Se kortet med de store forskelle: Så meget bruger din kommune på kultur

OPGØRELSE: Der er store forskelle på, hvor meget landets kommuner bruger på kulturbevillinger pr. indbygger. De store variationer overrasker ikke kulturøkonom.

Maja Hagedorn

3.051 kroner.

Så stor er forskellen mellem den kommune, der bruger mest på kunst, idræt, folkeoplysning og anden kultur, og den kommune, der bruger mindst.

Det fremgår af en opgørelse over kommunale kulturbevillinger pr. indbygger i 2019, som kulturminister Joy Mogensen (S) har fremsendt til Folketingets Kulturudvalg.

Du kan gå på opdagelse i vores interaktive kort med samtlige kommuner længere nede i artiklen.

I gennemsnit ligger beløbet på 1.779 kroner pr. indbygger. Men der findes altså kommuner, som stikker ud på begge sider af middeltallet: Fra Sorø i bunden med 932 kroner til Herlev i toppen med 3.983 kroner.

De store variationer er "ikke så overraskende". Det siger professor Trine Bille, der forsker i kulturøkonomi ved Copenhagen Business School.

Variationerne bekræfter nemlig en tendens, hun allerede har bemærket: At kommunerne har fået en mere aktiv kulturpolitisk rolle i forhold til staten.

"Hvis man ser på generelle offentlige kulturudgifter, kan man se, at kommunernes udgifter til kultur generelt er steget, mens statens udgifter er uændrede over tid," siger hun.

"Lige så snart kommunerne spiller en større kulturpolitisk rolle, betyder det også, at der kommer større variation. Fordi der netop er kommuner, der går ind og satser meget på kulturen, mens andre holder lidt mere lav profil på det område."

Større variation på godt og ondt
Den udvikling – at kommunernes kulturbudgetter bliver større, mens statens stagnerer – bør man være opmærksom på, mener Trine Bille.

For på den ene side kan en kommune indrette sit kulturudbud, så det passer til indbyggerne i kommunen og den profil, man gerne vil have.

På den anden side er der ikke det samme kulturudbud til borgerne, ligegyldigt hvor de bor henne.

"Det giver en større variation på godt og ondt," siger professoren.

Hvis ens kommune ikke ligger langt oppe på listen, skal man så tænke: "Æv, jeg bor i en mega kulturfattig kommune."?

"Det kan give en indikation af, hvor meget ens kommune satser på kulturen. Men jeg synes hellere, man skal se på kulturlivet i sin kommune og se, om man er tilfreds med det, eller om der er noget, man savner," svarer Trine Bille.

Mange faktorer afgør antallet af kulturkroner
Men hvad er så forklaringen på, at nogle kommuner bruger meget, mens andre bruger lidt?

"Jeg tror, der er rigtig mange forskellige faktorer, der gør sig gældende," siger Trine Bille.

Hun peger blandt andet på, at partifarve kan spille ind. Der kan være forskellige holdninger til, hvor meget man skal spendere på kultur og idræt, alt efter om man er konservativ eller socialdemokrat.

Det kan også handle om kommunens størrelse.

"Hvis man er en stor kommune, der har et stort teater, er der flere borgere at sprede udgifterne ud på. Hvis man er en lille kommune, der vælger at have en stor institution, er det noget, der kan få udgifter pr. indbygger til at stige," siger Trine Bille.

Det handler om, hvilken kultur man vil give sine borgere:

"Om det er dyre institutioner, eller om man mere satser på det nære: gode idrætstilbud og forskellige fritidsaktiviteter, som måske ikke er så dyre," tilføjer professoren.

Dokumentation

Disse tre kommuner bruger mest:

1. Herlev Kommune brugte 3.983 kroner på kulturbevillinger pr. indbygger i 2019.

2. Dragør Kommune brugte 3.355 kroner på kulturbevillinger pr. indbygger i 2019.

3. Roskilde Kommune brugte 3.200 kroner på kulturbevillinger pr. indbygger i 2019.

 

Disse tre kommuner bruger mindst:

96. Skanderborg Kommune brugte 973 kroner på kulturbevillinger pr. indbygger i 2019.

97. Favrskov Kommune brugte 942 kroner på kulturbevillinger pr. indbygger i 2019.

98. Sorø Kommune brugte 932 kroner på kulturbevillinger pr. indbygger i 2019.

Kilde: Kulturministeriet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Bille

Professor i Kulturøkonomi, Institut for Business Humaniora og Jura, Copenhagen Business School
cand.polit. (1991), PhD, Økonomisk Institut (Københavns Uni.,1996)

0:000:00