Når kulturen bliver en politisk kampplads, er det vores demokratiske værdier, der sættes på prøve

Netop nu er spillestedet Vega i København under kritik for at præsentere den irske rapgruppe Kneecap, som er kommet med budskaber i samme boldgade, og hvor et af bandmedlemmerne er anklaget for terrorbilligelse i England.

I Næstved går bølgerne højt over, at festivalen Musik over Præstø Fjord præsenterer Isam B, som også står bag pro-palæstinensiske budskaber.

Budskaberne i Gaza-konflikten sætter sindene i kog – så stærkt, at flere politikere har foreslået, at det skal have konsekvenser for arrangørerne.

Det er skarpe holdninger og trusler, der følger med

Esben Danielsen
Direktør, Kulturens Analyseinstitut

Rasmus Jarlov, borgmesterkandidat i Roskilde (K), vil indkalde Roskilde Festival til en alvorlig samtale, og Lars Christian Brask, folketings- og byrådspolitiker i Roskilde (LA), rasler med sablen om, at kommunen kunne overveje at stoppe udlejning af dyrskuepladsen til Roskilde Festival.

Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester i København (K), synes, at ledelsen på Vega skal udskiftes, og at der skal ses på tilskuddet fra kommunen.

To politikere i Næstved Byråd mener, at der skal kigges på kommunens tilskud til Musik over Præstø. Det er skarpe holdninger og trusler, der følger med.

Hvis man kigger ud over Gaza-diskussionen, kan man finde mange andre eksempler på kunstnere, der sætter en politisk scene. Den danske rapper Gilli synger om sorte penge, fusk og mod skat.

Det er der ekstra fokus på lige nu, da han er blevet anklaget for skatteunddragelse. Artisten Anohni dedikerede hele sin koncert på Roskilde Festival til natur- og klimaproblemer med særligt fokus på udryddelsen af koralrev.

Men også på Bakkens Hvile, hvor sangerinderne har en sang i det faste repertoire, der giver Trump det glatte lag. Bandet Turboweekend havde drøn på med pro-Palæstina t-shirt og sangtekster, der opfordrede til handling, på Smukfest. Her har der dog ikke været voldsomme reaktioner.

Hvis man tager en tur op i helikopteren, kan man godt diskutere, om de kunstnerisk koblede politiske budskaber, der især træder frem, egentlig er progressive.

Måske er de i større omfang illustrative for, hvad der foregår i samfundet.

En undersøgelse, Epinion foretog i juli, viste, at 57 procent af danskerne synes, israelernes adfærd i Gaza er for vidtgående, 13 procent, at den er passende, og 4 procent, at den er for lidt indgribende. Så måske er en kritisk holdning over for situationen i Gaza i Danmark derfor ikke så overraskende.

Skræmmer det, at der pustes til rammerne for den offentlige støtte?

Esben Danielsen
Direktør, Kulturens Analyseinstitut

Et mere potent spørgsmål er, om kulturaktører, -institutioner og -arrangører ryster på hånden, når de ser, hvad der sker.

Skræmmer det, at der pustes til rammerne for den offentlige støtte? Begynder selvcensuren at træde frem?

Festivalen Syd for Solen sendte en mail ud til alle billetkøbere om, at de ikke måtte have politiske budskaber på tøjet, og trak den tilbage igen*.

Tønder Festival har tydeliggjort sine retningslinjer sådan her: "I Tønder Festival tager vi afstand fra alle former for had og opfordringer til vold. Vi står samtidig fast på kunstnerisk frihed og afgiver ikke politisk sindelagskontrol af kunstnere."

En af diskussionerne er, om bannere med budskaber må være på en festival. Ofte bliver argumentet for, at de ikke må, at det er på grund af sikkerheden.

I USA udfolder en direkte politisk styring og korrigering af kulturinstitutioner sig, hvor værktøjet i høj grad er trusler om at fratage tilskud – og at gøre alvor af truslerne.

Her har og er fokus især på, om kulturinstitutionerne har indhold med fokus på diversity, equity og inclusion (DEI).

Hvis de har sådant indhold, mister de eller trues de med at få frataget deres statslige tilskud, grant-programmer og så videre.

Det kan også være fyring af ledelser. Eksempelvis er direktøren for Smithsonian's National Portrait Gallery og direktøren for National Museum of African American History and Culture blevet fyret med disse argumenter.

I vores naboland Sverige har deres Myndigheten för Kulturanalys i 2024 offentliggjort en omfattende statusrapport for kulturlivet, der blandt andet ser på status for ytringsfrihed og kunstnerisk frihed.

Her er fokus på politisk styring i forhold til at fremme særlige indsatser. Det kan eksempelvis være at fremme ligestilling og diversitet eller at fremme særlige sociale formål.

Med løftede fuckfingre og fadøl i vejret: "Kan vi nu ikke bare hygge os".

Esben Danielsen
Direktør, Kulturens Analyseinstitut

Altså ikke, hvad man kritiserer kunsten for, men nærmere modsat – stærke forventninger til, hvad der skal være fokus på.

Kulturanalys i Sverige fremhæver, at politisk styring af kunstnerisk kvalitet og formål kan udløse selvcensur hos kunstnere, hvis de tilpasser deres arbejde for at imødekomme eksterne forventninger – eksempelvis økonomiske eller socialpolitiske mål.

Et presset økonomisk klima for kulturinstitutioner og usikre arbejdsforhold for kunstnere kan yderligere bidrage til selvcensur og begrænset ytringsfrihed.

En ting fremstår meget tydeligt: Kulturlivet er en identitetspolitisk markør og holdningsmæssig kampplads tydeligere end længe.

Det er slet ikke nyt, men med samfundsmæssige grundværdier sat til diskussion af kriser, krig og voldsomt opbrud i politiske normaltilstande i mange lande tæt på, bliver det hele mere potent, mere voldsomt og måske også mere skingert.

Vi ved, at stor kulturaktivitet, især i fællesskaber, øger borgerengagement og demokratisk deltagelse.

Vi vil helst bo der, hvor der er stærke aktiviteter og mødesteder i vores nærområde. Min påstand er derfor direkte, at et stærkt kulturliv er en grundpille for et stærkt demokrati. Lige nu er det vigtigere, end det har været længe.

Ja, vi har også brug for frirum og underholdning. Som to mænd i min alder signalerede ved at gå fra en af koncerterne med politiske indslag – med løftede fuckfingre og fadøl i vejret: "Kan vi nu ikke bare hygge os".

Men med den verden, der er omkring os, går det hele ikke bare væk.

Så jeg vil foreslå, at vi skruer op for plads til uenighed. Står ved os selv i diskussionerne og holder igen med at forsøge at lukke munden på dem, vi er uenige med – også selvom vi synes, de går over stregen.

Jeg kan anbefale at opleve satiregruppen MAGT. Her uddeles kindheste til både højre, venstre og dem i midten – tilsat masser af musikalitet.

En god øvelse er også at se sine egne holdninger udfordret, mens smilet er svært at få væk.

*Præcisering: Festivalen Syd For Solen har efter publicering gjort Altinget opmærksom på, at en "menneskelig fejl" gjorde, at en forkert mail blev sendt ud til festivalens gæster.