Museumsdirektør: Er synlig kulturpolitik eller armslængde vigtigst?

Af Peter Thor Andersen
Historiker og museumsdirektør på Sydfyn

Forhenværende generaldirektør for DR, Christian S. Nissen, efterlyser i et indlæg på Altinget: kultur en valgkamp, hvor folketingspolitikerne diskuterer kulturpolitik.

Skudsmålet lyder, at politikerne ikke tør udfordre vanetænkningen, som ligger til grund for fordelingen af omkring 20 milliarder offentlige kulturkroner. Politikerne mangler simpelthen visioner for kulturpolitikken i Danmark.

Mange mener som Christian S. Nissen, at kulturpolitikken er præget for meget af vanetænkning og en støvet kulturpolitik fra 1960’erne, som handler om at få spredt kendskabet til kunst og kultur ud til flest mulige. Debatten om, hvilken kunst og kultur vi skal prioritere i dag, er trådt i baggrunden.

Jeg er leder af en mindre kulturinstitution og var end ikke født, da Julius Bomholt og de andre grundlagde den kulturpolitik, der stadig er ledestjernen. Jeg kan godt genkende Christian S. Nissens synspunkter og efterlysningen af en moderne kulturpolitik. Manglen på en moderne kulturpolitik er endda et paradoks, når man ser på, hvilke temaer der præger medierne og dermed formentlig et kommende folketingsvalg.

Partierne burde stå i kø
Lad mig komme med tre emner, der fylder: For det første konkurrencestaten og dens betydning for menneskesyn, opdragelse og uddannelsessystem. For det andet integration og ytringsfrihed kontra religiøse hensyn. For det tredje urbanisering og udkantsproblemer. Alle disse temaer handler om (national) identitet, kulturelle forestillinger og værdier.

Den reelle og ærlige problemstilling er ikke, om politikerne har visioner eller ej. Det er, om vi ønsker synlig kulturpolitik i valgkampen, eller vi ønsker armslængde.

Peter Thor Andersen, historiker og museumsdirektør på Sydfyn.

Med andre ord oplagte emner til kunstnerisk bearbejdelse og til udforskning og formidling på kulturinstitutioner. Derfor burde partierne sådan set stå i kø med hver deres unikke nye kulturpolitik. Men det sker slet ikke.

Synlig politik eller armslængde?
Er det alene, fordi politikerne mangler fantasi og risikovillighed? Næppe. Dansk kulturpolitik de sidste 50 år handler (også) om at sikre brede forlig - og først og fremmest en armslængde mellem kulturkronerne og politikerne på den ene side og så kulturinstitutionerne og kunstnerne på den anden side. Det ved Christian S. Nissen selvfølgelig godt. Men det betyder for mig at se, at den reelle og ærlige problemstilling ikke er, om politikerne har visioner eller ej. Det er, om vi ønsker synlig kulturpolitik i valgkampen, eller vi ønsker armslængde.

Jeg hører til dem, der mener, at kulturinstitutioner skal formulere en strategi, der spiller bold op imod de forandringer, som sker i ”den store politik”. I mit tilfælde urbanisering og udkantsproblemer. Men jeg er ikke sikker på, at jeg ønsker mig et Christiansborg, der tager ”hele vores arm” og giver os en strategi, der skifter, hver gang der kommer en ny kulturminister.