Christen W. ObelKØS Museum for kunst i det offentlige rum udpeger bestyrelsesleder
Christen Obel er ny leder for bestyrelsen i KØS Museum for kunst i det offentlige rum.
Det skriver museet i en pressemeddelelse.
"KØS Museum for kunst i det offentlige rum har et unikt, og for mig fascinerende, fokus på kunst i det offentlige rum, et område som har et særligt formidlingspotentiale, og hvor vi har større strategiske satsninger på vej, så vi kan markere os endnu tydeligere som både national og international aktør," siger han.
Christen Obel har siddet i bestyrelsen i over to år, men fortsætter nu som leder. Han sidder også som bestyrelsesformand andre steder, blandt andet i The Utzon Foundation, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg og Musikkens Hus.
Det bliver også et farvel til Birgit Thrusholm, som de seneste syv år har været bestyrelsesleder.
"Det er min holdning, at man efter så mange år i en bestyrelse må give plads til nye kræfter for at sikre fortsat udvikling og ny inspiration. Det har ikke været en nem beslutning, for jeg har nydt det gode samarbejde med medarbejderne, direktør Ulrikke Neergaard og den øvrige bestyrelse," siger hun.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham

















