomhed, der har redaktionelle retningslinjer som de fleste andre – og dem bestemmer Facebook suverænt over og går fra tid til anden kløjs i, også som de fleste andre.