Peter Christiansen
Vibe KlarupFolkemødets direktør er sygemeldt

Folkemødets direktør, Peter Christiansen, er blevet sygemeldt. Ifølge TV 2/Bornholm overtager Dennis Nyman, Folkemødets produktionschef, nu den daglige ledelse i Foreningen Folkemødet.
Udmeldingen kommer efter et forår, hvor Peter Christiansen har været i hård modvind. Han er blandt andet blevet kritiseret for sin interne ledelse af sine ansatte, men også for sine kommentarer om demonstranter og aktivisme på Folkemødet. De interne uenigheder i foreningens bestyrelse har siden november 2023 ført til, at en række centrale personer har trukket sig.
Først var det den ene souschef. Derefter den anden souschef. I begyndelsen af april 2024 trak næstformanden sig, og ugen efter gik pressechefen. I kølvandet på medarbejderkritikken og med få måneder til, at Folkemødet skulle afholdes, valgte Peter Christiansen at sætte sit arbejde på pause.
Men efter at have "sat sig selv på pause" henover en weekend genoptog han sit arbejde og opfordrede til at lægge konflikterne på hylden.
"Vi skal skelne mellem det, der er god, konstruktiv kritik, og hvad der er konflikt. Jeg er meget åben for legitim kritik både af mig og af organisationen," lød det dengang fra den ny sygemeldte direktør.
På trods af, at foreningens bestyrelse havde valgt at fastholde støtten til direktøren, fortsatte konflikten henover sommeren, og i juni valgte Folkemødets formand, Vibe Klarup, at træde tilbage.
Ifølge TV 2/ Bornholm holder Folkemødet bestyrelsesmøde mandag 12. august. Mødet har været planlagt gennem længere tid og ikke er udløst af direktørens sygemelding, fortæller Dennis Nyman til TV 2/ Bornholm.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel





















