Lone Dybkjær er død. Hun er ikke mere. Jeg har kendt hende i mere end 60 år. Så jeg er ked af det.
Hun var klog, hun var smuk, hun var trofast.
Når hun smilede, så skinnede solen og fyldte rummet ud.
Når hun diskuterede, var det med at have styr på argumenterne, for Lone var hård som flint i debatten.
Vi gik i skole sammen, vi blev begge kemiingeniører, vi blev gift, skilt og så videre, vi fik børn, vi valgte begge politik, hun blev radikal, jeg socialdemokrat.
Vi var ikke altid enige, det er socialdemokrater og radikale sjældent.
Hun var vidne til mit liv, jeg til hendes. Lone fik et langt liv med store sorger og lykkelige stunder. Nu er det slut, jeg vil savne hende.
Vore liv var flettet sammen med familie, nej til A-kraft, ligestilling, sniksnak og nytårsaftener, stof nok til en roman i mange bind, måske en femikrimi.
Mest af alt var vi børn af vor tid, kald det zeitgeist, tidsånden var med os unge kvinder med stærke meningers mod og vældig lyst til livet. Hele livet.
Nu går jeg ned til stranden og finder en håndfuld flintsten, lægger dem i solen og tænker på Lone.
Indsigt
Bolette Bramsen80 årI dag
Forfatter, fhv. forlagsredaktør
Erik A. Nielsen85 årI dag
Professor emeritus, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, forfatter
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret

















