
Weekendavisens Litteraturpris går i år til forfatter Mathilde Walter Clark.
Det skriver Weekendavisen.
Mathilde Walter Clark modtager prisen for bogen 'Det blinde øje', som fortæller historien om forløbet, der førte frem til nedlukningen af minkerhvervet i Danmark.
"Minkene får oprejsning og kommer til ære og værdighed i hendes bog. For journalister går det værre. Det blinde øje er strid mediekritik, en satirisk fortælling om en samling flokdyr, der løber i samme retning og skriver overskrifter som 'De græder i Jylland' eller 'Minkavlere er lige så hårdt ramt som voldsofre', mens vi stod i døde dyr til knæene," lyder det i avisens vinderinterview med forfatteren.
Mathilde Walter Clark er uddannet cand.mag. i filosofi og dansk fra Roskilde Universitet og New York University og udgav sin debutroman 'Thorsten Madsens Ego' i 2004.
28. september 2023 udkom 'Det blinde øje', der tager sit udspring i efteråret 2020 under den nationale minkaflivning, der skete som følge af covid-19-pandemien.
"Forfatteren afdækker nådesløst, hvordan politikere, presse og den akademiske verden alle over tid lod sig spænde for minkbranchens vogn," skrev Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, i sin anmeldelse.
Mathilde Walter Clark var blandt ti nominerede til prisen.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026




















