Forskning sår tvivl om betydning af exit polls

Med afsæt i DRs prognose holdte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) hen på aftenen en tale, der var noget mere defaitistisk, end det reelle valgresultat ifølge flere kommentatorer lagde op til.

Episoden førte til hård kritik af DR og brugen af exitprognoser- og polls på valgdagen. En kritik, der senere mundede ud i, at rets- og medieordførerne fra samtlige partier i Folketinget er gået sammen i en fælles skrivelse for at sætte en stopper for brugen af den slags målinger, inden valgstederne lukker.

Men selv om DRs fejlagtige forudsigelser fik betydning for statsministerens tale, så er det uklart, om den også kan have fået betydning for vælgernes stemmeafgivelse og dermed kan kategoriseres som et demokratisk problem.

For det første er det usikkert, om en sådan prognose overhovedet har en effekt på vælgernes stemmeadfærd, og dernæst er det langt fra sikkert, om en eventuel effekt trækker i den ene eller den anden retning.

"Man skal passe på, hvad man slutter ud fra de data, vi har om exit polls. Selv om det ser ud til, at der kan være en eller anden effekt, så kan resultatet være blevet præcist det samme, hvis der ikke havde været offentliggjort exit polls eller en prognose baseret på en exit poll," siger Thomas Jensen, adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Tronfølger eller ej
Han har sammen med ph.d. Asger Lau Andersen set nærmere på effekterne af en anden omdebatteret exit-måling, som TV 2 lavede i forbindelse med folkeafstemningen om tronfølgerloven i 2009.

Der var nogen, som udtalte sig ret skråsikkert om effekterne af de exit polls. Og en del af pointen med vores analyse er, at det kan man sådan set ikke slutte ud fra den viden, og den data, man havde om det valg.

Thomas Jensen
Adjunk ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet

Afstemningen krævede, at et flertal på mindst 40 procent af de stemmeberettigede skulle stemme ja, før en ændring ville kunne gennemføres. Men sådan så det ifølge TV 2 ikke ud til at ville gå, da tv-stationen om eftermiddagen præsenterede en prognose, der forudsagde, at kun knap 38 procent ville møde op ved stemmeurnerne.

Resultatet blev som bekendt, at over 45 procent afgav deres stemme, og loven blev vedtaget med et massivt flertal. Men ifølge den daværende socialdemokratiske opposition fik den forkerte prognose fra TV 2 betydning for valgets udfald. På den baggrund krævede partiet et forbud mod exit-prognoser, inden valgstederne lukkes.

"Der var nogen, som udtalte sig ret skråsikkert om effekterne af de exit polls. Og en del af pointen med vores analyse er, at det kan man sådan set ikke slutte ud fra den viden og den data, man havde om det valg," siger Thomas Jensen.

Flertydige effekter
Han peger på, at det, videnskaben for nuværende kan sige om effekterne af exitprognoser, er, at de - i det omfang der overhovedet er nogen - kan være flertydige. De kan både give folk et incitament til at stemme tidligt på dagen, til at stemme sent eller til helt at blive hjemme.

Thomas Jensen og Asger Lau Andersen opstiller i deres analyse en teoretisk model, som forholder sig til, hvordan en exitprognose kan påvirke vælgernes adfærd.

Det mest oplagte er, at vælgerne får et incitament til at afgive deres stemme senere på dagen, fordi de så kan se, om der overhovedet er grund til at bruge tid på at gå ud og stemme for at trække afstemningen i den retning, de foretrækker.

Men samlet set peger den teoretiske model på, at exitprognoser særligt kan få en betydning, når der ser ud til at være tæt løb om afstemingens udfald.

"Den enkelte vælger ved jo godt, at det ikke er deres stemme, der bliver afgørende. Men hvis valget ser ud til at være tæt, så er der en større tilbøjelighed til at gå ud og stemme, mens det omvendte gør sig gældende, hvis prognosen tyder på, at valget allerede er afgjort," siger Thomas Jensen.

En hjælp til Socialdemokraterne?
Kan en exitprognose, som eksempelvis viser, at Socialdemokraterne er bagud, få flere socialdemokratiske vælgere til at møde frem ved stemmeurnerne, end der ellers ville have gjort?

"Det er ikke noget, vi ser på. Men litteraturen på området spekulerer i to forskellige retninger. På den ene side kan det have en 'under dog'-effekt. I det lys kan man blive mere tilbøjelig til at stemme, hvis dem, man støtter, ser ud til at være bagud," siger Thomas Jensen.

Det andet perspektiv kaldes 'bandwagon', hvor vælgerne er tilbøjelige til at støtte den part, som rent faktisk ser ud til at vinde. Men ifølge Thomas Jensen er der ikke nogen klar konklusion i den videnskabelige litteratur på, om det er den ene eller den anden effekt, der dominerer.

"Derfor vil jeg heller ikke mene, at man umiddelbart kan udtale sig om, hvem DRs forkerte exit poll kan have gavnet. Hvis den da overhovedet har gavnet nogen," siger Thomas Jensen.