Kan kunsten hjælpe os frem mod verdensmålene? Som museumsdirektør har jeg 50-100 rejser om året, og vi bor på et gammelt slot, der ikke er isoleret

Hvordan kan kunsten inspirere publikum til at reflektere over bæredygtighed i verden? Og er der nogle rent praktiske ting, kunstverdenen kan gøre bedre for selv at bidrage?

Det diskuterede direktør for Kunsthal Charlottenborg, Michael Thouber, stifter og direktør for ART2030, Luise Faurschou, og kunstner Simone Aaberg Kærn i en debat i Altingets gård onsdag.

Det skete i forbindelse med Verdensmålsugen, som gør status på arbejdet med de 17 mål for en mere bæredygtig verden, som FN's medlemslande vedtog for i denne uge præcis fem år siden.

Debatten varede en halv time, og du kan se den hele i videoen ovenfor. Debatten var arrangeret af Tænketanken Mandag Morgen. 

Typisk er kunsten også mindst fem-seks år foran resten af samfundet og den debat, vi har i dagbladene. For eksempel er alt det her med Black Lives Matter noget, vi har diskuteret i 10-20 år i samtidskunsten

Michael Thouber
Direktør for Kunsthal Charlottenborg

Træk vejret
En dyb vejrtrækning og en malerpensel indgik i et af de eksempler, der blev hevet frem for at illustrere, hvad kunsten kan bidrage med.

Luise Faurschou fortalte om værket Breathe with me, hvor et 500 meter langt hvidt lærred blev stillet op i Central Park i New York i forbindelse med FN's generalforsamling. Her blev folk - klimaaktivister, politikere, almindelige borgere - bedt om at tage en stor pensel i hånden med klar, blå maling, og lave et lodret penselstrøg, mens de tog en dyb indånding og pustede ud. 

Alle har brug for at trække vejret. Alle har brug for ren luft. Det er en måde at gøre folk opmærksomme på sig selv og samtidig synliggøre vores fællesskab

Luise Faurschou
Stifter og direktør for ART2030

"Alle har brug for at trække vejret. Alle har brug for ren luft. Det er en måde at gøre folk opmærksomme på sig selv og samtidig synliggøre vores fællesskab," sagde kunstdirektøren.

Hun pegede også på kunstneren Ai Weiweis værk, hvor Charlottenborg blev pakket ind i 3500 redningsveste fra bådflygtninge ankommet til øen Lesbos som et eksempel på, at "kunst kan gøre problemerne sanselige frem for bare tal og statistikker".

Kunsten er foran og bagud
Debattørerne mente, at kunsten på nogle måder er foran og på andre bagud, når det gælder arbejdet med verdensmålene.

"Vi gør det muligt for folk at mødes i et mere poetisk rum, hvor der kan være plads til flere stemmer, og det er nødvendigt hvis vi skal nå de her verdensmål," sagde kunstner Simone Aaberg Kærn, som til gengæld pegede på, at kunstverdenen selv har en konkret udfordring med ligestilling mellem kønnene, for de mandlige kunstnere fylder stadig klart mest.

"Kunsten er konstant med til at give mig nyt perspektiv på de ting, vi allerede taler om, og det tror jeg er nødvendigt, hvis vi skal igennem de radikale forandringer verdensmålene lægger op til. Derfor er jeg også med til at kæmpe for at få kunstens stemme tilbage i samfundsdebatten," sagde Michael Thouber. 

"Typisk er kunsten også mindst fem-seks år foran resten af samfundet og den debat, vi har i dagbladene. For eksempel er alt det her med Black Lives Matter noget, vi har diskuteret i 10-20 år i samtidskunsten," sagde han.

Flyrejser og gamle bygninger
Der var dog også plads til selverkendelse. For Thouber mente, at kunstverdenen også bør se på eksempelvis sin egen indsats, når det gælder miljø og klimaaftryk.

"Vi er ikke mere hellige eller mere dygtige end mange andre, tværtimod. Hvis ikke der havde været en coronapandemi havde jeg haft 50-100 rejsedage om året typisk i fly til fjerne egne af verden for at researche den bedste kunst frem til Charlottenborg. Vi fragter kunst ind fra New York og andre steder uden bekymring. Og vi bor i et gammelt slot, der ikke er isoleret. Vi er langt fra nået langt nok," sagde museumsdirektøren.