Museumsdirektør: Skriv kulturen tydeligt ind i nyt regeringsgrundlag

DEBAT: Museer og biblioteker har fyldt alt for lidt i valgkampen, selvom kulturinstitutionerne nyder stor opbakning i befolkningen, mener direktøren for en række museer på Sjælland.

Af Morten Thomsen Højsgaard
Direktør, Romu

En historisk lang valgkamp er slut.

Det er nu, at magten skal fordeles, og alle ordene og tankerne om alt fra klimaet over sundheden til indvandringen skal omsættes til handling.

Men det er også nu, at alt det, der ikke har haft den store bevågenhed i valgkampens intense atmosfære, kan få en ny – og helt nødvendig chance.

Helt rutinemæssigt og forudsigeligt har kulturen spillet en alt for lille rolle i spillet om magten i Danmark også denne gang.

Det er trist og forkert.

For det er på så mange måder kulturen, som udgør netop den sammenhængskraft eller den røde tråd i alt det, som de andre politiske debatter kredser om.

Hvorfor værne om klodens tilstand? Hvorfor stræbe efter et langt liv? Hvorfor kæmpe for at beskytte fællesskabet, sproget og landet, hvis der ikke er noget indhold, nogen mening, noget kultur i det?

Kulturen giver os noget at tale om
Det er kulturen, der skiller os ud som mennesker. Det er kultur, der kan få hverdagen i forsommeren til at dufte lysegrønt af græs.

Kulturen giver os noget at tale om, at være sammen om og at dele med hinanden i virkelighedens verden og ikke bare på de sociale medier.

Otte ud af ti danskerne ønsker ifølge en rapport for Tænketanken Mandag Morgen fra dette forår, at det offentlige skal give tilskud til biblioteker og museer.

Otte ud af ti danskere mener også ifølge samme rapport, at "kunst- og kulturoplevelser i barndommen bidrager til at understøtte børns faglige læring".

Museer løfter vigtig samfundsopgave
På en lang liste over forskellige valgmuligheder angiver allerflest borgere i øvrigt, at museer i høj grad er indbegrebet af kultur.

"Museerne er kulturbærende institutioner og løfter i den rolle en væsentlig samfundsopgave," har Sune Jensen, som hverken er museumsdirektør eller kulturpolitiker, men derimod sekretariatsleder for turisme i Dansk Industri, sagt til Politiken.

I en analyse, som Politiken beskrev tidligere på året, har netop Dansk Industri fundet ud, at for hver gang staten giver en krone til et museum, får samfundet faktisk pengene flere gange igen via den aktivitet og tiltrækning, som museerne står for.

Museerne er med andre ord ikke alene kulturbærende institutioner, der nyder stor velvilje fra et markant flertal af borgerne.

Museerne er som kulturinstitutioner også en god investering, der "skaber vækst og bidrag til den samfundsmæssige velstand", for nu igen at bruge Sune Jensens ord.

Museumsforløb i undervisning giver værdi
Turister, som kommer til landet, vil gerne opleve kulturen, se historien og fornemme alt det autentiske og ægte, som museerne har at byde på.

Lærere, der vil gøre historien levende for eleverne, får så meget værdi ud af at lægge et museumsforløb ind i undervisningen.

Borgere, som vil forstå den egn, som de bor i, får adgang til en verden af oplysninger, forklaringer og eksempler i de stadig mere moderne og tiltrækkende museumsrum, der findes i alle dele af kongeriget, selvom valgkampens emner heller ikke i denne omgang har gjort dette særlig tydeligt.

63 procent af danskerne er ifølge Tænketanken Mandag Morgen enige i, at "lokale kulturoplevelser styrker deres tilknytning til deres lokalsamfund".

Hvilken partileder ville ikke give sin højre eller venstre arm billedligt talt for at have fået en vælgeropbakning ved valget på 63 procent?

Kulturen er vigtig i opbrudstid
Men museerne kan ligesom flere andre typer af institutioner og tilbud inden for kulturverdenen også noget, som få andre kan.

På skoleområdet går udviklingen i retning af, at flere og flere deler sig op mellem folkeskole og privatskole. I religiøs henseende er Danmark blevet mere broget i dag end nogensinde før.

I medieverdenen er de traditionelle massemedier, som tidligere kunne samle nationen, under pres, mens det myldrer frem med internationale og individuelle valgmuligheder og nichemedier.

Fælles i hele dette virvar er dog, at alle mennesker har en historie, alle vælgere befinder sig et sted, og museet udgør en neutral ramme, et rum af viden og et kæmpe arsenal af alment menneskeligt potentiale, der kan samle folk på tværs af alle de forskellige modeller, som vi efterhånden findes i.

Husk kulturen i nyt regeringsgrundlag
Der er naturligvis intet i vejen med at diskutere CO2-udslip, priser på cigaretter eller vilkår for asylansøgere.

Men vi er på gale vej som nation, hvis vi glemmer også at diskutere kultur og den historie, der har bragt os til der, hvor vi står i dag.

Så lad os nu få museerne, bibliotekerne og al den kunst og kultur, der giver livet indholdsværdi, skrevet tydeligt og ambitiøst ind i det nye regeringsgrundlag.

Lad os værdsætte, huske på, lære af, opleve og genopfinde kulturarven, så vi fra Skagens hvide gren til Gedsers lange odde kan forme en klogere fremtid.

Forrige artikel Danske Mediedistributører: Spild af skattekroner at lade museer lave tv Danske Mediedistributører: Spild af skattekroner at lade museer lave tv Næste artikel Debat: Udvid rammerne for kreative erhverv og investér i branchen Debat: Udvid rammerne for kreative erhverv og investér i branchen
KL sætter fokus på kunst og kultur i folkeskolen

KL sætter fokus på kunst og kultur i folkeskolen

KNALD ELLER FALD: Kunstnersamarbejde har i forbindelse med "Åben Skole" kørt på projektniveau siden skolereformen i 2014. Nu er det knald eller fald, hvis ordningen skal integreres, mener KL-formand.