Iben Thranholm: Staten promoverer tilbagevenden til hedenskab

DEBAT: Statstøttet promovering af hedenskab på DR og landets museer kører for fuld skrue. Derfor er der al mulig grund til at stå fast på, at kirke og stat ikke bør adskilles i Danmark, skriver Iben Thranholm.

Af Iben Thranholm
Journalist, debattør, forfatter og fhv. informationschef, Det katolske bispedømme i Danmark

I en af de seneste episoder af DR-programmet “Langt fra Borgen” havde vært Ask Rostrup inviteret Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) og tidligere klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) til at tage stilling til, om kirke og stat bør adskilles. Programmet endte dog med at blive en promovering af den form for hedenskab, som danerne dyrkede, før de blev kristne.

Efter et besøg i Københavns Domkirke trak Ask Rostrup de to gæster med til et sted, som han understregede, var forankret i den gode gamle danske muld, nemlig en vikingelandsby. En asatroende kvinde tog imod og inviterede Kjærsgaard og Helveg Petersen til at deltage i at blote, et hedensk offerritual, hvor man hylder afdøde.

Ideen med at sætte scenen hos den asatroende var at diskutere, om det er rimeligt, at andre trossamfund betaler til folkekirken over skatten, men det fremstod nu mere som en stærk markering af, at Danmark har andre guder, der er ældre end den kristne, og at troen på dem lever.

I en tid, hvor vi debatterer som aldrig før, hvad det vil sige at være dansk, virkede det, som om Ask Rostrups hensigt var at så tvivl om dansk identitet ved at lade debatten om kirke og stat foregå i forbindelse med et hedensk ritual om at blote. Er asatroen mon ikke mere dansk end kristendommen, når den går helt tilbage til vikingerne? Kan man vise folketingspolitikere, der bloter for åben skærm, så er det med til at legitimere Danmarks hedenske fortid og til at trække den ind i nutiden. 

Museer med på bølgen
På Moesgaard Museum ved Aarhus er det hedenske også i centrum, hvor man her i julemåneden kan møde ti af julens mørke væsener. Man vil gerne vise befolkningen, hvad museet kalder for den "oprindelige jul”, der er "langt ældre end vores kendskab til jesusbarnet”, som der står på museets hjemmeside.

Man lover, at de besøgende aldrig mere vil se på julebukken, luciabruden og julemanden på samme måde igen, når man kommer til at kende den rigtige historie bag deres karakterer og karakterbrist. Og det lyder da også, som om netop det er hele formålet med udstillingen – nemlig at få trængt den kristne jul i baggrunden til fordel for en mere hedensk betonet jul. 

Nationalmuseet er med på samme bølge, hvor man for tiden kan se den stærkt omdiskuterede vikingeudstilling, som den asatroende modeskaber og tv-kendis Jim Lyngvild står bag. Han har omtalt udstillingen som en hyldest til guden Odin.

Tidligere har han også sagt til BT, at kristendommen er det værste, der er sket for Danmark. Med hans egne ord har den skabt en ”nation af ynkelige, selvudslettende dovenmikler”. I stedet for at vende den anden kind til bør man gøre op med blødsødenheden, kæmpe for alt, hvad man har kært, og leve ærefuldt, mener han. Lyngvild har fået lavet en tatovering på siden af hovedet, der siger: “Odin ejer mig, jeg skylder ham alt.” 

Da jeg gik i skole, var de nordiske guder noget, der absolut begrænsede sig til historiebøgerne, så hvorfor pludselig denne ikke bare kulturhistoriske, men religiøse dyrkelse af Odin og Thor? 

Ifølge Jim Lyngvild er det, som tiltaler ved asatroen, at der ikke er så mange regler. Det betyder, at man godt kan gøre ting, der ikke er rigtige, men samtidig må man forvente, at det har konsekvenser, uden at der sidder en gud med løftet pegefinger. På den måde bliver troen et individuelt anliggende, udtaler han. 

Asatroen er basalt set udtryk for konsekvenstænkning. Man frasiger sig tilgivelse og frelse, som Lyngvild anser for blødsødenhed. 

Drop adskillelsen af kirke og stat 
Asatroende vil altså tilbage til det menneskesyn, som herskede før kristendommen, hvor enhver er sig selv nærmest. Her er der ingen Gud, der fortæller forskellen på godt og ondt, og man må lære at tage vare på sig selv. Der er heller ikke behov for en nådig Gud.

Måske netop derfor har statsinstitutionerne fået færten af, at hedenskabet faktisk passer langt bedre til et liberalistisk og ultraindividualistisk samfund end kristendommen? 

Vækkelse af de nordiske guder tog for alvor fart, da DR sendte julekalenderen “Jul i Valhal” i 2005. Interessen er ikke blevet mindre siden da. Alt tyder på, at den statstøttede promovering af hedenskab på DR og landets museer fortsætter for fuld skrue.

Derfor er der al mulig grund til at stå fast på, at kirke og stat ikke bør adskilles i Danmark.

Forrige artikel Jane Sandberg: Det må ikke blive et internt rivegilde Jane Sandberg: Det må ikke blive et internt rivegilde Næste artikel S om museer: Vi skal ikke rive ned, men bygge ovenpå S om museer: Vi skal ikke rive ned, men bygge ovenpå
  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Popkultur

    Den bedste måde, at imødegå fænomener som Lyngvild er, at ignorere dem. Lyngvild lever jo af at få opmærksomhed, og han er jo god til at finde de emner der kortvarigt kan vinde opmærksomhed.
    Opmærksomheden eksisterer dog kun indtil et nyt og endnu mere "spændende" emne dukker op, og så er Lyngvild også at finde der.
    Han er vel personifiseringen af popkultur.
    Ti ham bort!

  • Anmeld

    A Hansen

    1. Korintherbrev, kap. 14 vers 34...

    ...eller var det ikke HELT så alvorligt ment, det med kristendommen, Iben?

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Drop adskillelsen af den protestantiske Folkekirke og stat formaner katolikken Iben Thranholm

    Hun har selv adskilt sig fra Folkekirken.

    Som ateist går jeg ind for adskillelse af kirke og stat. Jeg respektere da troende, både kristne, muslimer og asatroende. Det er besynderligt at mange kristne taler hånligt om ateister, men er selv aasaister.

  • Anmeld

    Helle B Larsen · Borger

    Stat og folkekirke bør holdes sammen

    Som ikke-troende ikke-medlem mener jeg alligevel, at stat og folkekirke bør holdes sammen. Ellers vil der heller ikke være tale om en "folkekirke".

    Hvis der er mindste risiko for, at adskillelse af kirke og stat vil betyde flere forvirrede kristne foreninger og pengekrævende profetpræstetyper, bør vi beholde stat og kirke sammen. Skader denne sammenkobling noget eller nogen?

    Jeg troede engang, jeg var ateist, men så ville ateisterne have ateistiske gravpladser - og det gav ingen mening for mig. Enhver kirkegård er vel en gravplads. Jord er jord - den kan hverken være hellig eller indviet eller noget andet. I modsat fald bliver ateismen også en religion.

    Iøvrigt skader det heller ikke at have et livssyn om at elske sin næste (selv en Lyngvild) og at vende den anden kind til. Hvor grænsen går, må være op til den enkelte.

  • Anmeld

    Erland Jørgensen

    det rene vanvid

    Der er ingen forskel på validiteten af gud og julemanden, begge dele er opfundet og vedligeholdt af mennesker.
    Ligesom der heller ikke er forskel på at tro på nisser eller Jesus.

    Julemanden er i det mindste lidt hyggelig, men jo i høj grad bundet sammen med en utiltalende køb de klimaskadelige produkter, vi i virkeligheden kan undvære. Gud eller guder er forbundet med kirker der udnytter og udbytter befolkningen for at være en magtfuldkommen organisation, hvor penge er virkelig vigtig.

    Enhver form for religion burde forbydes.

  • Anmeld

    Helge Rasmussen · Teist

    Religion er forretning der skal give profit, Det gælder også folkekirken.


    30. oktober 1536 Reformationen indføres i Danmark
    Christian 3. ville slå to fluer med et smæk:
    At gennemtrumfe en luthersk reformation, for derved at kunne konfiskere de stenrige katolske bispegodser, hvor rovet skulle dække udgifterne til krigsførelse.
    I de næste godt 300 år blev Folkets Kirke, i folkemunde kaldt Tvangshuuset.

    Nu til dags er det stadig et tvangshus, da staten årligt forærer godt 800 millioner af vores skattekroner til det grådige kleresi, der lige som konfirmanderne, tvinges til at lade som om de tror på det åbenlyse vrøvl der står i trosbekendelsen.

    Hvis man skulle grave noget af fortidens religion frem, var det måske mere relevant at nævne broncealderens tro på solguden, der i modsætning til senere trosformer, baserer sig på realiteter.

    Solen er hvad alting drejer sig om, i vores lille verden.
    Hvis solen slukker, slutter festen.

    Det mærkelige er, at næsten alle mennesker på hele jorden og i Danmark, først og fremmest tror på Mammon som den største af alle guder, vi har derfor et verdensomspændene Plutokrati.

  • Anmeld

    Vidar G. Skrindo

    Kirkens 1000 års krig mod sig selv

    Kirkens problem var ikke folk fra heden, men det egen interne splittelse.
    ’The Great Scism’ førte til kirkens splittelse i det katolske Vest og det ortodokse Øst. Dets 1000 års krig mot sig selv har store ringvirkninger på øvrigt samfunn, specielt det forrige århundrets Øst vs Vest.
    Kirkens problem er ikke folk på heden sin julefred – tvert imot.
    https://en.wikipedia.org/wiki/East%E2%80%93West_Schism

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Jorden set fra seks milliarder kilometers afstand

    DR-artiklen '20 mia. km: Verdens længste rejse er stadig i gang' (https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/20-mia-km-verdens-laengste-rejse-er-stadig-i-gang) indeholder et billede af Jorden set fra seks milliarder kilometers afstand. Jorden er en svag lille hvid prik på billedet.

    Billedet er tankevækkende. Det viser vores ubetydelighed i det store verdensrum og sætte Jordens religioner i et pudsigt lys. Det er den lille prik, de drejer sig om.

  • Anmeld

    Martin Mørch · pens. gartner

    Lidt om proportioner

    Når man hidser sig op over Asatroende som en mulig trussel mod kirken, er det værd at huske, at der højst er et par tusinde praktiserene Asa- og Vanetroende. Det godkende trossamfund Forn Sidr har ca 500 medlemmer, og hvis man så regner alle dem, der bare dyrker det for sig selv elle i mindre grupper kommer man ikke over 2000. Men det er da rigtigt at de de fleste i praksis forbinder ved Julen er god mad, gerne gris, som man også gjorde i førkristen tid, og stærke drikke, som man også gav sig af med. Man talte direkte om at "drikke Jul". Ellers fylder det at være sammen med dem, man føler sig forbundet med også meget, igen en gammel skik med at samles i den mørke tid. Det er også tankevækkende at vi herhjemme har beholdt den gamle betegnelse Jul (youl) og ikke Kritsmesse som i engelsktalende lande. Så rigtig glædelig JUL både til dem der hylder Solens tilbagekomst eller ham tømmersønnen, der vistnok blev født på en helt anden årstid, men det skal ikke skille os ad.

  • Anmeld

    mass madsen · forhåndsværende

    julemanden

    Nu bliver julemanden, det kære væsen,også trukket ind i debatten,- som om han har noget med kristendommen at gøre.
    Alle ved det er ren Coca cola.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Til Mass Madsen

    Alle ved jo at der ikke findes en gud eller anden guddommelig kraft.

Jens Rohde om copyright-reform: Jeg er stadig optimist

Jens Rohde om copyright-reform: Jeg er stadig optimist

OPHAVSRET: Selvom Ministerrådets forhandlinger om en ny copyright-reform er brudt sammen, tror Jens Rohde (R) stadig på en aftale inden parlamentsvalget 26. maj. Rina Ronja Kari håber omvendt, at en forsinkelse kan give vælgerne indflydelse.