
Journalisterne Astrid Fischer, Jonas Deiborg og Laura Marie Sørensen fra DR løb med hovedprisen til FUJ-prisen 2023 for deres arbejde med "Kræftsagen".
Det skriver Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) på sin hjemmeside.
"Systemsvigt, ofre, fortielser, whistleblowere og mærkbare konsekvenser. Det er kernen af, hvad undersøgende journalistik bør være, når det er allerbedst. Det er sjældent, at ét projekt indeholder alle elementer. Men det gør DR’s dækning af kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital," udtaler juryen om journalisternes arbejde.
I en række afsløringer har DR-journalisterne Astrid Fischer, Jonas Deiborg og Laura Marie Sørensen "på vedholdende og inspirerende vis afdækket en gruopvækkende skandale, hvor hverken læger eller kræftpatienter er blevet hørt, og hvor ventetiden for over 300 alvorligt syge patienter kan have kostet liv," skriver juryen videre.
Den fulde liste af prisvinderne kan ses her:
Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) arbejder for at fremme den undersøgende journalistik i danske medier.
Her er årets vindere af foreningens priser:
- FUJ's Graverpris (hovedprisen)
Prisen gik til Astrid Fischer, Jonas Deiborg og Laura Marie Sørensen fra DR for ”Kræftsagen”.
- FUJ's Aktualitetspris
Prisen gik til Morten Pihl fra Jyllands-Posten for "Amputationssagen".
- FUJ's Formidlingspris
Prisen gik til Søren Mejer Jensen, Allan Christiansen og Jais Nørgaard Alstrøm fra Radio4 for "Den døde pige i lægehuset".
- FUJ's Metodepris
Prisen gik til Mads Lorenzen fra Version2/Ingeniøren for “Huller i MitID”.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- København finder penge til gratis teater for børn



















