Kristendemokraterne til Mette Bock: Du glemmer indholdet og fokuserer på sminken
DEBAT: Vi bør diskutere, hvad public service skal kunne, før vi skærer det over en kam, skriver næstformand i Kristendemokraterne Isabella Arendt.
Kirsten Ida Enemark
RedaktionsassistentAf Isabella Arendt
Næstformand, Kristendemokraterne
Regeringens udspil til et medieforlig handler mere om symbolpolitik og mærkesager end om reelt at skabe indhold, dannelse og oplysning for danskerne.
Der skal spares på DR, og TV 2 skal sælge ud. Især de regionale sendeflader bliver hårdt ramt. Det undrer mig, at den samme regering, som flytter arbejdspladser ud i landet for at skabe balance, kan lave et forlig, hvor medierne centraliseres i hovedstaden, og regionerne får færre midler.
Samtidig handler forliget mest af alt om, at Mette Bock kan gå tilbage til LA-baglandet og bevise, at hun har sparet penge.
Hvad med indholdet, Bock?
Hvad blev der af indholdet? Hvis Bock skulle på date med public service, ville hun mest kigge på, om de har et Rolexur på armen, eller om de går i genbrugstøj.
Hun ville kigge på, om de ser billige nok ud. Hvis jeg skulle på date med public service, ville jeg se på deres personlighed – genbrugstøj eller ej.
Med public service har vi noget helt unikt. Om jeg er millionær eller på kontanthjælp, kan jeg få de samme nyheder og den samme oplysning.
Isabella Arendt
Næstformand, Kristendemokraterne
Jeg er langt mere interesseret i, hvad public service indeholder. Og hvis jeg i sidste ende skulle starte et forhold med public service, ville jeg da hellere vide, hvad DR's værdier er. Frem for hvad DR koster i drift.
Public service skal sikre ordentligt indhold
Jeg vil sikre mig, at public service indeholder danske programmer og dansk kultur. Jeg vil sikre, at det indeholder børne-TV med sundt indhold, uden bandeord og med reel mulighed for fantasi og læring.
Jeg vil sikre mig, at public service forpligter sig på at skabe mere indhold, hvor også minoriteter kommer til orde. At kristne får lov at fortælle om deres egen hverdag. At landdistrikterne ikke tolkes fra København, men fra Harboøre.
Og så vil jeg se på de værdier, som public service indeholder. At der produceres medier for alle og fra alle. At mange forskellige mennesker og grupper i samfundet kommer til orde. At vi bliver oplyste om, hvad der sker i verden omkring os. At nyheder ikke er sponsoreret af virksomheder, men handler om reel viden og oplysning.
At demokratiet styrkes ved, at DR og TV 2 er forpligtede på at fremstille partier, politik og valg på en retfærdig, objektiv og inddragende måde. Og at der er kvalitetsmedier tilgængelige for alle.
Alle skal have råd til oplysning
Med public service har vi noget helt unikt. Om jeg er millionær eller på kontanthjælp kan jeg få de samme nyheder og den samme oplysning. Jeg kan lære om samfund, religion og politik på lige fod.
Med beskæringer i public service og konkurrence på mediemarkedet kommer der flere betalingsmure. Information, oplysning og dannelse bliver for dem, som har råd.
Det bliver for de rige og for dem, som i forvejen er interesserede. Vi sætter demokrati og dannelse ud på markedet og lader de fattige leve uden. Har du ingen penge – kan du ikke lære. Og det er trist.
Jeg er ikke klar til at indgå et langvarigt forhold med public service endnu. Jeg er smaskforelsket. Jeg er vild med den date, som sidder over for mig. Og jeg ser et stort potentiale i public service.
Jeg ser, at vi kan udrette noget rigtig godt sammen over mange år. Men mens jeg stadig dater public service og går ind til de kommende forhandlinger, vil jeg gerne tale om indholdet.
Hvad er det, public service skal kunne? Hvilke værdier skal det indeholde?
Tilsyneladende er LA og regeringen mere interesserede i, at deres date med public service ser rigtig ud. At det er billigt nok. Besparet nok. Og at det ser godt ud på de sociale medier.