Debat

Forsker: Ikke plads til personlige holdninger i værdikanon

DEBAT: En Danmarkskanon skal ikke indeholde personlige holdninger og normer. Debatten bør i stedet handle om, hvilke sociale institutioner og regler, der er fælles værdier og grundlæggende for samfundet, skriver Michael Böss fra Aarhus Universitet.

Bertel Haarders Danmakrskanon skal være et folkeoplysningsprojekt om samfundets grundlæggende værdier, skriver Michael Böss, samfundsforsker og historiker ved Aarhus Universitet. 
Bertel Haarders Danmakrskanon skal være et folkeoplysningsprojekt om samfundets grundlæggende værdier, skriver Michael Böss, samfundsforsker og historiker ved Aarhus Universitet. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Böss
Historiker og samfundsforsker ved Aarhus Universitet

Jeg betragter processen omkring Danmarkskanonen for at være et folkeoplysningsprojekt.

Derved ligger det i forlængelse af en 150 år gammel dansk tradition for, at samfundets borgere gennem oplysende aktiviteter og fællesskaber udvikler og tilegner sig de evner og kundskaber, som gør dem i stand til at deltage i demokratiet og samfundslivet.

Folkeoplysning kan således ske gennem formel og uformel uddannelse, deltagelse i foreningslivet eller deltagelse i samtaler og debat om væsentlige fælles anliggender. I dette tilfælde sker oplysningen gennem en offentlig debat.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er derfor et projekt, der bør kunne nyde bred politisk opbakning og folkelig deltagelse. Selv om der er tale om en sag foreslået af Venstres kulturminister, er det altså ikke nogen venstre-sag, men en sag af folkelig interesse. Projektet blev skudt i gang med et ”hulemøde” i ministeriet 8. februar i år. Derefter blev der afholdt et idéseminar 15. marts, hvor der deltog 30 kulturpersonligheder, mediefolk og akademikere, som var bredt repræsentative for den danske befolkning – også politisk og etnisk. Der var ikke tale om ministerens “venner”.

Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen har da også givet projektet sin opbakning og selv stillet forslag til, hvad der bør komme med i en kanon. Derimod har de radikales Marianne Jelved afvist ideen om en kanon. Det bør undre, eftersom hun jo som kulturminister gjorde folkeoplysningen til sin hovedsag.

Andre udtaler sig, som om der er tale om personlige værdier og egenskaber – som f.eks. at værdsætte hygge eller være tillidsfuld over for andre. Det er efter min opfattelse en misforståelse.

Michael Böss
Historiker og samfundsforsker ved Aarhus Universitet

Ikke plads til personlige værdier
Hvis projektet kan forekomme problematisk, skyldes det nok, at det fra begyndelsen ikke står ganske klart, hvad der skal lægges i ”værdikanon”. Begrebet værdi er således ikke blev defineret på forhånd. Derfor udtaler nogle sig, som om der tale om en kanon for en autoriseret danskhed. Andre udtaler sig, som om der er tale om personlige værdier og egenskaber – som f.eks. at værdsætte hygge eller være tillidsfuld over for andre. Det er efter min opfattelse en misforståelse.

Personlige værdier er udtryk for, hvad en person opfatter som det mest ønskværdige i livet og derfor stræber mest efter at realisere gennem sine handlinger. Men sådanne præferencer er i praksis ofte modstridende og kan derfor ikke gøres fælles for alle. En variant af denne opfattelse har professor emeritus Ove Korsgaard givet udtryk for ved at sige, at en Danmarkskanon rettelig burde have handlet om ”borgerdyder”, snarere end om værdier. Dermed mener han de egenskaber, man bør tilegne sig som borger i et samfund, som f.eks. at udvise tolerance, offervilje, moderation o.lign.

Men selv om jeg personligt har stor sympati for den republikansk-patriotiske tradition, som begrebet borgerdyd stammer fra, og ikke vil afvise, at der kan indgå ”dyder” i en kanon, mener jeg, at man ved at tale udelukkende om dyder, kommer til at fokusere for meget på holdninger og normer i stedet for værdier. Værdier er mere basale, generelle og stabile end holdninger og normer.

Grundlæggende samfundsværdier
Det begreb, der efter min opfattelse bør lægges til grund for en værdikanon, er derfor ”samfundsværdier”. Værdidebatten bør handle om, hvilke sociale institutioner og regler, som bør betragtes som fælles værdier og grundlæggende for samfundet, og som derfor må stå over den enkeltes egne ønsker, holdninger, normer og vurderinger.

Samfundsværdier er værdier, som kun kan realiseres som en fælles opgave. Eksempelvis er værdier som lighed, frihed, fællesskab og retfærdighed ikke noget, der kan opnås af det enkelte individ, men kun inden for et socialt fællesskab; som et fælles projekt. I anden omgang fører disse fælles værdier og de institutioner og forestillinger, som de er indlejret i, dog naturligvis til dannelse af normer, holdninger og ”borgerdyder”.

Ved "danske værdier" forstår jeg således institutioner – herunder love og uskrevne sociale normer – forestillinger, traditioner og idealer, som har betydning for det almene vel og er en nødvendig forudsætning for demokratiet, skabelsen af "det gode samfund" og udviklingen af social tillid.

Historien skal med
Af ”pædagogiske” grunde synes jeg, det er vigtigt at udstyre en liste over sådanne værdier med historiske og kulturelle referencer til den sammenhæng, disse værdier er opstået i. De behøver dog ikke være mere historiske, end at vi tager samtiden med.

Desuden er det vigtigt ikke at sætte noget skel mellem ”nationale” og ”universelle” værdier. Mange af de værdier, vi regner for nationale, er oprindeligt en del af en fælleseuropæisk kulturarv, og de bedste nationale værdier er universelle. For derved bidrager de til social sammenhængskraft. Men selvfølgelig har hvert lands historie betydet, at der findes lige så mange versioner af universelle værdier, som der findes lande.

Jeg er godt tilfreds med, at det er kommet til at hedde en “Danmarkskanon” og ikke “danskhedskanon”. Derved understreges det, at det vil blive en liste med værdier, der kan ses som bærende for samfundet, snarere end som nogle kriterier på en personlig dansk identitet. Men selvfølgelig hører de to ting sammen: Identitet er jo noget, der opstår, når man identificerer sig med sit samfund, sit folk og sin stat og de værdier, der understøtter dem.

Et bud på en Danmarkskanon
Ved ”hulemødet” 8. februar mødte jeg frem med min egen Danmarkskanon. Den ser sådan ud:

  • Staten, Lighed for loven (rule of law).
  • Politisk og social lighed.
  • Frihed.
  • Pluralisme.
  • Retfærdige og korruptionsfri offentlige institutioner.
  • Deltagelsesdemokrati/folkestyre.
  • Civilsamfund (”foreningsdanmark”).
  • Loyalitet (over for stat, love og kontrakter).
  • Solidaritet (Velfærdssamfundet).
  • Folket/Nationen (patriotisme).
  • Frisind (minoritetstolerance).
  • Det danske sprog.
  • Det nordiske og nordatlantiske folkefællesskab.
  • Europa og den europæiske kulturarv (herunder kristendommen).
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Böss

Dr.phil., seniorrådgiver, Tænketanken Prospekt, forfatter og lektor emeritus, Aarhus Universitet
cand.mag. i engelsk filologi og kristendomskundskab (Aarhus Uni. 1977)

0:000:00