Lars Werge: ”Jeg var bange for, at jeg ikke ville finde arbejde igen”

Rigtig mange var søde til at invitere mig på kaffe, og det er klart, at jo mere kaffe man drikker uden at få job, jo mere irriterende bliver det at drikke den forbandede kaffe.

Lars Werge
Direktør for Danske Biografer, tidl. DJ-formand

Fortalt til Cecilie Toft, journalist, Altinget

"Først og fremmest havde jeg en kæmpe nedtur. Jeg var i den grad ude i tovene, fordi jeg måtte forlade den identitet, jeg havde haft som formand for Journalistforbundet. Jeg var ked af det, rystet og forvirret. Uden at det blev diagnosticeret, var jeg vel deprimeret. Jeg synes, at det var pisse uretfærdigt, det, der var sket. Men nu var det sådan, det var.  

Lige efter jeg stoppede som formand i slutningen af juni måned, var jeg ikke i tvivl om, at jeg nok skulle finde et job. For folk vidste, hvem jeg var, og jeg var da en form for et offentligt navn. Så jeg tænkte, at det nok skulle komme. Det var først, da sommerferien sluttede, og efteråret så småt begyndte at nærme sig, at jeg for alvor blev i tvivl om, hvad det egentlig er, jeg kan. Det resulterede i, at jeg tog op i mit sommerhus alene og var i et par dage, hvor jeg forsøgte at koble af fra virkeligheden. Her skrev jeg rigtig meget dagbog – altså jeg har stort set altid skrevet dagbog – men dagbogen blev mere omhyggeligt fyldt ud i den periode, hvor jeg var ledig. De følelser, der kom til udtryk i dagbogen, var sorg, men også meget vrede. Vrede mod det, der ikke var længere. Vrede mod dem, der var en del af min hverdag, dengang jeg var formand for Dansk Journalistforbund: Det er vel også en måde at komme gennem en svær livsperiode på."