Museumsdirektør om neger-debat: Det er en ikke-sag

INTERVIEW: Direktøren for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, kalder mediestormen efter fjernelse af "neger" og "hottentot" for en storm i et glas vand. Han er til gengæld rystet over, at ”alle nu accepterer, at det er en skændsel at være politisk korrekt."

Mikkel Bogh - direktør på stormomsuste Statens Museum for Kunst.
Mikkel Bogh - direktør på stormomsuste Statens Museum for Kunst. Foto: Pressefoto / SMK Foto
Erik Bjørn Møller

Er der noget, der kan skabe fråde i mundvigene på Facebook-skribenter og opstandelse i debat-Danmark, er det spørgsmålet om, hvorvidt man må sige "neger" - eller "hottentot" for den sags skyld.

Det kan direktøren for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, nu tale med om.

Forargelse og voldsomme beskyldninger om politisk korrekthed er skyllet ind over Statens Museum for Kunst (SMK), efter at museet har besluttet sig for at ændre beskrivelser og titler på 14 af museets værker – hvilket altså indebærer, at betegnelser som neger og hottentot udskiftes med mere neutrale ord som eksempelvis afrikaner.

Ingen fortrydelse
Utallige har raset og ironiseret på de sociale medier. Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har talt om svenske tilstande, og også kulturminister Bertel Haarder har ladet forstå, at han ikke bryder sig om fremgangsmåden.

Det virker som om, at en stor del af reaktionerne baserer sig på misforståelser.

Mikkel Bogh, Direktør for Statens Museum for Kunst

Reaktionerne er kommet bag på museumsdirektør Mikkel Bogh, der understreger, at han ”gerne står på mål for beslutningen.”

”Jeg har ingen fortrydelse overhovedet. Men jeg har stor lyst til at forklare, hvad det rent faktisk er, vi gør, for det virker som om, at en stor del af reaktionerne baserer sig på misforståelser. Jo, det er rigtigt, at vi har truffet en beslutning om det her, men det er jo helt almindelig museumspraksis at ændre på titler, når man får noget nyt at vide om værker, eller når værker har utidssvarende titler, som enten er upræcise eller har en sprogbrug, som vi ikke længere bruger,” siger Mikkel Bogh til Altinget.

Han betegner hele sagen som ”en storm i et glas vand.”

Almindelig praksis
”Det er en ikke-sag. Det her er helt almindelig faglig praksis på museerne. Alle gør det - og vi gør det hele tiden. Nu er det her så bare lige blevet interessant og politisk kontroversielt, fordi der var en sag med udtalelserne fra Søren Espersen for nylig. Men rent faktisk har vi hundredevis af eksempler på titler, som vi har ændret, bare i de to år, jeg har været her,” siger Mikkel Bogh.

Han understreger, at SMK ikke ændrer på det historiske materiale. Derfor undrer mange af de vrede reaktioner ham og giver ham lyst til at korrigere, fordi ”præmissen er falsk," som han siger.

”Mange af reaktionerne baserer sig på en bestyrtelse over en forestilling om, at vi ændrer kunstnernes titler. Det ville jo være galimatias. Vi ændrer derimod på værktitler, som er vores egne. Vi benægter ikke historien, og vi er heller ikke overdrevent politisk korrekte. Men vi følger med almindelig sprogbrug, og vi går jo altså ikke længere rundt og siger neger – det gør vi simpelthen ikke!”

Tidligere har museet eksempelvis - i fred og fordragelighed - ændret titler med ordet ”skøge” til "prostitueret". ”Fruentimmer” er ændret til "kvinde". ”Byprospekt” er ændret til ”By i Spanien” - og ”Slaver spiller teater i en landsby i Surinam” hed indtil for to år siden ”Negerlystighed i Surinam.”

"Vi har det i databasen"
”Og det er jo ikke sådan, at titlerne forsvinder ud af vores hukommelse. De er bare ikke umiddelbart tilgængelige. Men vi har dem jo i databasen, så det er forkert, hvis man tror, at de gamle titler forsvinder, og man kan selvfølgelig få dem oplyst, hvis man ringer til museet,” siger han.

Som et led i et stort digitaliseringsprojekt, finansieret af Nordea-fonden, er det også ambitionen, at folk selv skal kunne gå ind og finde oplysninger om eksempelvis titel-historik.

”Men mere interessant er det altså heller ikke, at man i 1938 valgte at kalde en miniature af en sort person for ”Negerhoved.” Men vi står jo som afsender på det, og når man ser på en titel på et kunstværk, kan man jo ikke se, om titlen er givet i dag eller for 100 år siden. Og hvis jeg som museumsgæst så et værk med titlen ”Negerhoved”, ville jeg da tænke over, om det mon er museet, der kalder det ”Negerhoved”, eller om det var noget, kunstneren gjorde for mange år siden,” siger museumsdirektøren.

Politisk korrekt - et skældsord
Mens han til enhver tid gerne forsvarer praksis på museet, har en del af reaktionerne på den alligevel rystet ham.

”Jeg er intet mindre end rystet over, at alle efterhånden accepterer, at det per definition er en skændsel at være politisk korrekt. Det bruges som et offentligt skældsord, og det sker ofte, at folk eller institutioner skal stille sig op og forsvare sig mod beskyldninger om politisk korrekthed."

"I min bog er politisk korrekthed noget med konduite, hensynsfuldhed, urban adfærd og solidaritet. Men efterhånden lader vi holdningerne glide derhen, at det nu er en skandale at vise hensyn og være sensitiv over for, hvad andre mennesker tænker om det, man siger. Men er det bedre at være politisk ukorrekt og slynge fordomsfulde og nedsættende udtryk i hovedet på hinanden? Jeg synes, det er et kæmpe problem, som vi bør besinde os på som samfund."

Mikkel Bogh mener, SMK i de konkrete tilfælde har justeret titlerne med ”politisk følsomhed,” soberhed og saglighed. Og så mener han altså, at det netop er saglig museumspraksis at følge med tidens sprogbrug og have viden om, hvad eksempelvis ordet "neger" faktisk betyder.

”Det var en betegnelse, der kom til de europæiske sprog i forbindelse med slavehandel, og som blev brugt til at benævne sorte som en handelsvare, der blev transporteret med skibe. Den tilknytning skal vi selvfølgelig ikke glemme, men vi skal da heller ikke bare acceptere det og blive ved med at bruge udtrykket "neger".”

Giver gerne ministeren en forklaring
Mikkel Bogh har også noteret sig, at kulturminister Bertel Haarder har givet udtryk for sin misbilligelse over for ændringerne på SMK.

"Han har givet udtryk for, at han personligt synes, at Danmark bliver fattigere, hvis vi glemmer vores fortid som kolonimagt. Det er han jo i sin gode ret til at mene. Men jeg vil meget gerne sætte mig ned med ham og forklare baggrunden for det, vi gør,” siger Mikkel Bogh

Han oplyser i øvrigt, at Berlingske allerede fortalte historien om ændringen af titler for tre måneder siden – blandt andet med afsæt i den hollandske inspirationskilde, Rijksmuseum i Amsterdam, der har gennemgået sine 220.000 værker og ændret 233 titler og beskrivelser, hvor ord som neger, hottentot og muhamedaner indgik.

Men det tog debat-Danmark ikke rigtigt notits af.

Men så var det, at DF's Søren Espersen sagde "neger" og fastholdt sin ret til at gøre det. Med det i baghovedet anede Mikkel Bogh, hvilken vej stormen ville blæse, da Politiken mandag bragte artiklen ”Museum fjerner ordene neger og hottentot fra kunstværker.”

”Jeg må da indrømme, at da jeg så artiklen, tænkte jeg: Okay, det bliver en travl dag."

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Bogh

Direktør, Statens Museum for Kunst
mag.art. (Københavns Uni. 1993)