Kulturformidler: Forskelsbehandling af billedkunstnere er hyklerisk

Billedkunstner og elev af billedhugger Bjørn Nørgård - uddannet fra Kunstakademiet i København i 1990'erne - Jens Haaning har fået tildelt Akademirådets hædersmedalje for sit selvudnævnte kunstværk 'Take the Money and Run'.

Om motiveringen for at anerkende Jens Haaning-værket lyder det:

“Spektakulære kup har altid vakt opsigt. Når der så tilmed er tale om en kunstner, som vover at sende tomme rammer retur til værkets bestiller – her museet Kunsten – uden de lånte penge, så bliver det decideret frækt. Hvis kunstneren så samtidig erklærer, at det han har gjort er kunst, så er det også en rigtig god historie.” 

En god historie, ja. Men er det et værk, der fortjener en hædersmedalje fra Akademirådet? Jeg vil mene nej. Den aktion er ikke kunst, og jeg stiller et stort spørgsmålstegn til denne hæder.

En anden kunstnerisk aktion, der er foregået blot et par år før Jens Haanings happening, er busteaktionen, hvor en uægte buste af den største slavekonge i Danmarks historie endte sine dage i København havn. Busten blev taget ned fra sin sokkel i festsalen på Kunstakademiet og blev som mange andre skulpturer, buster og statuer rundt omkring i verden udsat for det, der af politiet bliver kaldt groft hærværk - det, der fra et kunstnerisk synspunk kaldes kunstnerisk aktivisme.

Aktivisme eller tyveri?
Meningen med aktionen var at skabe debat om Danmarks rolle i kolonitiden og de danske kongers medvirken til slavehandel, tortur og identitetstyveri. Dette mener Akademirådet dog ikke, og de anerkender ikke busteaktionen som kunstnerisk aktivisme, men kalder det for simpelt tyveri:

"Der er tale om tyveri fra en offentlig kunstsamling, svarende til tyveri fra et museum, og derfor har vi naturligvis meldt sagen til politiet, som nu er i gang med efterforskningen," skrev Akademirådet på sin hjemmeside i 2020. 

"Som Akademiraadet tidligere har givet udtryk for, mener vi ikke, at ødelæggelsen af vores fælles kunst kan retfærdiggøres ved at udlægge det som en kunstnerisk happening i en ellers nok så relevant sags tjeneste. I et demokrati er alle lige for loven, og det gælder også for kunstnere," skrev Akademirådet senere samme år i Weekendavisen.

Skyldes forskelsbehandlingen mon, at busteaktionen foregik på matriklen for Det Kongelige Danske Kunstakademi?

Helle Bolther Christensen
Billedkunstner og cand.phil. i kunstformidling

Lighed for loven gælder åbenbart kun for nogle af akademiets tidligere elever. Katrine Dirckinck-Holmfeld, der tog ansvaret for busteaktionen, og Jens Haaning er kunstnere udgået fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Førstnævnte ligefrem ansat som institutleder på Kunstakademiets Billedkunstskoler.

Den ene aktion kaldes af Akademirådet for simpelt tyveri - og kunstneren for tyv og hærværkskvinde - mens den anden aktion, der rent faktisk i lovens forstand indebærer tyveri af omkring 500.000 danske kroner, bliver hædret af Akademirådet med en hædersmedalje.

Denne forskelsbehandling af billedkunstnere og deres aktioner er efter min mening dybt hyklerisk.

Uretfærdig forskelsbehandling
Den ene aktion gør opmærksom på racisme i Kunstakademiets grundstruktur ved at pege på, at Fredrik V var den største slavekonge i Danmarkshistorien samt Kunstakademiets stifter. Og at der hvert år afholdes en stiftelsesfest, der er en fejring af både Akademiets stiftelse, men også af Frederik V's fødselsdag.

Busten, der blev smidt i havnen, er intet værd. Det er kopi af en anden kopi og er ikke registreret på Akademiet som kunst.

Katrine Dirckinck-Holmfeld er blevet gjort til et offer. Hun er blevet fyret fra sit job på akademiet, blacklistet fra lærejobs i kunstverden og politianmeldt af Morten Messerschmidt, der selv har en dom for netop racisme, og den konservative debattør og byrådsmedlem på Frederiksberg, Nikolaj Bøgh.

Hvilken forskelsbehandling, sammenspisthed og arrogance. Den ene aktion vil skabe debat om Danmark som kolonination gennem en periode på 250 år. Mens den anden postulerer at kommentere på billedkunstnernes dårlige vilkår i Danmark, men tager pengene til eget privatforbrug og efterlader to gabende tomme rammer som et postuleret kunstværk.

Hvis Jens Haaning virkelig ville kommentere på billedkunstneres dårlige vilkår i Danmark, skulle han have oprettet en fond for de penge, han uretmæssigt har tilranet til sig selv. En fond, der har til formål at støtte kunstnere i Danmark, der arbejder under dårlige vilkår og som ofte underbetales.

Skyldes forskelsbehandlingen mon, at busteaktionen foregik på matriklen for Det Kongelige Danske Kunstakademi?

"Som Akademirådet tidligere har givet udtryk for, mener vi ikke, at ødelæggelsen af vores fælles kunst kan retfærdiggøres ved at udlægge det som en kunstnerisk happening i en ellers nok så relevant sags tjeneste. I et demokrati er alle lige for loven, og det gælder også for kunstnere," skrev Akademirådet i Weekendavisen i 2020.