Jelved: Musikmiljø vil selv tage ansvar for mangfoldigheden

Af Marianne Jelved (R)
Forhenværende Kulturminister

Det er et stort svigt, hvis vi ikke har øje for talenter hos alle børn og fremmer deres muligheder for at udvikle for eksempel et musisk talent.

Marianne Jelved (R)
Tidligere kulturminister

Dansk Musikerforbund, Dansk Artistforbund, DJBFA DPA bad for år tilbage konsulentfirmaet NIRAS om en analyse af kønsfordelingen inden for den rytmiske musik. Der kom en rapport i 2012, der viste, at andelen af kvinder blandt udøvende rytmiske musikere kun var 20 procent.

Jeg blev som kulturminister kontaktet af de nævnte forbund, der var meget interesseret i, at vi i fællesskab kunne sætte fokus på den skæve rekruttering, som havde konsekvenser for blandt andet optaget på konservatorierne og på musikbranchen som sådan.

Stort svigt
Det var jeg bestemt interesseret i. Det er et stort svigt, hvis vi ikke har øje for talenter hos alle børn og fremmer deres muligheder for at udvikle for eksempel et musisk talent.

Det er jo blandt andet derfor, vi har musikskoler i alle kommuner, og det er derfor, vi har musik i skolen som et af de praktisk-musiske fag, der endda er blevet styrket i reformen af folkeskolen. Og det er derfor, vi ser amatørmusikkerne som del af en fødekæde til den professionelle musikverden.

Handlingsplan med fokus på mangfoldighed
Med inddragelse af alle dele af musikverdenen foretog vi i Kulturministeriet i foråret 2015 en opdatering af Musikhandlingsplanen, der nu dækker årene 2015-2018. Alle dele af musikverdenen havde fokus på den manglende mangfoldighed.

Jeg foreslog selv, at jeg en gang om året ville spørge aktørerne i den rytmiske musik, hvilke initiativer, de havde taget i det forløbende år for at rette op på blandt andet den skæve kønsfordeling.

Men Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik foreslog selv at bidrage til opdateringen af Musikhandlingsplanen 2015-2018 ved at ”stille krav til de regionale spillesteder og de driftsstøttede festivaler om, at de skal rapportere om, hvad de gør for at skabe en større kønsmæssig diversitet.”

Projektstøtteudvalget for Musik havde allerede i efteråret 2014 taget initiativ til at inddrage mangfoldighed i deres prioriteringer af deres arbejde. Og i foråret 2015 havde udvalget hørt sig for i musiklivet om hvilken del af mangfoldighed, der trængte sig mest på, og det lød meget entydigt, at det var køn.

Projektstøtteudvalget for Musik ville desuden ”sætte fokus på skævheder og barrierer … også i forhold til etnicitet, alder geografi og indkomst med henblik på at give inspiration til indsatser, som mindsker skævheder på musikområdet.”

Det er i øvrigt en indsats, som kulturpolitikere ofte har efterlyst blandt andet over for Statens Kunstfonds tildeling af forskellige former for midler.

Stor interesse
Hvad er der så sket? Udvalget har holdt to debatmøder i henholdsvis Århus og Slagelse og en konference i København i løbet af 2015. Der har været stor interesse i musiklivet for de aktiviteter.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik stiller nu krav til de regionale spillesteder, om at de skal udvikle talent og godtgøre, at de er regionale i ordets egentlige betydning.

De skal samarbejde med dem, det giver mening: skoler, foreninger, genreorganisationer, andre spillesteder osv. Og det fremgår, at mangfoldighed prioriteres højt sammen med musik og kunst på højeste niveau.

Giver ikke køb på kvalitet
Mangfoldighed er jo ikke at give køb på kvalitet. Tværtimod må man gå ud fra, at musik ikke udspringer af køn, men af talent, der skal opdages og udvikles uanset køn. Og udvalgets mødeaktiviteter – herunder dialogmøder med musiklivet er fortsat i 2016, hvor mangfoldighed er udstrakt til også at handle om etnicitet, sociale forhold og alder.

Det smukke i denne fortælling er, at det hele begyndte med et ønske fra den samlede musikbranche om større diversitet, og at den selv arbejder videre med, hvad den selv kan gøre rent praktisk.

Der er ingen direktiver udformet fra centralt hold som krav fra det politiske niveau. Musiklivet i al sin mangfoldighed vil selv og handler selv sammen. Det er det stærke ved inddragelse: de centrale aktører får medejerskab til mulige praktiske løsninger.

Og så er der store chancer for, at det fælles ønske om større mangfoldighed kan blive til virkelighed. Sådan kan vi finde ud af det her til lands. Tak for det!