Historisk udvidelse: "Ny Carlsbergfondet bliver af mange nok opfattet som elitært og mahogniagtigt. Men det var slet ikke Carl Jacobsens vision"

VOKSEVÆRK: I spidsen for en historisk udvidelse af Ny Carlsbergfondets bestyrelse står forkvinde Christine Buhl Andersen, der håber, at politikerne vil være med til at tale kunsten op igen: "Man er bange for at skræmme sine vælgere væk."

Med isnende blå bogstaver er et lunt budskab bøjet i neon.

"IT IS NOT THE END OF THE WORLD."

Påmindelsen møder Altinget som det første, da vi træder ind i de gennemrenoverede lokaler hos Ny Carlsbergfondet i Brolæggerstræde, der for første gang nogensinde er ved at udvide bestyrelsen.

Det er her, Jacobsen-familien i 1800-tallet grundlagde det bryggeriimperium, som er kilden til det svimlende millionbeløb, fondet årligt deler ud af til kunstverdenen.

Det kan ellers godt føles lidt dommedagsagtigt, denne sidste måned af et udmattende år med corona.

Men Christine Buhl Andersen, der trådte til som forkvinde for fondets bestyrelse et par uger før forårets nedlukning, ser lysere på tingene.

"Det har været voldsomt, men også virkelig interessant," siger hun.

"Jeg er overbevist om, at hvis vi bruger den her krise til at tænke over, hvilken verden vi kunne tænke os på den anden side, så kan der komme noget positivt ud af det."

Og det er netop det, Ny Carlsbergfondet skal. Tænke, altså. Christine Buhl Andersen har nemlig stillet sig i spidsen for den historiske udvidelse af bestyrelsen fra tre til fem medlemmer, der i fællesskab skal formulere en ny strategi. Først skal medlemmerne dog findes.

Brug for mere diversitet
I dag uddeler Ny Carlsbergfondet omtrent 200 millioner kroner årligt.

Senest har blandt andre Statens Museum for Kunst modtaget en milliondonation i form af flere end 100 værker, der skal sikre bredere repræsentation, ligesom fondet arrangerede en ny performancefestival, Up Close, der i juni samlede 18 af landets førende kunstnere.

Derfor er en del af forklaringen på udvidelsen af bestyrelsen ganske simpelt, at de har flere opgaver end tidligere.

Men der er også andre fordele ved at gå fra tre til fem medlemmer: Flere kompetencer, en større faglig bredde og mere diversitet, opremser Christine Buhl Andersen. 

"Det vil gøre os bedre til at favne den dynamik, der for tiden kendetegner kunstscenen. En kunstscene, som i disse år bliver stadig mere alsidig, kompleks og internationaliseret."

Er det at sætte det for meget på spidsen, hvis man siger, at I med den sammensætning, I har i dag, har nogle blinde pletter? 

"Det er der en risiko for," svarer Christine Buhl Andersen.

"Og vi lukker ikke alle hullerne, fordi vi bliver fem. Men diversiteten og fagligheden styrkes helt klart med udvidelsen."

Vil væk fra at være en klassisk fond
Det er "væsentligt", at Ny Carlsbergfondet kan rumme og stimulere en diversitet, så kunsten får betydning for flest muligt, mener hun.

"Jo mere diversitet, kunstverden rummer, jo flere mennesker vil blive nysgerrige. Nogle synes, at et maleri er fantastisk, andre kan bedst lide video."

I en tid med store identitetspolitiske dagsordener, klimakrise og en coronapandemi er Christine Buhl Andersen også klar til et opgør med den måde, bestyrelsen går til arbejdet på.

Det kræver, at man kigger på sin omverden, prøver at analysere den og ikke mindst inddrager den mere.

"Jeg tænker, at vi skal i retning af at være mere problemorienterede. Gå fra at være en klassisk, filantropisk fond til i højere grad at fokusere på, hvad kunstverdenen har brug for."

"Det er vigtigt, at Ny Carlsbergfondets støtte også rammer dér, hvor den kan få en afgørende effekt både på kunstscenen, men også på samfundet i al almindelighed," siger hun.

 


Brolæggerstræde, hvor Carlsberg-bryggerierne blev grundlagt i 1843 af J. C. Jacobsen.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Tilbage til Carl Jacobsens folkelighed
Undervejs i vores samtale understreger Christine Buhl Andersen mange gange, at hun ikke kan udstikke fondets strategi alene. Det er netop den nye bestyrelses fælles projekt.

Men hun ved godt, hvad hun selv mener er vigtigt: Et opgør med en opfattelse af, at kunst er "noget elitært, avantgardistisk pjat".

Derfor skal Ny Carlsbergfondet tilbage til den "folkelighed og det demokratiske sindelag", som stifter og brygger Carl Jacobsen stod for.

"I dag bliver Ny Carlsbergfondet af mange nok opfattet som elitært og mahogniagtigt. Men det var slet ikke Carl Jacobsens vision. Hans ønske var jo ekstremt demokratisk: Han ville have kunsten ud til flest mulige. Han ville dele sine privilegier med danskerne, sådan at uanset hvor du kom fra, eller hvor rig eller fattig du var, så skulle du have adgang til det bedste," siger Christine Buhl Andersen.

"Det er en politisk vision, man kan blive inspireret af i dag, hvor der i mine øjne er alt for meget falsk polarisering i forhold til, hvem kunsten er til for, og hvem den er relevant for." 

Hvad mener du med falsk polarisering?

"Jeg synes ikke, det er sandt, at det elitære står i modsætning til det folkelige, når man snakker om kunst. For hvis man kigger på, hvad kunsten kan og vil i dag, rører den jo så mange aktuelle problemer. Lige fra mistrivsel og identitetsproblemer til spørgsmål om nye fællesskaber og klima."

"Det er jo ikke noget, den er blevet påduttet. Det er noget, kunsten selv er interesseret i, fordi kunstnerne har antenner. Og det er en mulighed for mennesker i samfundet, at de kan komme i kontakt med kunsten for derved bedre at forstå sig selv og den tid, vi lever i," svarer Christine Buhl Andersen.


Carl Jacobsen, der er søn af J. C. Jacobsen, grundlagde i 1902 Ny Carlsbergfondet. Der har siden dengang været tre bestyrelsesmedlemmer, men det bliver der altså snart lavet om på.
Foto: Ritzau Scanpix

Klaustrofobisk at være afskåret fra resten af verden
Ny Carlsbergfondet blev grundlagt i 1902 af Carl Jacobsen, der også står bag Glyptoteket, som han skabte for at dele sin voksende kunstsamling særligt fra Middelhavsområdet, ikke mindst Frankrig. 

Det var altså en "meget internationalt orienteret" stifter, der dog er fra en tid, hvor "nationalstaten var udgangspunktet, og mobiliteten og det internationale udsyn hos borgerne ikke var så stort som i dag".

Det har præget fundatsen – og dermed fondets arbejde, der har fokuseret på at styrke kunsten i Danmark. Og det er også vigtigt i fremtiden, understreger Christine Buhl Andersen.

"Men man kan bare ikke – med den verden, vi lever i – forestille sig en dansk kunstscene, som lukker sig for verden eller ikke er i forbindelse med den," siger hun.

Derfor skal fondet arbejde mere internationalt, hvis det står til hende:

"Kunsten skal afspejle den verden, vi er en del af, og de forskellige kulturelle perspektiver, som er særlige for dansk kunst," siger Christine Buhl Andersen, der tilføjer:

"Jeg kan ikke forestille mig noget så klaustrofobisk som et land, der er afskåret fra resten af verden."

Politikere skal tale kunsten op
I begyndelsen af december har en gipsbuste af Kunstakademiets grundlægger, Frederik V, som blev smidt i havnen af en nu fyret institutleder fra samme akademi, i flere uger domineret overskrifterne, kommentarsporene og §20-spørgsmålene til kulturminister Joy Mogensen (S).

Den slags ender som dårlig PR for kunstverdenen, mener forkvinden, der ser det som fondets rolle "at bidrage til, at kunsten når ud til og bliver relevant for flest mulige".

"Buster i havnen og blendede guldfisk (omstridt kunstinstallation på Trapholt, hvor ti blendere med fisk var sluttet til strøm, så publikum kunne trykke på knappen, red.) kan godt blive en ærgerlig stopklods. Af mange opleves det som elitært, avantgardistisk pjat," siger hun.

"Også politikerne kan tøve med at omfavne kunsten, fordi man er bange for at skræmme sine vælgere væk eller tror, at kunsten ikke har noget på hjerte." 

Derfor efterlyser Christine Buhl Andersen, at politikerne begynder at tale kunsten op.

"Lige nu savner jeg en ny, frisk kulturpolitik, som ikke er bange for at skræmme vælgere væk på grund af noget, man tror, de vil opfatte som elitært eller mærkeligt," siger hun. 

Medierne spiller også en rolle: De blæser oftest skandalerne og sensationer op, mens den mere seriøse kultur- og kunstdækning får meget lidt plads, lyder dommen.

"Samtidskunsten er meget mere end forargelse. Den er relevant. Det gælder jo også musikken og litteraturen. Så man skal tale kunsten op igen i forhold til den relevans, den har for os alle. Det savner jeg, at politikerne vil være med til," siger Christine Buhl Andersen.

Christine Buhl Andersen fotograferet på Glyptoteket, som hun har været direktør for fra 2017-2020.
Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Fonde skal også huske dialogen
Men hvad med Ny Carlsbergfondets eget ansvar for at tale kunsten op? 

De seneste år har der været kritik af, at magtfulde fonde sidder i lukkede rum og uddeler penge, uden at samtalen om kunsten når offentligheden.

"Det er et problem, hvis fondene bliver opfattet som nogen, der ikke er til for samfundets skyld," siger Christine Buhl Andersen.

Hun henviser til, at størstedelen af danskerne ifølge undersøgelser ser ”endda meget” positivt på fondenes indsats.

Men dialogen er afgørende for, at fondene kan bidrage til, at det danske samfund får "det mest levende, spændende, relevante" kunst- og kulturliv, understreger Christine Buhl Andersen.

"Når det er sagt, skal vi være ydmyge og transparente i vores arbejde. Og vi skal frem for alt ville dialogen med omverdenen."

Og her kan vi måske også lære noget af den coronapandemi, der har fulgt Christine Buhl Andersen i den første tid for bordenden i Ny Carlsbergfondets bestyrelse.

"Coronakrisen har i den grad understreget, hvor væsentlig kunsten og kulturen er, og hvor meget den betyder for mange. Det mærker man også fra politisk side. Og det er min fornemmelse, at fonde og politikere netop i krisetiden er rykket tættere på hinanden for i fællesskab at sikre kunsten og kulturen de bedst mulige vilkår."

"Meget af det kan og bør vi tage med os i tiden efter corona. For hvis vi i fællesskab kan løfte, kan vi få verdens bedste kunstscene."

Fakta: Ny Carlsbergfondet uddeler årligt godt 200 millioner kroner til kunst

  • Ny Carlsbergfondet blev stiftet i 1902 af Carl Jacobsen og Ottilia Jacobsen.
  • Bestyrelsen består i dag af forkvinde Christine Buhl Andersen, professor Morten Kyndrup samt museumsdirektør Stine Høholt.
  • Bestyrelsesmedlemmerne sidder alle i Glyptotekets bestyrelse – hvilket har været udsat for kritik, da kunstmuseet ansøger om og modtager midler fra fondet. Det er ikke planen, at de nye bestyrelsesmedlemmer skal sidde i Glyptotekets bestyrelse. 
  • Hvert år støtter fondet kunst, herunder eksempelvis billedkunst, arkitektur og kunstindustri, samt kunstvidenskab med godt 200 millioner kroner.
  • Fondet arbejder for:
    • at gøre kunsten tilgængelig for det bredest mulige publikum.
    • at fremme kunstens betydning i det danske samfund.
  • Ny Carlsbergfondet har en enorm betydning for dansk kunstliv og er beskrevet som "noget nær hovedkassen i dansk kunst" af Berlingske-kunstkritiker Torben Weirup.

Blå bog: Christine Buhl Andersen er første kvinde i spidsen for Ny Carlsbergfondet

Fulde navn: Christine Buhl Andersen.

Født: 27. april 1967.

Uddannelse:

  • Cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra henholdsvis Roskilde Universitet og Københavns Universitet.
  • Master i Museologi og Ledelse fra Aarhus Universitet.
  • En museumslederuddannelse fra The Getty Leadership Institute i Californien.

Karriere:

  • Direktør for KØS - Museum for kunst i det offentlige rum fra 2007 til 2017.
  • Formand for Organisationen Danske Museer fra 2011 til 2015. 
  • Direktør for Ny Carlsberg Glyptotek fra 2017 til 2020.
  • Medlem af bestyrelsen for Ny Carlsbergfondet fra 2015 og forkvinde fra 2020 til nu.
Kilde: ny-carlsbergfondet.dk, Carlsbergfondet og Altinget.dk.

Forrige artikel Kulturministeriet ramt af højt arbejdspres før coronakrisen Kulturministeriet ramt af højt arbejdspres før coronakrisen Næste artikel Joy Mogensen nedsætter genstartsteam for kulturlivet Joy Mogensen nedsætter genstartsteam for kulturlivet