Debat

Musikbranchen: Hvor farlig kan jazz være?

DEBAT: Det er paradoksalt, når regeringen vil opprioritere dansk musik og så vælger at nedlægge P6 og P8, som har en stor betydning for det danske musikmiljø, mener Musikforlæggerne. 

Siden 2011 har man kunne høre jazz døgnet rundt på P8. Snart er det slut, og alternativet bliver fem og en halv times jazz hver fredag på P2.
Siden 2011 har man kunne høre jazz døgnet rundt på P8. Snart er det slut, og alternativet bliver fem og en halv times jazz hver fredag på P2.Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Littauer & Ole Dreyer
Formandskab i Musikforlæggerne i Danmark

Det er ærgerligt at konstatere, hvor lidt politikerne og DR reelt interesserer sig for den tydeligt sprudlende diversitet i dansk musik.

Hvis de er glade for at lytte til eller i det mindste stolte af, at kunstnere som Lukas Graham, Palle Mikkelborg, MØ, NHØP, Jakob Bro, Volbeat, Marilyn Mazur og mange andre sætter Danmark på det kulturelle verdenskort, så burde de forstå, at man i det mindste må have radioplatforme som P6 og P8, der trods deres signifikante betydning er meget billige i drift, som en uomgængelig del af sin kulturformidling.

Køb jer en DAB-radio
Men ingen må tilsyneladende være i tvivl her: Jazzmusikken er farlig.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I hvert fald, hvis DR's anvisninger gennem mange år skal stå til troende. Så farlig, at man i 2011 gav den (og også den nok lige så farlige rockmusik) sin egen platform, P8 jazz.

Køb jer en DAB-radio, lød budskabet med underteksten: Lyt løs, alle I jazzinficerede, men befri alle os andre fra det onde.

Tænk, hvis man på de andre kanaler også indimellem kunne blive begunstiget med den måske lidt mere lyttekrævende musik, hvor man måske ikke lige kan regne den næste tone ud, men hvor man måske ligefrem kan blive glad i låget af at høre en improviseret saxofon.

Peter Littauer & Ole Dreyer
Formandskab i Musikforlæggerne i Danmark

I får jeres helt eget musikreservat 24 timer i døgnet, og til gengæld slipper vi andre for støjende saxofoner og ustyrlige improvisationer på samtlige af DR's andre flader.

Herefter var der i bogstavelig forstand forbud mod jazz på FM-kanalerne P2, P3 og P4. Fred og fordragelighed og popmusik med korsbånd og stjerne på.

Flere lyttere, men færre timer
Når P8 Jazz snart lukkes ned, er det selvfølgelig en katastrofe for jazzen. For når nu det blev, som det blev med de DAB-Kanaler, slog jazzmusikken rod i reservatet, og 24 timers døgnradio var selvfølgelig ikke at kimse af.

Det lykkedes faktisk DR at skabe en populær kanal, men altså kun for de smittede.

Nu flytter DR så reservatet til fredag fra klokken 18.00 til 23.30 på den bredere og mere gangbare kanal P2 og retfærdiggør det med, at jazzen får mulighed for at nå ud til flere lyttere – men altså i langt, langt færre timer om ugen. Men hvad så med jazzforbuddet på resten af DR's sendeflade?

Det forlyder der desværre ikke noget om.

Tænk, hvis man på de andre kanaler og programflader, i almindelige eftermiddagsprogrammer og i natradioen også indimellem kunne blive begunstiget med den måske lidt mere lyttekrævende musik, hvor man måske ikke lige kan regne den næste tone ud, men hvor man kan blive overrasket og måske ligefrem blive glad i låget af at høre en improviseret saxofon.

Og tænk, hvis også vores børn bare en sjælden gang i mellem kunne få lov til at lytte med til denne forunderlige verden.

Et nyt reservat på vej
DR ønsker at opprioritere dansk musik ved at hæve andelen fra 40 procent til 48 procent. Det lyder godt, men når man skærer 40 procent af musikkens sendeminutter væk, så bliver det totalt set til langt færre sendeminutter til musikken, også til den danske.

Og det rammer i særlig grad jazz og rock med lukningen af P8 og P6, to genrer, der generelt er ganske åbne over for ny dansk musik.

I Danmark er vi rige på talent og musik i alle genrer. Jazzen er vi endda så rige på, at vi kommer langt ud i verden med den. I Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, England, Japan, Kina, USA og så videre spilles der masser af dansk jazzmusik på kanaler med masser af lyttere, og jazzen streames i store mængder i hele verden.

Det er da fint, at jazz nu igen skal kunne høres på en dansk FM-kanal som P2, men mærkværdigt, at man nu skaber et nyt reservat denne gang i fem og en halv time fredag aften.

Hvor farlig kan jazzen være?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Dreyer

Bestyrelsesleder, Musikforlæggerne og Musikindustriens Netværk, i bestyrelsen for Koda, partner i musikselskabet Nordic Music Society NMS
master i professionel kommunikation (RUC)

0:000:00