Frøslevlejren advarer om risiko for lukning: Presser på for millionbeløb fra staten

Store dele af Frøslevlejren er er i så dårlig stand, at bygningerne på sigt reelt er truet af nedrivning.

Sådan lyder det fra Frøslevlejren, som efterspørger 25 millioner kroner i akut hjælp fra Christiansborg.  

Pengene skal gå til nødvendige energirenoveringer og sikre, at en helt afgørende del af danmarkshistorien ikke går tabt for altid, lyder det.

”Behovet for renovering er langt større end vores indtægter rækker til. Derfor har vi behov for, at staten engagerer sig og hjælper os,” siger Ditte Hviid, der er udviklingskoordinator ved Frøslevlejren og tilføjer:

”På den måde kan vi blive ved med at fortælle de vigtige historier fra en afgørende og trist periode i danmarkshistorien.”

Dårlig stand

Frøslevlejren, der ligger i Aabenraa Kommune, blev opført af nazisterne under Anden Verdenskrig og består af 27 barakker bygget af træ. Her holdt det tyske statspoliti, Gestapo, tusindvis af danske modstandsfolk indespærret.

Omkring 1600 fanger blev efterfølgende sendt videre til tyske kz-lejre, hvorfor mange aldrig vendte hjem igen.

Frøslevlejren benyttes i dag blandt andet som museum og står som et vidnesbyrd om et mørkt kapitel i historien. Lejren blev i 2000 udpeget som national mindepark.

Men flere af lejrens barakker er altså nu i så dårlig stand, at der er risiko for nedlukning, og på sigt risikerer 25 af bygningerne ifølge personalet at skulle rives ned.

”Det er ikke i overmorgen, vi er lukningstruet, men det er derfor vi slår til nu og beder om 25 millioner kroner. Ellers kan lukning eller nedrivning af barakkerne meget vel blive konsekvensen inden for nogle år,” siger Ditte Hviid.

Ud over Nationalmuseets afdeling driver også Beredskabsforbundet, Hjemmeværnet og Amnesty International museer i Frøslev. Uden lejeindtægterne fra dem, kan lejren ikke fortsætte, fastslår Ditte Hviid

Hos Frøslevlejren frygter man derfor, at de stigende energipriser og bygningernes dårlige stand på sigt vil føre til opsigelser af lejemål. Det vil give endnu færre penge til renoveringer og ramme museumsdriften.  

”To af barakkerne er ejet af Nationalmuseet og er i toptilstand. De bliver behandlet som museumsgenstande og løbende renovering bliver prioriteret. Her er der ikke noget at komme efter,” siger Ditte Hviid og tilføjer:

”Men det kan ende med, at der står to barakker tilbage i stedet for de 27, og så mister man indtrykket af det originale bygningskompleks, som er med til at fortælle en meget vigtig del af danmarkshistorien.” 

Vil skabe nyt oplevelsescenter

Lykkes Frøslevlejren med at få en statslig bevilling på 25 millioner kroner er udviklingsorganisationen klar til at etablere et egentligt oplevelsescenter.  

Men det kan koste alt mellem 100 og 200 millioner kroner og kræve, at både stat og kommune bidrager med endnu flere penge, fortæller Ditte Hviid.

Frøslevlejren skal dermed ikke kun renoveres, men også udbygges til et moderne oplevelsescenter, der bliver mere økonomsik bæredygtigt, lyder det.  

Og hos Frøslevlejren henviser man til, at de kan spille en oplagt rolle i forbindelse med historieformidling og den nationale Handleplan mod Antisemitisme.

Den indeholder nemlig blandt andet en målsætning om, at danske skoleelever skal undervises i holocaust og folkedrab.

Ifølge en analyse, som Aabenraa Kommune har fået udarbejdet, vil et nyt oplevelsescenter kunne tiltrække 60.000 betalende gæster årligt.  

I dag køber omkring 25.000 gæster årligt billet til Nationalmuseets afdeling i Frøslevlejren, mens flere besøger selve lejren, der er åben for alle.  

Aabenraa Kommune har også spyttet penge i lejren ad flere omgange. Hvorfor kan kommunen ikke sørge for, at barakkerne ikke går til? 

"Frøselvlejren er et nationalt mindesmærke organiseret som en selvejende institution, som kommunen bidrager til hvert eneste år. Men der er ikke kun tale om et projekt til 25 millioner. Det er et projekt, som kan ligge på et beløb på mellem 100 og 200 millioner. Aabenraa Kommune har indtil videre betalt 8,5 millioner og har yderligere tilsidesat 7,5 millioner alene til udviklingsprojektet.” 

"Kommunen bidrager rigtig meget og er meget engageret i projektet. Det vil fortsat være tilfældet, men der skal flere kræfter til, end kommunen kan trække alene," siger Ditte Hviid.

Men én ting er ambitionen om et oplevelsescenter, noget andet er behovet for renovering. I benytter barakkernes tilstand som en løftestang for at få et oplevelsescenter. Men kunne Kommunen ikke bare sørge for at få barakkerne renoveret? 

"Det giver ikke mening at istandsætte barakkerne, hvis der ikke er opbakning til også at gøre erfaringerne fra besættelsen relevante i en aktuel nutid. Det er rigtigt, at renoveringen er fundamentet for at komme videre med oplevelsescenteret.

"Hvis vi ikke også hjælpes ad med at gøre lejren relevant i samtiden, men blot renoverer barakkerne, vil vi sidde med det samme problem om 10-15 år. Det, vi nu ønsker at gøre, det er simpelthen at lave et større udviklingsprojekt, så Frøslevlejren selv får andre indtægtskilder ved at udvikle sig som besøgssted. På den måde ville det ikke slå et kæmpe hul i budgettet at miste lejeindtægter. Man ville stadig kunne renovere, og vi ville sikre stedet for fremtiden."

Partier vil diskutere sagen

Både SF, Venstre og Dansk Folkeparti er åbne for at diskutere, om staten skal give en bevilling på 25 millioner kroner til Frøslevlejren.

Og Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, kan også godt se muligheder for at støtte et oplevelsescenter.

”Frøslevlejren spiller en central rolle i fortællingen om Anden Verdenskrig, og derfor skal vi også drøfte muligheden for at give en statslig bevilling. Mit eneste forbehold er, at der er mange, der efterspørger statsstøtte til gode projekter i kulturlivet,” siger Jan E. Jørgensen.

”Og det er helt klart, at et oplevelsescenter vil styrke fortællingen om Frøslevlejren og besættelsen. Men det vil også kræve, at der er fonde inde over til at bakke op økonomisk. Det er et større projekt og ikke noget, der falder på plads i morgen,” tilføjer han.

Samme toner lyder fra SF’s Karina Lorentzen i Jyllands-Posten.

”Jeg synes umiddelbart, at det lyder som en spændende tanke med et oplevelsescenter, og jeg kunne godt se for mig, at man laver et oplevelsescenter dernede. På den måde kan formidlingen gøres endnu mere tilgængelig. Så jeg er meget åben over for at tage drøftelsen op,” siger hun.

Og til Altinget skriver kulturminister Jakob-Engel-Schmidt (M), at han synes, idéen er ”spændende”, men vil ikke forholde sig til specifikke projekter for nuværende.

”Frøslevlejren udgør en vigtig del af Danmarks historie og vores fælles erindring om årene under den tyske besættelse. Aabenraa Kommune ejer barakkerne i lejren, hvor Nationalmuseet driver museum. Det er spændende, at kommunen har visioner for, hvordan danskerne kan få en endnu bedre oplevelse af de forhold, som fangerne i lejren under 2. verdenskrig levede under,” skriver ministeren og tilføjer:

”Jeg modtager mange ønsker og ideer fra forskellige dele af kulturlivet.  Jeg sætter stor pris på de mange forslag, men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt forholde mig til specifikke enkeltprojekter."