Niels Frid-Nielsen: Kulturens nytårstale anno 2023

Kære spradebasser, lusepustere og slingrefise.

Kagearme, papirnussere og klummergøje.

Stiverter, sjoferter og svinehunde.

Afholdsamøber, åndsboller og levebrøds politikere.

Politiske nørder, kulturelite og andre læsere af Altinget. 

Efter adskillige års tornerosesøvn i Kulturministeriet fik vi endelig en minister, der omend moderat, virkelig ville kulturen

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator, forfatter & journalist

Sikke en trængsel og alarm vi har haft, ikke bare i den søde juletid, men i hele det forhutlede 2023.

Efter adskillige års tornerosesøvn i Kulturministeriet fik vi endelig en minister, der, omend moderat, virkelig ville kulturen. Da Jakob Engel-Schmidt rykkede ind i det noble ministerium, blev års sløvsind støvet af, Tornerose vågnede, og der kom igen liv i kludene.

Vi fik et bredt medieforlig. Et filmforlig der bragte håbet tilbage i en nødlidende branche og en finanslov for 2024, der stillede såvel kulturpas som den længe ventede museumsreform i udsigt.

Er tiden så inde til at hvile på laurbærrene og sende kulturministeren på årelang barselsorlov? Så langt fra. 

Alt fra me too til kunstig intelligens

2023 var også året, hvor der blev afsløret utrolig dårlig ledelse i dansk kulturliv. Teaterdirektør Jon Stephensen terroriserede sine medarbejdere på Aveny-T, bestyrelsen fyrede ham, Lars Løkke Rasmussen forfremmede ham til Folketinget, hvor han dog endte som løsgænger uden hverken kors, bånd eller stjerner på. Men Jon Stephensens sjofelheder var desværre ikke enestående.

DR måtte betale erstatning til medlemmer af Pigekoret. På Det Kongelige dansede de helt ad helvede til, eller rettere: Danselærerne mobbede danserne i så høj grad, at det endte som en føljeton i Politiken og kaldte på indgriben fra uvildig side.

Måske er det på tide, at vi ved lov sikrer rimelige, demokratiske og anstændige arbejdsforhold i det danske kulturliv? Ordentlige arbejdsforhold er trods alt en forudsætning for, at man yder det ypperlige, der jo er målet for al sand kunst.

Medieforliget kom i hus, bredt og magtfuldt, så man i mediebranchen vidste, hvad man har at rette sig efter i en årrække, og forhåbentlig kan undgå mere slingrekurs end højst nødvendigt.

Forliget indeholder et kulturbidrag på seks procent af streamingtjenesternes omsætning i Danmark. Det formentlig trecifrede millionbeløb er tiltænkt produktionen af danske spillefilm og tv-serier. Pengene forventes i statskassen om et års tid og udgør forhåbentlig en fremtidssikring af filmbranchen.

En anden ting i medieforliget, som vi venter på, er åbningen af DR’s arkiver, så befolkningen får fri og gratis adgang til den skattekiste med kulturarv, som arkiverne udgør. Der er ikke rigtig sket noget, siden forliget blev aftalt, men mon ikke 2024 bliver året, hvor vi frit og kvit kan kaste os over gamle julekalendere med Poul og salig Nulle, Sonja fra Saxogade, Vinterbyøster og andre fortræffeligheder i Kikkassen?

I 2024 får vi brug for en finanslov for 2025, der sprudler af nye initiativer og kan sikre ny fremgang for dansk kultur

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator, forfatter & journalist

Det blev også året, hvor vi vågnede op til den kunstige intelligens, der går under forkortelsen AI. Robotter, troldehære og videokameraer med kunstig intelligens overvåger os på gader og stræder. Robotter får folk anholdt for en sikkerheds skyld, inden de har gjort noget.

En særlig brille med indopereret kunstig intelligens kan afsløre, om en medarbejder smiler falsk til chefen, og derfor må afskediges hurtigst muligt. Det går hurtigt i den kunstigt intelligente verden. For hurtigt?

Er robotter og troldehære de nye guder? Eller begyndelsen til enden? EU har netop vedtaget regulering af kunstig intelligens, men de danske politikere sover fortsat. Lad os nu få den politiske debat om brugen af kunstig intelligens i Danmark!

En sprudlende finanslov

Finansloven for 2024 indeholder to gedigne nyheder, nemlig kulturpasset til unge uden job eller uddannelse og den museumsreform, der i ti år har været hengemt i en syltekrukke. Derudover sker der en konsolidering af kulturlivet i hele landet, sådan at flere års tilbagegang nu forhåbentlig kan afløses af en begyndende optimisme.

I 2024 får vi nemlig brug for en finanslov for 2025, der sprudler af nye initiativer og kan sikre ny fremgang for dansk kultur.

Vi har brug for:

• At sikre bogbranchen, der er hårdt ramt af høje papirpriser og transportomkostninger. Hvis ikke der sker noget, vil det gå ud over mangfoldigheden i udbuddet af bøger. Debutanter vil ikke få chancen, udenlandsk litteratur vil ikke blive oversat og mange forfatterskaber vil komme til at mangle udgivere.
• Lydbøger er det nye sort i bogbranchen, men de genererer latterligt små honorarer til forfatterne. Hvis ikke branchen selv formår at rette op på den uholdbare situation, må den hjælpes til det politisk.
• At sikre et Danmark uden bogløse ørkener. Boglader lukker, og det samme gør biblioteksfilialer. Politikerne må sikre, at man i hele Danmark også i fremtiden har litteratur indenfor rækkevidde.
• En hjælpende hånd til spillesteder, mindre festivaler, teatre, biografer og kulturhuse, der ikke er kommet på benene efter pandemien.
• Nye mål for kulturlivet område for område. Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, har foreslået, at vi formulerer nye mål for hele kulturlivet frem mod 2040. Det er en god ide. Jeg siger bare: Der er ingen grund til at vente. Lad os komme i gang med det samme.

Godt nytår!