Lolland Kommune: Deltagelse i lokallivet giver bedre trivsel

Af Per Voetmann
Sektorchef for Kultur, fritid og borgerservice i Lolland Kommune

Fritids- og kulturpolitik spiller mange roller i den nationale og lokale udvikling.

Spørger man landets kommunale fritids- og kulturchefer, så er en af de vigtigste opgaver at styrke den demokratiske deltagelse og dannelse i bred forstand. I utallige festtaler fremhæves kulturens rolle som samfundets kit, som integrator, som trivselsfaktor og som dynamo for et sammenhængende samfund.

Men sandheden er jo, at festtalerne ofte bygger på fornemmelser og følelser frem for på eksakt viden. Det vil sige, sådan var det. For nu har vi faktisk viden! 

Stort lokalt engagement
Lolland Kommune har netop fået lavet en undersøgelse af borgernes kultur- og fritidsvaner. Materialet, som består af både en borgerundersøgelse og en uvildig rapport, viser, at kommunen har et stærkt og mangfoldigt foreningsliv med mange frivillige og ildsjæle med et stort engagement – ikke mindst på kulturområdet. 

Resultaterne viser, at fritidsaktiviteter spiller en stor rolle i mange borgeres sociale liv. For eksempel svarer 61 procent af borgerne på Lolland, at de dyrker aktiviteter sammen med venner og bekendte. De borgere, der arbejder frivilligt på området, begrunder primært deres frivillige engagement med ønsket om at gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet. Den næstvigtigste motivationsfaktor er ”at deltage i et socialt fællesskab”.

I en tid, hvor fællesskaber er udfordrede igen og igen, er det meget opmuntrende, at så mange fokuserer på det. Lolland Kommune har netop stort fokus på sammenhængskraft og frivillighed i sin Kultur- og Fritidspolitik fra 2015. Og her viser undersøgelsen, at kommunen er godt med, når det gælder frivilligt arbejde. Særligt på kulturområdet og på det brede fritidsområde, hvor andelen af frivillige er markant højere end i landet som helhed.

Tabel 1: Andelen af borgere (i %), der udfører frivilligt arbejde – fordelt på områder

Mere deltagelse, bedre trivsel
I alt er det 26 procent af borgerne i Lolland, der svarer, at de har arbejdet frivilligt inden for kultur, idræt eller fritid. De frivilliges indsats varierer selvsagt noget – fra 4 til 1500 timer årligt. Gennemsnitligt arbejder de frivillige borgere 165 timer om året, hvilket på enhver måde må betragtes som et imponerende tal, der tilfører væsentlig værdi til livet og livskvaliteten i Lolland Kommune. 

Fra materialet ved vi også, at der er en tydelig sammenhæng mellem trivsel og deltagelse. Borgerne i Lolland Kommune adskiller sig ikke fra landsgennemsnittet. Men det psykiske velbefindende er altså tydeligt forbundet med deltagelse. Tallene viser, at jo mere aktiv man er, jo bedre trives man. Undersøgelsen dokumenterer ikke direkte årsagssammenhængen mellem trivsel og deltagelse, men det er en udbredt opfattelse, at deltagelse i sig selv kan bidrage til den mentale sundhed.

Stadig stor ulighed
Nu er materialet overordnet set meget positivt. Dog afslører det også nogle udfordringer. Undersøgelsen viser således, at der er mange borgere i kommunen, der ikke går til faste aktiviteter i fritiden, og som befinder sig langt væk fra det etablerede fritidsliv.

Der er samtidig en stor social ulighed i borgernes deltagelse i fritidsaktiviteter. Det er klare opmærksomhedspunkter, når analysens resultater skal vurderes politisk. Der bør her arbejdes for at komplementere fællesskabet, så flere deltagere får aktiv del i de gode effekter, trivslen, velværet og engagementet som et aktivt kultur- og fritidsliv giver. Men Lollands position på dette område er ikke enestående. Desværre findes denne tendens over hele landet. 

Grund til optimisme
Disse udfordringer skal dog ikke ødelægge det overordnede billede. I en kommune som Lolland, som ligger i den forkerte ende af skalaen på mange sociale indeks, og som er storaftager af sociale problemer fra andre kommuner, er det overordentligt opmuntrende, at så mange motiveres af, at de gerne vil bidrage positivt til lokalsamfundet. Det er også positivt, at deltagelsen bidrager til trivslen.

Alt tyder dermed på, at kultur, fritid og idræt bidrager til sammenhængskraften i kommunens lokalområder – og jeg er overbevist om, at lignende resultater ville vise sig i mange andre af landets landkommuner, hvis en tilsvarende undersøgelse blev gennemført der. Det er med andre ord på mange måder opmuntrende læsning, for festtalernes påstande bekræftes langt hen ad vejen af materialet.