Mylenberg: Fritag digitale medier fra moms

Af Troels Mylenberg
Ansvarshavende chefredaktør ved Randers Amt Avis, Fyns Amt Avis, Århus Stiftstidende og Fyens Stiftstidende

Mens debatten om public service med stor ret ruller her forud for, at public service-udvalgets rapport afleveres om få måneder, er det vigtigt at fastslå, at der er andet og mere på spil i mediedebatten end spørgsmålet om DR’s størrelse og indhold.

Den debat fylder alverden, og den er vigtig, men den drives også af følelser og en uklædelig jagt på ydersynspunkter.

Et af dem er påstanden om, at vi i de private medier ser en beskæring af DR som en redningsplanke. Et synspunkt, der naturligvis er absurd. Der skal være mange forskellige danske medier, herunder også DR, og private medier skal ikke reddes af andre end sig selv. Men rammerne og reglerne skal naturligvis kunne forandres i en medieverden, der drives af netop stor forandring.

En mere moderne mediestøtte
Således er et af de store paradokser i disse år det forhold, at mens private mediers aktiviteter på papir, altså aviser, er fritaget for moms, så gælder det samme vilkår ikke de samme virksomheders digitale aktiviteter, altså netaviser og andre redaktionelle medietilbud.

Momsfritagelsen nævnes tit som en ekstra mediestøtte oven i de knap 400 millioner kroner, som private danske medier hvert år modtager som produktionsstøtte. En vigtig del af driften selvfølgelig, men også en meget lille del af de fleste private mediers samlede omsætning. Momsfritagelsen kommer oveni, men det er også vigtigt at huske på, at momsfritagelse ikke er penge, man modtager, men i stedet penge, man ikke skal betale. Afvikles den, vil det således blot blive endnu dyrere at holde avis.

En digital momsfritagelse vil ene og alene være et stærkt skub for private medier til at flytte sig mod det digitale endnu hurtigere end i dag.

Troels Mylenberg
Ansvarshavende chefredaktør og direktør ved Randers Amt Avis, Fyns Amt Avis, Århus Stiftstidende og Fyens Stiftstidende

Og heri ligger så også den mulighed, som politikerne faktisk har for at give en mere moderne støtte til de på annonceomsætningen pressede private medier. Nemlig ved at lade momsfritagelsen omfatte de digitale aktiviteter, som alle jo er enige om, skal drive medieforretningerne fremad. Det er her, udviklingen skal finde sted. Og det er tydeligt, at udviklingshastigheden sættes tilbage, fordi vi i den private medieverden i disse år også har brug for at skære til og styre forretningen.

Mod til at prøve nyt
Politikerne kan være med til at skubbe den udvikling fremad primært til gavn for borgerne i hele landet. Herunder også skubbe på virksomhedernes mod til prøve ting af, der ikke altid virker. Nye medier udvikler ikke sig selv, men udvikling er helt nødvendig og afgørende for private medier, hvis vi skal sikre, at vi også i fremtiden har mange forskellige medier. Og medier, der skrives, publiceres og beretter fra hele landet.

Det ville ikke være en stor udskrivning, måske endda ligefrem en udgiftsneutral løsning, for i takt med oplagsfald på papir, falder værdien af den nuværende momsfritagelse selvfølgelig. Samtidig er omsætningen på digitale abonnementer i sagens natur meget lille, da der endnu ikke omsættes for større beløb på denne forretning.

En digital momsfritagelse vil således ene og alene være et stærkt skub for private medier til at flytte sig mod det digitale endnu hurtigere end i dag.