Debat

Kristendemokraterne: Inddrag folket i debatten om DR

DEBAT: Politikere skal ikke være redaktører på DR, men til gengæld skal DR's mange lyttere og seere høres og deltage i debatten om, hvad DR skal sende, skriver Isabella Arendt fra KD.

"Public service må ikke blive et elitært begreb, som politikere og redaktører diskuterer på bonede gulve. Public service er vores alles garant for nyheder og programmer, som samler os som folk," skriver Kristendemokraterne.
"Public service må ikke blive et elitært begreb, som politikere og redaktører diskuterer på bonede gulve. Public service er vores alles garant for nyheder og programmer, som samler os som folk," skriver Kristendemokraterne.Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Isabella Arendt
Næstformand, Kristendemokraterne

Så kom udmeldingen om, hvordan DR ville spare. 400 medarbejdere skal fyres, radiokanaler skal fjernes, tv-kanaler skal lægges sammen eller stoppes. Det er der rigtig mange – også jeg – der har meninger om.

De af jer, som håber at høre mig kæmpe en brav kæmp for vigtigheden af P8 Jazz og DR Ultra, kommer til at gå skuffede fra dette debatindlæg. Min holdning er nemlig ganske simpelt, at det skal DR's bestyrelse – i samarbejde med lyttere og seere – selv bestemme.

Brug for public service
Som politikere skal vi bestemme, hvor mange penge DR skal have, og hvad der skal stå i public service-aftalerne. KD mener, der skal være fokus på dansk kultur og tradition, kristne værdier og samlende indhold. Vi kæmper for sund etik i medierne, og at minoriteter tales med og ikke kun tales om.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Derudover mener vi – i modsætning til DF – at dybdeborende journalistik er grundstenen i et oplyst samfund. DR skal så absolut have lov at bore dybt hos både magthavere og danskere. Det er den dybe journalistik, som skaber reel oplysning. Det er der brug for i vores tid præget af fake news og overfladiske holdninger skabt af clickbait og overskrifter, som er til alene for at forarge, udskamme og sælge aviser. Vi har brug for public service. Vi har brug for en fælles, saglig og retfærdig debat. Det kan dybdegående journalistik være med til at sikre.

Lyttere og seere skal høres
Når det så er sagt, så vil jeg igen pointere, at armslængdeprincippet er sundt og bør overholdes. Politikere skal ikke blande sig i redaktionens beslutninger. Der skal ikke være det mindste incitament for DR's bestyrelse til at lave indhold, som lefler for politikerne for at få flere penge. DR skal producere, som de selv synes bedst.

De af jer, som håber at høre mig kæmpe en brav kamp for vigtigheden af P8 Jazz og DR Ultra, kommer til at gå skuffede fra dette debatindlæg. Min holdning er nemlig ganske simpelt, at det skal DR's bestyrelse – i samarbejde med lyttere og seere – selv bestemme.

Isabella Arendt
Næstformand i Kristendemokraterne

De, som til gengæld skal høres, er de millioner af lyttere og seere; både dem, som samles i organisationer, og dem, som sender små reaktioner direkte til DR. Public Service må ikke blive et elitært begreb, som politikere og redaktører diskuterer på bonede gulve. Public service er vores alles garant for nyheder og programmer, som samler os som folk.

Derfor er det folket – og ikke politikerne – der skal deltage i debatten om, hvad der skal sende, om P8 Jazz skal lukkes, og om Ultra er værd at beholde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Isabella Arendt

Senior public affairs rådgiver, Landbrug og Fødevarer, familiepolitisk rådgiver, Tænketanken Prospekt
BA i Statskundskab (Københavns Uni. 2017)

0:000:00