Kommentar af 
Rasmus Ulstrup Larsen

Hvorfor er der ikke mere ramaskrig over den nye P3-chefs udtalelser?

Den nye P3-chef Isabella Hindkjær er kommet med opsigtsvækkende udtalelser, allerede inden hun tiltræder sin stilling. Men det er blevet mødt med larmende tavshed fra journaliststanden og borgerlige politikere.

Historien om P3-chefen Isabella Hindkjær viser én ting: Borgerlige forstår ikke, at den politiske kamp handler om institutionerne, hvorfra landet formes.
Historien om P3-chefen Isabella Hindkjær viser én ting: Borgerlige forstår ikke, at den politiske kamp handler om institutionerne, hvorfra landet formes.Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Rasmus Ulstrup Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forrige uge lyttede jeg til et af de mange radioprogrammer på DR. Det var Clement Kjersgaards nye satsning ved navn Akkurat, der har fået sendetid på P1.

Her havde han foruden kulturministeren og en række andre debattører også inviteret Isabella Hindkjær, som er den nye redaktionschef for P3, ind. I løbet af radioprogrammet formåede hun at bekræfte alle de fordomme, man måtte have om Danmarks Radio, som en venstresnoet institution.

Her kunne man blandt andet høre hende udtale, at den tid, hvor medierne tilstræbte sig objektivitet, hvor man hører modsatrettede synspunkter, var slut:

“Vi kan ikke gemme os bag den opfattelse af objektivitet. Vi er nødt til at melde os ind, og vi er nødt til at sige, at der er nogle store sandheder, hvor vi som institutioner bærer ansvar for at ændre verden,” udtalte hun.

Her var der ingen tvivl om, at det handlede om såkaldte sandheder, der primært er sandheder på venstrefløjen.

Skyldes det, at journaliststanden ikke kan lide at gå efter sine egne?

Rasmus Ulstrup Larsen

Hos vores lille medie på Kontrast tog vi historien op, og kontaktede et bestyrelsesmedlem i DR, som prompte reagerede ved at tage sagen op i DR’s ledelse. En god og passende reaktion, når DR har et ansvar om at være upartiske og tilstræbt objektive som en public service-institution, alle danskere betaler til.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg havde forventet, at historien ville have skabt mere kritik i det brede mediehav. Der var trods alt tale om kontroversielle udtalelser fra et uhyre magtfuldt menneske, der sidder med en stor del af kontrollen over meningsdannelsen og populærkulturen blandt unge i Danmark.

P3 er en af de mest afspillede radiokanaler, og på både sociale medier og i sendefladen er der et hav af politiske og satiriske programmer, der influerer de unges verdensopfattelse.

Læs også

Derfor var det også en oplagt sag for journaliststanden at tage under kritisk behandling. Journalister plejer jo at føle et særligt ansvar for at stille magtfulde mennesker til ansvar for deres forvaltning af magten.

Desværre måtte jeg konstatere, at kun Berlingske løftede sagen videre ved at indhente en udtalelse fra Isabella Hindkjær, der forsikrede, at der slet ikke var noget at komme efter.

Jeg undrer mig over, at der ikke er flere, der har taget sagen op. Skyldes det, at journaliststanden ikke kan lide at gå efter sine egne?

Det er ikke ukendt, at journalister og mediefolk er de bedste til at undlade at stille op til interviews, når det er dem selv, der har sigtekornet rettet imod sig. Mens de livligt kritiserer politikernes manglende vilje til at svare på kritiske spørgsmål eller i det hele taget at lade sig interviewe, beviser de gang på gang, at de selv er de værste til det.

Har de borgerlige politikere helt opgivet kulturkampen, hvor man ser det som sin pligt at stå imod, når de store institutioner går udover det mandat, de er blevet givet?

Rasmus Ulstrup Larsen

Måske fordi journalisterne godt ved, at det ikke er rart at blive udsat for samme kritik, som de lever af at udsætte andre for, og på den baggrund opstår der en uskreven regel om, at man ikke skal være ude efter hinanden i journalistverdenen. De er jo de gode, der afslører de onde.

Bevares, på TV 2 News er der et ugentligt program, hvor de store mediechefer i en times tid diskuterer hinandens historier, og således kan de i hvert fald sige, at de står på mål for deres egen magtudøvelse på samme måde som politikerne.

Men hvis vi ser bort fra journaliststanden, hvor var så oprøret fra højre side af Folketinget over den nye redaktionschef på P3? Har de borgerlige politikere helt opgivet kulturkampen, hvor man ser det som sin pligt at stå imod, når de store institutioner går udover det mandat, de er blevet givet? Har de borgerlige politikere blot bøjet hovedet og accepteret nederlaget? Jeg tror det desværre.

Befolkningen selv har i hvert fald kapituleret for længst. Vi fik jo Matador-serien på DR engang, og den var rigtig god. Så tænk, hvis DR producerer en lignende serie igen i fremtiden - så har det været det hele værd at bruge over tre milliarder om året på at massere danskerne med politisk aktivisme i mellemtiden.

Historien om Isabella Hindkjær viser i hvert fald en ting: Borgerlige forstår ikke, at den politiske kamp handler om institutionerne, hvorfra landet formes. Alt andet er ellers sekundært.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Isabella Alonso de Vera Hindkjær

Redaktionschef, P3
journalist (Syddansk Uni. 2015)

Rasmus Ulstrup Larsen

Fhv. presse- og kommunikationschef, Tænketanken Prospekt
cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi (CBS 2016)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024