
Journalist og tv-værten Jes Dorph-Petersen har startet et selvstændigt selskab under navnet Tankegods.
Det fortæller han i et interview med avisen B.T.
Planen er, at Tankegods skal levere presserådgivning, og at Jes Dorph som selvstændig skal tilbyde at være ordstyrer, foredragsholder, interviewer og tekstskriver.
I interviewet fortæller journalisten, at det er første gang, siden han begyndte sin journalistkarriere, at han ikke arbejder for en arbejdsplads, men hvor han altså nu er sin egen arbejdsgiver.
”Men jeg har altid haft en lille drøm om at se, hvad der sker, hvis jeg slipper for at have chefer. Desværre er jeg også et dovent menneske, så jeg har været glad for de job, jeg har haft. Så det er altid blevet ved tanken om at starte mit eget firma. Men nu kom jeg så i en situation ovenpå alt det, der er sket, hvor jeg var nødt til at spørge mig selv, hvad jeg skulle lave.”
I januar måned fjernede TV 2 Jes Dorph fra sin værtsrolle på tv-kanalen. Det skete, efter en undersøgelse beskrev, hvordan to tidligere, kvindelige journalistpraktikanter anklagede tv-værten for sexchikane.
Jes Dorph, mente dog, at han var blevet ”dømt i et juridisk parallelsamfund, som overhovedet ikke stiller krav til sig selv på samme måde, som den almindelige danske retspleje gør.”
Til B.T. fortæller Jes Dorph, at han har fået enkelte jobtilbud siden episoden, men at han altså nu har valgt at blive selvstændig.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Egander Skov er mere åndemaner end historiker i sin nye bog
- Han har ejet Altinget gennem 26 års vild medieudvikling: ”Jeg skylder Villy Søvndal evig tak”
- Midt i hemmelige forhandlinger støtter Enhedslisten nu medie-forslag fra Moderaterne
- Frivillige presses ud, når kulturlivet bliver mere professionelt. Det gør kulturen mindre levende
- Ordfører advarer mod kollegaernes dyrkelse af kristendom




















