Niels Frid-Nielsen: Da kulturoplevelserne flyttede hjem i privaten

KOMMENTAR: Nedlukninger har rykket befolkningens kulturoplevelser hjem i privaten. Udviklingen har medført både positive og negative konsekvenser, samtidig med at udviklingen må bekymre den socialdemokratiske kulturminister, skriver Niels Frid-Nielsen. 

Jeg er næppe den eneste, der længes efter at vugge til musikken i et stuvende fyldt spillested. Næppe den eneste, som savner den kollektive forventning i biografsalen, før filmen toner frem på det store lærred i mørket.

Jeg er heller ikke ene om at glæde mig til igen spontant at kunne besøge et museum, en kunsthal eller galleri. Som savner den summende atmosfære i teatersalen, lige før forestillingen begynder, det spontane samvær med nye og gamle bekendte i pausen og den fælles forløsning, når forestillingen til slut kulminerer i klapsalver. Og som længes efter jubelbrølet på tribunen, når byens hold scorer.

Til gengæld har jeg fået læst en masse bøger, lyttet en hel del musik, podcast og radio samt ikke mindst set nyheder, tv-serier og dokumentarer på den gode gamle fjernsynsskærm i det forgangne, coronalukkede år.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, hvad nedlukningerne som følge af coronapandemien har gjort ved vores kulturelle oplevelser. De har sendt os hjem i sofaen.

Markant færre benyttede sig af kulturtilbud udenfor hjemmet i det coronaramte år 2020. Kulturforbruget bevægede sig fra de fælles rum til de private. Folk flyttede deres kulturoplevelser hjem i privaten.

Kulturforbruget er blevet en privat sag og op til den enkelte, sådan som det var, før Kulturministeriet blev oprettet i 1961.

En sammenligning mellem kulturforbruget i andet kvartal af 2019 og 2020 viser, at biografbesøgene er blevet mere end halveret fra 2019 til 2020. Det samme gør sig gældende for besøg for spillesteder, museer og teatre.

Bibliotekerne har oplevet et markant fald i fysiske besøg, men udlåner til gengæld flere digitale titler i 2020 end i 2019. Der blev også udlånt mere fag- og skønlitteratur i 2020, end der gjorde i 2019. Vi har altså taget det digitale selvhjælpsbibliotek til os.

Tallene fra Danmarks Statistik fortæller også, at vores sofakultur er resistent overfor coronapandemien. Mens vi lytter til musik, ser film, serier og nyheder i næsten samme omfang som før coronakrisen, er hyppigheden af vores film-, serie- og nyhedsforbrug steget.

Corona har gjort mange af os til nyhedsnarkomaner, der ser nyheder flere gange om dagen og er blevet nærmest afhængige af jævnlige coronaopdateringer.

Men også Netflix og de andre streamingkanaler er blevet støvsuget for film og serier – og melder her ved årsskiftet om markant fremgang under coronakrisen.

Når det gælder musik, er liveoplevelser flyttet hjem i hørebøfferne. I stedet for at gå på museum følger vi nu museer, gallerier og kunsthaller på Instagram og andre apps. Også teatre har forsøgt sig med digitale udgaver af deres forestillinge  eller ligefrem skabt nye forestiller til nettet.

Faktisk har folk taget relativt godt imod de nye tiltag på nettet, men jeg nægter at tro på, at jeg er den eneste, der synes, at musik, teater og billedkunst tilføres noget særligt, når den opleves sammen med andre.

Det kan godt være, at fælles tilstedeværelse i tid og sted lyder lidt gammeldags i en digital nutid, men coronakrisen har lært os at holde af de fælles oplevelser. Når kunst og kultur fratages den kollektive dimension og privatiseres, bliver det hele lidt fattigere.

I sportens verden har man oplevet det samme skift i motionsvaner. Folk har flyttet træning i fitnesscentre og svømmehaller hjem i privaten eller henlagt træningen til spadser- og løbeture med skridttæller i lokalområdet. Interessen for træningsapps med tips og træningsprogrammer stiger, når de fælles faciliteter lukker.

Forbruget af træningsvideoer er mere end fordoblet i andet kvartal af 2020 i forhold til samme kvartal året før. Næsten halvdelen af Danmarks motionister benytter sig nu af skridttællere eller løbeure til at måle ruterne i tid, forbrændte kalorier og fortsæt selv. Men også på idrætsområdet savner vi de fælles oplevelser.

Der er selvfølgelig positive aspekter i denne udvikling. Fremgangen for de digitale bogudgivelser er formentlig kommet for at blive og øger litteraturens tilgængelighed for en større del af befolkningen.

At bibliotekerne trods restriktioner holder skansen, og at danskerne nu læser mere både skøn- og faglitteratur end i 2019, viser også, at den danske kulturpolitik er ganske robust, ligesom danskernes lyst til at læse er det.

Jeg tror også, at nedlukningerne har fået os til at tale mere med hinanden. Og det styrker i sidste ende det, som man på politikerdansk kalder "sammenhængskraften".

Til gengæld må det være bekymrende for en socialdemokratisk kulturminister, at coronavirussen har fået danskerne til at flytte kulturforbruget hjem i privaten.

Netop i en krisetid som den, vi befinder os i, er kulturlivet jo det, der kitter nationen sammen og i fællesskab giver os tro, håb og tillid til, at vi nok skal komme over denne krise også.

Det er kunstnerne og kulturlivet, der tilbyder et følelsesmæssigt fællesskab i en svær tid, som forsøger at bearbejde nye erfaringer og fortolker de udfordringer, som vi udsættes for. Derfor er det et tilbageslag af dimensioner, når coronakrisen, som de nye tal fra Danmarks Statistik viser, privatiserer danskernes kulturvaner.

Vi har brug for kulturelle fællesskaber, og der er behov for en politisk plan for kulturlivets overlevelse, før vi med overbevisning kan ønske hinanden godt nytår i Kulturdanmark.

-----

Niels Frid-Nielsen (født 1954) er kulturkommentator, journalist og forfatter. Tidligere har han været kulturredaktør på DR Nyheder og på Det Fri Aktuelt samt kulturreporter og filmanmelder. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Johanne Dalgaard: Kunst og kultur er rekvisitter i politikeres reklamefremstød Johanne Dalgaard: Kunst og kultur er rekvisitter i politikeres reklamefremstød Næste artikel Lisbeth Knudsen efter angrebet på Kongressen: Trump har for altid forandret medierne Lisbeth Knudsen efter angrebet på Kongressen: Trump har for altid forandret medierne