Mindeord: Borgmester Ann Sofie Orth om fhv. minister Torben Rechendorff (85)

Med Torben Rechendorffs død tager vi afsked med en af de helt store konservative skikkelser fra partiets storhedstid i 1980’erne.

Torben Rechendorffs politiske virke var uløseligt knyttet til Poul Schlüter – eller "chefen", som Torben altid kaldte ham.

Under Schlüters ledelse virkede Torben Rechendorff først som generalsekretær for Det Konservative Folkeparti, fra 1988 som kirkeminister og siden hen som kirke- og kommunikationsminister. Han varetog altså både den vertikale og horisontale kommunikation, som Schlüter sagde.

Det var derfor også helt naturligt, at Torben efter Schlüter-regeringens afgang i 1993 afløste "chefen" som både konservativ partiformand og folketingsmedlem for den daværende Lyngby/Søllerød-kreds.

Som ung KU’er var det en fest at føre valgkamp for ham. Desværre mistede han sit mandat ved det skuffende konservative valg i 1998, og selv om han gerne havde taget en tørn mere, blev det starten på et langt otium med mange tillidshverv.

Folkekirken var både før, under og efter tiden som kirkeminister Torben Rechendorffs store interesse, og han var et kendt ansigt i Nærum Kirke, hvor hans ægtefælle Lis var præst og siden provst.

Torben var en flittig kirkegænger rundt om i landet, og en samtale med ham ville ofte komme ind på, hvilke prædikanter han havde hørt for nylig, gerne kombineret med en bramfri anmeldelse af deres præstationer.

Torbens engagement i Grænseforeningen og Sydslesvig satte sig også spor i middagssamtalerne ikke mindst i 100-året for Genforeningen i 2020.

Om det var diskussioner om de nærmere detaljer på det sønderjyske kaffebord eller antal genforeningssten syd for Kongeåen, så var Torben altid leveringsdygtig i fakta og holdninger. Han gjorde os andre klogere.

Som menneske var Torben varm og humoristisk med en meget veludviklet selvironi. Han mødte alle mennesker - fra yngste KU’er til partiets veldædige veteraner, med stor interesse og et glimt i øjet. Han var på alle måder et stort menneske, som vi i min nære familie og i hele den konservative familie kommer til at savne.