Debat

Museumsledere: Samfundet har brug for oplysning og debat uden politiske skel

DEBAT: Som åbne og offentlige rum kan museerne tilbyde en arena for debat og oplysning, der skaber inspiration og tager fat på hverdagens udfordringer, skriver Danmarks Tekniske Museum.

Museer skal være et sted, hvor samfundet kan søge oplysning om debat uden politiske skel, skriver Danmarks Tekniske Museum.
Museer skal være et sted, hvor samfundet kan søge oplysning om debat uden politiske skel, skriver Danmarks Tekniske Museum.Foto: Danmarks Tekniske Museum
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Refslund Christensen og Peter Bjerregaard
Hhv. direktør og programchef på Danmarks Tekniske Museum 

Det har været et begivenhedsrigt halvt år for de danske museer.

Udover at skulle forholde sig til coronanedlukning og -restriktioner, er museerne også blevet udfordret i den offentlige debat.

DSU’s formand, Frederik Vad Nielsen, efterspurgte i Netavisen Pio et kulturliv, som er parat til at ”komme ud af ekkokammeret og forsøge at blive en bredere og mere innovativ forandringskraft i samfundet”, mens David Holt Olsen i Jyllands-Posten kritiserede museerne for at lade sig forblinde af tidens trends og spurgte, ”om museerne overhovedet gider at være museer længere”.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Så lad os tage handsken op og prøve at sætte ord på, hvad vi mener, det vil sige at være museum i dag.

Samlinger, historisk viden og et offentligt rum
Museerne bliver i stigende grad målt på publikumstal og omsætning, men rollen som attraktion er bare en del af museernes virke. 

På Danmarks Tekniske Museum har vi en særlig udfordring i at følge med en teknologisk udvikling, der buldrer afsted omkring os. Vi ser det som en kerneopgave at samle den viden og de erfaringer, der ligger i det samfund, vi er en del af, og sætte det i spil op mod museets historiske samlinger og viden.

Jens Refslund Christensen og Peter Bjerregaard, Direktør og programchef på Danmarks Tekniske Museum 

På Danmarks Tekniske Museum er vores målsætning hele tiden at udnytte vores særlige byggesten – samlinger, viden og et offentligt rum – til at skabe værdi og fællesskaber. Også for andre grupper end det daglige museumspublikum.

Som museum har vi et ansvar for at varetage historien. Men fortiden er ikke statisk - den kan altid sættes i spil på nye måder i mødet med nutidens udfordringer.

Når vi sætter fokus på, hvordan vi griber springet fra fossile til vedvarende energiformer an, kan vi gøre det med afsæt i andre brud, som menneskeheden har stået overfor – og som i rigt mål er dokumenteret i vores samlinger.

Vi kan skrive vores nutidige udfordring ind i menneskehedens lange historie og hente inspiration fra den. Vi skal altså ikke bare ”kende vores historie for at kende os selv”.

Teknologiske forudsætninger og udfordringer 
Historien er i lige så høj grad en ressource, der skal hjælpe os til at se os selv i et lidt større lys – som en del af større sammenhænge, der på én gang har været med til at forme den verden, vi kender og samtidig kan tjene som inspiration til at bevæge os ind i fremtiden.

Og der er nok af spørgsmål at tage fat på. Når vi ser på de store udfordringer vi står overfor – klimaforandringer, velfærdsstatens udvikling, fremtidens arbejdsliv, demokratiets udvikling – har de alle ny teknologi som en central forudsætning og udfordring.

Disse teknologiske udfordringer er imidlertid alt for vigtige til kun at blive diskuteret i snævre fagkredse. Derfor prøver vi så vidt muligt at samle grupper fra forskellige sektorer af samfundet, når vi udvikler museets aktiviteter.

Kan vi gøre kunstig intelligens begribelig, hvis vi involverer eksterne forskere, kunstnere, virksomheder og borgere i en fælles diskussion af, hvad vi er bange for, og hvilke muligheder kunstig intelligens giver os?

Frivillige som en central ressource
Som åbne og offentlige rum, kan museerne tilbyde en arena for debat og oplysning, der overskrider politiske skel og tager fat på de udfordringer, vi hver især oplever i vores hverdag.

Derfor er frivillige også en helt central ressource for udviklingen af museet – hvad end der er tale om ældre mænd, der dyrker deres hobby for modeljernbaner og gamle fly, eller elever fra FGU Øresund, der med deres ekspertviden om computerspil og gaming hjælper til med at skabe en ny udstilling om nutidens gamingkultur.

På Danmarks Tekniske Museum har vi en særlig udfordring i at følge med en teknologisk udvikling, der buldrer afsted omkring os. Vi ser det som en kerneopgave at samle den viden og de erfaringer, der ligger i det samfund, vi er en del af, og sætte det i spil op mod museets historiske samlinger og viden.

På den måde vil vi skabe en fælles udforskning og diskussion af teknologiens rolle i vores allesammens liv. Vi tror på, at der i dette arbejde også ligger en model  for andre museer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Refslund Christensen

Direktør, Danmarks Tekniske Museum (2020-)
Producent, Den Danske Scenekunstskole

Peter Bjerregaard

Konstitueret museumsdirektør, Danmarks Tekniske Museum
antropolog, ph.d.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024