Forlagsdirektør: I Danmark har vi en skat på viden, der er ved at kvæle bogbranchen

I midten af 00’erne bragte alle bognørders bibel, tidsskriftet Bogens Verden, et interview med en ung socialdemokratisk kulturordfører. Interviewet fik øjenbrynene til at hæve sig. Til spørgsmålet om bogkulturens rolle i finanslovsforhandlingerne gik kulturordføreren imod partilinien og sagde: "Min personlige holdning er, at der ikke skal være moms på bøger. Eller at momsen i det mindste sættes kraftigt ned. Ligesom man har gjort i Sverige med et cirka 20 procent højere bogsalg til følge”.

Den unge kulturordfører hed Mette Frederiksen, og hun er som bekendt i dag landets statsminister. Hvad, Mette Frederiksen mente dengang, er stadig en usædvanligt god ide. Man kunne tilføje, at det i dag er mere nødvendigt end nogensinde, at sikre bogkulturens fremtid. 

Siden Mette Frederiksen gav sit interview som kulturordfører er globaliseringen accelereret og digitale mastodonter rykket endnu tættere på vores hverdag. For de mange forlag, der agerer på et globalt marked, kan det blive fatalt.

Beskyt viden og ideer
I april i år udkom rapporten “Forbrug" fra Kulturministeriet. Den viser, at de danske husstande siden 1994 har mere end halveret forbruget af læste medier som bøger, aviser, ugeblade og magasiner.

Streaming er ikke overraskende steget. Det er ikke i sig selv et problem. Men det bliver en bunden opgave for kulturminister Joy Mogensen at presse streamingtjenesterne til at bidrage mere til at sikre dansk indhold af høj kvalitet i de kommende medieforhandlinger.

I et videnssamfund er bøger kritisk infrastruktur. De skal beskyttes og sikres en fremtid - og det haster.

Kristoffer Lindhardt Weiss
Direktør, Arkitektens Forlag

I den forbindelse burde man lave en tillægsaftale om finansiering af nedsættelsen af bogmomsen, der ellers ikke traditionelt er en del af de mediepolitiske forlig. Det bør man gøre af den simple årsag, at gode velredigerede kvalitetsbøger spiller en nøglerolle i det økosystem af viden, som medierne er en del af.

Det er den demokratiske samtales livsnerve. Og tiden er kommet til at fremtidssikre den strøm af viden og ideer, der stadig formuleres og redigeres ned i bøger - det være sig printbøger, lyd - eller e-bøger. I et videnssamfund er bøger kritisk infrastruktur. De skal beskyttes og sikres en fremtid - og det haster.

Skat på viden
Danmark er indehaver af en både bemærkelsesværdig og trist verdensrekord: Ingen lande i verden lægger en højere moms på bøger end Danmark. Det er en skat på viden.

25 procent lyder den danske bogmoms på. I årtier har debatten raset, for de færreste har svært ved at se det fornuftige i at opretholde den høje moms.

Kigger man på vores nabolande er billedet et helt andet. I Sverige er momsen på bøger seks procent. I Norge nul procent. England nul procent. Tyskland syv procent. Frankrig 5,5 procent. I verden omkring os anerkender politikerne, at bøger spiller en afgørende rolle i vores demokratier.

Den høje danske bogmoms betyder, at bogpriserne i Danmark er unødvendigt høje og konkurrencen håbløst forvredet. I en globaliseret verden kan det være fatalt. 

Om det er en lægeroman eller Søren Kierkegaards samlede værker, så betaler forbrugerne en pris, der gør, at færre har råd til at fylde indkøbskurven med god litteratur. Det påvirker den samlede bogbranche.

Det betyder, at bogen bliver et unødvendigt eksklusivt produkt. Bøgerne rummer en kritisk samtale, der for alt i verden ikke må gå i stå. På trods af nye digitale medier er bogen stadig det sted de største ideer lanceres.

Lige siden bogtrykkerkunsten blev opfundet af Gutenberg i 1400-tallet, har bøgerne spillet en helt afgørende rolle i vores kultur. Trykpressen er muligvis forrige årtusindes vigtigste opfindelse. Med bogen kunne - præcis som i dag - autoriteter udfordres og kontroversielle videnskabelige ideer promoveres.

Den vendte op og ned på magtforhold i samfundet. Viden var ikke længere ikke kun for de få men begyndte at flyde frit. Det er ikke tilfældigt, at totalitære staters adelsmærke er bogafbrænding og censur. For bøger er farlige for ufrie samfund.

Bøgerne spiller stadig en vigtig rolle
I den lille danske sprog - og kulturkreds, midt i globaliseringens amokløb, er det helt afgørende at bevare og udvikle en levende bogkultur. Det sker ikke af sig selv. Det er en politisk prioritering.

I en tid, hvor viden af tvivlsom kvalitet flyder frit på internettet og såkaldte ekkokamre og pseudoviden forvrænger den offentlige samtale, er der god grund til at minde sig selv om, hvor vigtig en rolle, bøgerne stadig spiller.

Den høje danske bogmoms betyder, at bogpriserne i Danmark er unødvendigt høje og konkurrencen håbløst forvredet.

Kristoffer Lindhardt Weiss
Direktør, Arkitektens Forlag

Om det er e-bøger, lydbøger eller fysiske bøger, debatbøger, krimier eller faglitteratur. I bogen finder nye ideer et stort publikum på tværs af kulturelle og sociale ske. Bøgerne danner modvægt til ekkokamrenes plaprende verden af nonsens. 

Coronakrisen har fundamentalt udfordret bogbranchen. Mange forfatteres økonomi er kollapset. Boghandlerne har lidt store tab under tvangsnedlukningen. Der har med andre ord aldrig været en bedre anledning til at få sat bogmomsen ned.

Det kan undre, at der ikke for længst har samlet sig et politisk flertal for at ændre på den uholdbare situation og sikre at alle, høj som lav, har adgang til den nyeste og bedste viden. Bogmoms er kulturpolitik. Det er mediepolitik og det er erhvervspolitik.

Mette Frederiksens regering burde følge den unge kulturordførers tanke og med kulturminister Joy Mogensen i spidsen gøre bogmoms til et kardinalpunkt i en fremtidig kultur - og mediepolitik.