
Visit Greenland har fundet sin nye administrerende direktør i egne rækker, der officielt tiltræder stillingen 1. august.
Selskabet, som er Grønlands nationale turistråd og ejet af selvstyret, oplyser i en pressemeddelelse, at valget er faldet på Anne Nivíka Grødem. Hun har været konstitueret direktør for Visit Greenland siden april 2022, da den tidligere direktør, islandske Hjörtur Smarason, blev fyret efter kun et år på posten.
Anne Nivíka Grødem skal stå i spidsen for at fremme lokal forankring i landets turismeudvikling.
“Som samfund står vi overfor store infrastrukturelle forandringer, som giver os unikke muligheder for at udvikle turismen i vores land. Jeg er optaget af, at denne udvikling sker som en integreret og værdiskabende del af vores samfundsudvikling. At turismen ikke er afkoblet fra det virkelige liv, som leves her, da det netop er det lokale liv, som vores gæster drømmer om at få lov at opleve og blive en del af for en periode," siger Anne Nivíka Grødem i pressemeddelelsen.
Hun vil prioritere, at det nationale turistråd skaber de bedste muligheder for, at de grønlandske destinationer udvikler sig bæredygtigt, og at markedsføringsindsatserne bliver målrettet turister, der har de samme værdier. Dette skal "sikre at turismen kommer til gavn for hele Grønland”, siger Anne Nivíka Grødem i pressemeddelelsen.
Anne Nivíka Grødem er født og opvokset i Ilulissat og har i mange år arbejdet som iværksætter og projektleder i Grønland.
Anette Grønkjær Lings, formand for for Visit Greenland, mener, at Anne Nivíkia Grødem er den helt rette til at sikre et solidt grønlandsk turismeerhverv.
“Udover at markedsføre Grønland internationalt som destination, og dermed tiltrække gæster til landet – så er det væsentligt, at Visit Greenland har fokus på samarbejdet med de regionale DMO’er og turismeerhvervet. Dette skal ske for at binde landet sammen, og sikre at turismen kommer hele Grønland til gavn. Den opgave har Anne Nivíka en dyb forståelse for, da hun selv har siddet i regionalt regi, og kan se og forstå tingene indefra. En uvurderlig kompetence som er nødvendig for at styrke en bæredygtig udvikling af turismen i Grønland.”, siger Anette Grønkjær Lings.
Frem til konstitueringen var Anne Nivíka Grødem souschef i Sermersooq Business, her arbejdede hun blandt andet med erhvervs- og destinationsudvikling. Samtidig var hun også næstformand i selskabets bestyrelse, og var altså med til at beslutte at afsætte den tidligere direktør Hjörtur Smarason.
Omtalte personer
Indsigt
Charlotte Korsager Winther60 årI dag
Kommunikationschef, Villum Fonden og Velux Fonden
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Preben Kjær85 årI dag
Fhv. direktør i Dansk Automobilhandlerforening og informationschef, SAS, fhv. kommunikationsrådgiver

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
















